En pige, en guitar

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 14 apr. 2014
  • Status: Igang
Dette er mit biddrag til 24-timers konkurrencen. Jeg har ladet mig inspirere af billedet og skrevet historien 'en pige, en guitar. Jeg håber, i kan lide den! *Hun sidder Alene. Hun går. De går sammen. En dreng, en pige, en guitar*

2Likes
0Kommentarer
214Visninger
AA

1. En pige, en guitar

Jeg spiller A7 akkorden igen og igen.

Kan så godt lide den triste lyd, det giver.

Lader fingrene glide ned over alle strengene, op og ned.

Lyden er så sørgmodig.

Ligesom jeg er.

Jeg sidder på dørtrinet.

Det er koldt for numsen.

Murstenene er også ubehagelige.

Det kradser forfærdeligt.

Men jeg er ligeglad. 

Jeg lader tonerne trænge ind i mit hoved.

Der bliver de. 

 

Hun sidder alene.

En trist pige med skulderlangt, sort hår.

Hendes makeup er smurt ud i hele ansigtet.

Synet er så trist.

Hun bliver ved med at spille den samme akkord.

Det begynder at blive kedeligt at høre på.

Hun er ligeså kedelig at se på.

 

Jeg vil ikke være her længere.

Her er koldt, ensomt, og trist.

Jeg har været alene så længe.

Godt nok er de andre her også.

Men jeg er som luft for dem. 

Hvis jeg skred, ville de nok ikke bemærke det.

Derfor går jeg jeg.

Op ad vejen.

Med guitaren i hånden.

Og solbriller for øjnene.

Så kan de ikke se mig.

Det kan de ikke alligevel.

Men nu er jeg også luft for mig selv.

Og jeg går.

Så længe jeg kan. 

Det regner forfærdeligt. 

 

Hun har gået længe nu.

Regnen er ved at stilne af.

Solen titter langsomt frem, og skinner på vejen.

Asfalten, der er så våd, lyser når solen rammer den.

Hendes solbriller skjuler øjnene.

Derfor ligner hun en glad pige.

Måske på vej hjem fra gymnasiet.

Eller arbejde.

Måske er hun musiker.

Hun har nemlig en guitar med.

Måske spiller hun i et band.

Og har lige indspillet et nummer.

I et studie.

Måske var hun den eneste pige.

Og kom sammen med forsangeren.

En lækker fyr.

Gid jeg var ligeså heldig som hende.

Gid jeg var musiker.

 

Jeg begynder snart at glemme, hvorfor jeg går.

Og hvornår jeg begyndte at gå.

Men jeg kan lide at gå.

Se ud, som om jeg er glad.

Og få folk til at misunde mig.

Få dem til at tænke, jeg er en helt normal pige.

Færdig med skolen.

På vej til arbejde.

Jeg kan lide at gå på cafe.

Sidde og ligne en, der venter på min fyr.

Drikke en kop kaffe.

Komme i tanke om, vi skulle mødes på parkeringspladsen.

Fjollede mig.

Gå igen.

Spise i den næste by.

 

Nu sidder hun der igen.

En ny cafe.

Hun spiser lidt.

Drikker en kop kaffe.

Skal til at gå igen.

Da fyren kommer.

Ham, hun venter på.

Han smiler til hende.

Hvem han er, ved hun ikke.

Men hun smiler tilbage.

Så kom han endelig.

De skulle jo mødes. 

Hende og ham forsangeren.

 

Nu går vi sammen.

Ham med rygsækken og hende med guitaren.

Vi er på vej til bandet.

Endelig bliver jeg set.

Af de rigtige.

Helt tilfældigt.

Hvor er tilfældigheder dejlige.

Nu kan vi jo følges ad.

En dreng, en pige, en guitar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...