My help

17 årige Lilly har altid haft det svært i skolen. Lige siden hun stoppede med at vokse, har skolens diva, Madison, drillet hende ved at sætte hendes skolebøger op på den øverste hylde. Og ikke nok med det, blev hun også altid kaldt for en nørd, fordi hun gik så meget op i sine lektier. Hun blev drillet så meget, at hun begyndte at cutte. Hun havde ingen venner. Kun sin computer, hvorpå hun altid søgte på videoer med sit yndlings boyband, one direction.

11Likes
14Kommentarer
1130Visninger
AA

13. En overraskelse til Niall

Jeg kunne ikke sove den nat. Tanken om at Niall skulle på turné, gjorde sådan så jeg ikke kunne sove. "Max?" Sagde jeg stille, og ruskede i ham. "Hvad  er der Lilly?" Sagde han lidt små irriteret. "Jeg kan ikke sove. Vil du være sød at hjælpe mig?" Sagde jeg. "Ja klart. Kom ned under tæppet, så kan jeg passe på dig" sagde Max. "Men hvad så hvis det ikke hjælper?" Spurgte jeg. "Du kan altid prøve. Og hvis du er bekymret for, at Niall vil tro at du er ham utro, kan du altid bare sige det til mig. Så kan jeg prøve at snakke med dig" sagde Max. "Ok" sagde Jeg, og lagde mig ved siden af Max. Han tog stille hans hånd i min, og lagde armen om mig. Jeg havde en følelse, som jeg aldrig havde haft før, men jeg vidste at det ikke var kærlighed. Det var angst. Angst for at Niall ville tro, jeg ikke havde følelser for ham længere. Men det havde jeg. Jeg ville ikke miste ham. Jeg ville ikke miste min helt. "Lilly, er du ok?" Spurgte Max. Han vidste at jeg var bange. "Nej. Jeg er bange. Bange for at Niall tror, jeg godt kan lide dig. Bange for at han skal tro, at jeg ikke har følelser for ham længere. Bange for at miste ham... ...Jeg vil bare ikke miste ham Max. Jeg vil ikke" sagde jeg, imens en tåre trillede ned ad min kind. "Bare rolig Lilly. Det vil han aldrig tro. Han elsker dig for højt" sagde Max. "Du har nok ret" sagde jeg, og lagde mit hoved på Max' skulder. "Skal vi ikke overraske Niall?" Sagde Max. "Det kan vi da godt. Men hvordan?" Sagde jeg. "Tag din fineste kjole på" sagde Max, og fandt sin telefon. "Hvorfor?" Sagde jeg, og gik over til mit skab. "Bare fordi… …hallo. Er det mormor?.. ...Fru. Peters?.. …ja. Jeg vil gerne bestille et bord til to, her kl. 05:50 sådan ca... …nej mormor. Det er ikke mig, der skal på date. Det er Lilly... ...ja hende jeg altid taler om... ...mormor. Hun kommer bare med sin kæreste... ...nej. Jeg er der ikke... ...ja... ...ok. Vi ses. Farvel" sagde Max. "Mange tak Max. Du er den bedste" sagde jeg, og krammende ham. "Tak. Skynd dig nu. Niall kan være her når som helst" sagde Max. Jeg fandt en fin grøn kjole, med nogle små firkløvere på, som jeg plejede at have på til Sankt patriks dag. Jeg tog den på, og kiggede på min telefon, for at se hvad klokken var. Den var 05:31, og ca. Et halvt minut efter den var blevet 05:32, kom Niall. "Wow Lilly. Hvorfor så fin i tøjet?" Spurgte Niall, og kravlede ind af vinduet. "Jeg har en overraskelse" sagde jeg, og kiggede hurtigt på Max. "Kravl ud af vinduet igen, så kravler jeg med dig" tilføjede jeg. "Hvad så med Max?" Sagde Niall. "Jeg bliver her" sagde Max. "Ok. Kom Lilly" sagde Niall, og kravlede ud af vinduet. Jeg kravlede med ned, og så Harry stående med et brev. "Ej, skal jeg ikke op og se dit værelse?" Spurgte Harry skuffet. "Jo. Imens Niall og jeg er ude, kan du være oppe hos Max" sagde jeg. Harry så undrende på Niall, og Niall trak bare på skulderne. "Hvad så med dit brev?" Spurgte Harry. "Det kan du bare give mig" sagde jeg, og tog imod brevet. "Ok så. Men så ses vi vel" sagde Harry, og begyndte at kravle op. "Farvel" sagde Niall og jeg i kor. Vi kiggede på hinanden, og tog af sted til Max' mormors restaurant.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...