My help

17 årige Lilly har altid haft det svært i skolen. Lige siden hun stoppede med at vokse, har skolens diva, Madison, drillet hende ved at sætte hendes skolebøger op på den øverste hylde. Og ikke nok med det, blev hun også altid kaldt for en nørd, fordi hun gik så meget op i sine lektier. Hun blev drillet så meget, at hun begyndte at cutte. Hun havde ingen venner. Kun sin computer, hvorpå hun altid søgte på videoer med sit yndlings boyband, one direction.

11Likes
14Kommentarer
1121Visninger
AA

15. Hjem til mine forældre igen

"Hvor kommer du egentligt fra?" Spurgte Niall, på et tidspunkt. "Jeg kommer fra Athen" sagde Maria. "Har du billetter til den næste koncert?" Spurgte Niall. "Nej" sagde hun. Niall fandt et par billetter frem, og gav dem til hende. "Her. Men du får dem kun, hvis du kan holde på mig og Lillys lille hemmelighed" sagde han. "Tak" sagde hun. Vi snakkede hele natten. Da det begyndte at blive morgen, måtte vi så hurtigt finde søsteren og løbe hjem, så mine forældre ikke fandt ud af, at jeg var løbet hjemmefra igen. Da vi kom hjem, stod min mor og talte til Harry, der lå i min seng. Max var der også. Jeg kunne se at han sagde noget, der fik min mor til at gå. Jeg kravlede ind ad vinduet igen, og sagde med det samme "hvorfor fanden ligger du i min seng Harry?" "Din mor var på vej op for at vægge dig, så jeg måtte nød til at lege dig" sagde Harry, med et skævt smil. Vi fniste bare. Jeg tog mit tøj på, kyssede Niall farvel, krammende Harry og sagde tak til ham, og gik ned for at spise morgenmad med Max. "Godmorgen sovetryne. Hvordan er du kommet så hurtigt i tøjet?" Spurgte min mor. "Jeg er bare hurtig" sagde jeg, og grinte lidt. Det var lang tid siden jeg overhovedet havde grint, med min familie. Stemningen ændrede sig bare, da min far sagde "har du overhovedet sovet i nat? Du ser nemlig ret træt ud." "Nej. Jeg kunne ikke sove" sagde jeg. "Var du overhovedet hjemme? Eller har din stemme bare ændret sig?" Sagde min bror. Min far så vredt på mig. "J-jeg har b-bare en meget m-mærkelig stemme om natten" fik jeg fremstammet. "Jeg tror ikke på dig" Sagde min far. "Hvorfor ikke?" Spurgte jeg nervøst. "Du stammer jo" "DET ER JO KLART, NÅR DU KIGGER SÅDAN PÅ ÉN!!!" Råbte jeg. "Kom Max. Det er heldigt at vi har ferie, så vi kan blive hjemme" tilføjede jeg, og løb op på mit værelse med Max. Men kom op, fik jeg et chok. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...