I try to understand

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2014
  • Opdateret: 14 aug. 2014
  • Status: Igang
-Hård, badgirl, ligeglad med alt og alle- det beskriver Alexandra (også kaldt Alex) helt perfekt. I skolen er hun den hårde type og hun skider på alt og alle, men derhjemme er hun forsvarsløs! Hendes mor skred fra hende og hendes far dengang Alex var 2 år. Nu slår hendes far hende hver eneste dag. ( Justin kommer senere ind i historien)

14Likes
7Kommentarer
906Visninger
AA

7. UNDSKYLD SÅ LANG VENTETID

UNDSKYLD FOR DEN FORFÆRDLIGE LANGE VENTE TID!

Jeg har besluttet mig for at begynde den igen! Jeg har nemlig fået en masse ideer, og inspiration!

 

ALEXS SYNSVINKEL!

 

Jeg listede ud af døren og smækkede den efter mig så han ikke kunne lugte noget. "Hva...hvad vil du..he..her?" Spurgte jeg nervøs og kiggede ned på mine små bare tær. "Jeg vil bare se om du var okay? Er du det?" Spurgte Justin og tog en finger under min hage så han kunne kigge mig i øjnene. "Ehmm..ja! Ja da! Pff.." Grinede jeg mere nervøs end før. Altså hvad fanden skulle jeg sige! "Hvorfor lugter du lidt af alkohol? Drikker du?" Spurgte han så men flyttede ikke sin finger under min hage da han sikkert var hel sikker på at jeg bare igen kigge ned på mine tær. "Så, hvordan har det været i skolen?" Svarede jeg og Prøvede ihærdigt at få ham til At glemme den før om talte samtale, som jeg helst ikke nævner! "Det var vidst lidt af et side spring var?" Grinede han og flyttede endelig sin finger så jeg kunne kigge ned på mine små bitte baby fødder. Jeg brugte 36 i størelse. Jeg var virkelig god til side sprog var? "Hehe ja!" Grinede jeg falsk og prøvede egentlig bare at få ham væk fra huset så min mave ikke eksploderede af alle de små sommerfugle som var ved at danne sig nede i maven. "Aleeeex!" Sagde Justin og knipsede to gange lige foran mit hoved. "Kan du egentlig ikk bare være ligeglad med mig? Hvis du lever dit liv lever jeg mit? Huh?" Spurgte jeg muggent og sur over at han ikke bare vil gå! "Nope! Hvad. Er. Der. Galt?" Spurgte han og gik endnu et skridt tættere på mig så vi kun stod centimeter fra hinanden, hvilket fik alle minderne med min far som voldtog mig for aller første gang, h or jeg græd og græd. Jeg var 10 år den gang, det var forfærdeligt! Små tårer begyndte at løbe ned af mine kinder og jeg svang armene om Justin uden at tænke over det et sekundet, men jeg manglede en som ville holde om mig. 

Jeg manglede omsorg og kærlighed. Det vidste jeg at en bestemt person vil kunne give mig, for ellers havde han ikke dukket op foran min hoveddør og spurgt om jeg var okay 

-------

Så er jeg begyndt igen! Kunne i lide den eller skal jeg stoppe igen? Like og kommenter!

Emsi_B💕  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...