Jeg er bare mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 14 apr. 2014
  • Status: Færdig
"Alle andre på min skole syntes, at jeg var underlig og anderledes. Men jeg var ligeglad. Jeg havde bare en drøm om musikken, og den havde jeg tænkt mig at udleve" ________________________________________________________________________________________________________________ Mit bidrag til konkurrencen. Har aldrig prøvet at skrive en historie på 24 timer før, så bær lige over med mig, hivs den ikke er så god :-D

3Likes
10Kommentarer
225Visninger
AA

1. Jeg er bare mig.

Skyerne havde samlet sig over mig. Jeg gik med langsomme skridt hen af vejen, mens mit lange, mørke hår hang ned over mit ansigt. Solen var næsten gået ned, og det var efterhånden ret mørkt. Jeg fortsatte bare med at gå. Min venindes stemme sad stadigvæk fast i mit hoved. Jeg kunne umuligt slippe af med den

"Du er så underlig. Jeg forstår dig seriøst ikke. Hvorfor er vi overhovedet veninder? Du er jo bare så underlig og skør i hovedet"

"Hvorfor vil du nu også det? Det da for dumt"

"Nu er du så kedelig igen. Hvordan kan du gide det der pjat?"

"Hold nu op med det der musikpjat og vær sammen med dine venner"

Der havde bare aldrig været nogen, der rigtig forstod mig eller kunne lide mig. Jeg var bare anderledes, fordi jeg var så vild med musikken. Jeg havde bare hørt musik hele tiden og snakket så meget om det, så det er vel ikke nogen hemmelighed, at alle andre på min skole syntes, at jeg var underlig og anderledes. Men jeg var ligeglad. Jeg havde bare en drøm om musikken, og den havde jeg tænkt mig at udleve.  Men det skulle være uden alle dem, der har noget i mod det. De skulle ikke blande sig - overhovedet. Jeg har haft min drøm fra starten, og starten, den huskede jeg tydeligt.

Årets talentshow på skolen var i fuld gang. Mig og mine tre bedste veninder stod bag ved scenen og var klar til at gå på. Vi havde arbejdet på vores sang og dans i flere uger, og nu skulle vi endelig op og spille den foran resten af skolen. To af drengene fra klassen præsenterede os, og vi gik ud på scenen. Jeg så ud mod publikum og lagde mærke til, hvor mange mennesker der egentlig var. Det er rigtig fedt, og jeg følte mig godt tilpas, som lyset skinnede på mig, og hele skolen sad foran og så på mig. Måske var jeg ikke vant til det, og måske havde jeg aldrig stået på en scene før. Men jeg jeg kunne lide det. Det var en god oplevelse at stå her og synge sin egen sang og danse sin egent dans. Det var sådan noget, man skulle være vant til. Mig og min ene veninde afsluttede sangen, og resten af skolen klappede af os. Sidan den dag, har jeg vidst, at det var det her, jeg ville.

Jeg smilte bare ved tanken om den dag. Det har virkelig været en af de bedste. Selvom den måske har ændret mit liv og fået alle til at se mig som mærkelig og anderledes, så elsker jeg den stadig. Den fik mig også til at indse, at det var den bedste løsning at tage hjemmefra. Jeg ville ikke lade mig forstyrre af dem, og derfor stak jeg af. Det kan jeg også huske, hvordan gik til

Jeg var på vej hjem fra skole en torsdag eftermiddag. Det havde været en dag ligesom alle andre; skænderier med vennerne og brok fra alle om, at jeg er mærkelig, underlig og kedelig. Jeg kom ind af døren til mit hus og smed min taske på gulvet. Efter det var jeg gået ind på mit værelse.Jeg fandt en stor taske i mit skab og begyndte at proppe den med forskellige ting og mad. Jeg tømte min sparegris ned på gulvet og smed alle mine mønter ned i tasken. Et øjeblik overvejede jeg også at tage min mobil med, men jeg lod være, for så ville jeg sikkert bare blive bombarderet med SMS'er og telefonopkald. Til sidst havde jeg taget min guitar og hoppet ud af det store vindue ved siden af min seng. Jeg løb langt ned af den lange græsplæne bag mit hus og drejede rundt om hjørnet. Nu skulle jeg bare væk og følge min drøm, uden nogen til at forstyrre eller genere mig. Jeg vidste ikke, om det var den rigtige beslutning, men jeg vidste, at det ville det alligevel blive hen af vejen.

Igen overvejede jeg lidt, om det egentlig var det smarteste. Men nu var jeg gået, og jeg vidste stadigvæk, at det var bedst både for mig og alle andre. Jeg er glad, fordi jeg er fri og kan udleve min drøm, og de andre er glade, fordi jeg er skredet. Det kan da ikke blive bedre vel? Efter alt det, de har sagt, så er det tydeligt, at de ikke kan lide mig.

Henne i skolen var jeg hende, der sad og hørte musik hele frikvarteret, var med i alle sangkonkurrencer og gik og sang alle mine yndlingssange hele tiden. Mine veninder efterhånden blevet træt af mig, og begyndte næsten alle sammen at svine mig til, bare fordi jeg godt kunne lide musikken.

"Du er så underlig. Jeg forstår dig seriøst ikke. Hvorfor er vi overhovedet veninder? Du er jo bare så underlig og skør i hovedet"

"Hvorfor vil du nu også det? Det da for dumt"

"Nu er du så kedelig igen. Hvordan kan du gide det der pjat?"

"Hold nu op med det der musikpjat og vær sammen med dine venner"

"Det er jo fuldstændig unødvendigt alt det der. Er det virkelig grunden til, at vi aldrig er sammen mere?"

"Kan du ikke forstå det, eller er du blevet dum i hovedet? Det er musik. Det kan man ikke bare leve af"

"Jeg forstår dig seriøst ikke"

Det bedste jeg kunne gøre var bare at lade som ingenting. Og det havde jeg også gjort indtil den dag, hvor jeg tog afsted.

Jeg smilte igen og tænkte tilbage på den gang. Tænk engang hvor åndsvag man egentlig kunne være. Måske kunne de ikke forstå mig, men så forstod jeg i hvert fald heller ikke dem. Musik er fantastisk, og jeg er mig, ligesom de er dem. Og hvis de troede, de kunne ødelægge min drøm, så var det dem, der ikke vidste noget.

Solen gik langsomt ned bag en mark. Jeg gik langsomt forbi og så på det, mens jeg nynnede sangen fra talentshowet. Den sang, der betyder så meget for mig. Det var den sang, der gav mig den oplevelse og alle de musikoplevelser. Den gav mig min drøm, min vej og min fremtid. Og vigtigst af alt, så var det den, der gjorde mig til mig. Jeg vil altid bare være mig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...