Er jeg alene?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2015
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
Isabella er 15 år gammel. Isabella har to små søskende Sofia og Mads. Isabella har et liv med undertrykkelse, svigt og ansvar. Isabella er stadig meget ung, men hun mangler noget de fleste unge har. Drømme om fremtiden. En dag møder Isabella et menneske, et menneske der vil ændre hendes verden, et menneske der vil give hende hvad hun mangler. "Er Jeg Alene?" er hendes historie, historien om Isabella

1Likes
0Kommentarer
138Visninger
AA

1. At hente et par tvillinger

At hente et par tvillinger

 

Jeg kan, jeg skal, jeg vil. Jeg bliver ved med at sige det inde i mit hovede. Jeg lader det fylde det hele, lader det fylde mine tanker og lukke alt ude. Jeg står foran børnehavens dør. Kom nu det kan da ikke være så svært, det er jo bare at trække i håndtaget og gå ind. "Hallo skal du ikke ind?" Hannahs irriterende stemme afbryder min tankegang. Jeg blinker tre gange hurtigt og vender mig om mod Hannah. Hannah er den populære pige i klassen. Hun har langt lyst hår og hendes øjne skinner som smagrater. Hun har kroppen supermodeller drømmer om, det nyeste tøj på og hvad mangler jeg, nårh… jov hendes forældre er stenrige. Jeg kigger langsomt ned af hende, nyt tøj, igen. "Hvad fanden glor du på?" siger Hannah på en speciel måde, Hannahs stemme er speciel, nej, Hannah er speciel. "Ikke noget" min stemme er svag, lille og man ved sikkert kun at jeg taler på grund af den damp sky, der kommer ud af min mund. Man kan næsten ikke høre, at jeg siger noget. Jeg vender mig om mod døren, smiler stort og åbner døren.

 

"Jeg skal hente Sofia og Mads" siger jeg usikkert til en pædagog, som bare smiler sødt tilbage til mig. "Ja, de er inde i legerummet" siger hun, som var jeg en femårig der skulle tisse, og ikke vidste hvor toilette var. Jeg kigger hen mod en af side gangene. Jeg ved godt der ikke er noget at frygte, det er jo bare en lang gang, og for enden af den gang er der en dør. En dør som fører ind til legerummet, hvor mine to små søskende er. "Er der noget galt?" spørger hun mig. "Nej alt vel" siger jeg, men min stemme ryster, og jeg lyder, som en der skal til at bryde ud  i gråd. Pædagogen kigger undrende på mig, men inden hun når at spørge, er jeg gået.

 

Jeg åbner døren og et skarp lys rammer mine øjne, det blænder mig en smule, men ikke nok til at de to små´s overraskelses angreb virker ordenligt på mig. Jeg falder og de sætter sig på min mave. Jeg skubber dem forsigtigt af, rejser mig op og tager fat i hver deres arm i en hurtig bevægelse. 

 

Sofia er tungere end hun ser ud. Efter at have slæbt hende og Mads ud af børnehaven, var den eneste måde at få hende hele vejen hjem på, at bære hende. Det skal aldrig være helt let, så Mads forlangte, at jeg skulle holde ham i hånden. Så med Sofia siddende på den ene arm, og den anden arm helt udstrakt efter Mads, skulle jeg gå den 5 km lange tur hjem, i sne vejr.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...