A Teenagers Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Igang
"Kære dagbog. I dag dør jeg." Skolens mest populære pige, Shay Ellen McCallister, begår en dag selvmord. Ingen ved hvorfor, ind til en upopulær pige fra Shays klasse finder hendes dagbog. Hun læser i dagbogen, og det går langsomt op for hende, at Shay måske ikke var så perfekt, som alle troede.

16Likes
3Kommentarer
608Visninger
AA

4. Tirsdag Den Anden Februar

Kære dagbog

Jeg har taget en beslutning. Måske en lidt drastisk én, men I don't give a fuck. Så vil du høre, hvad min beslutning er, dagbog? Okay. Jeg begår selvmord om en uge. Ja, du hørte rigtigt. Og eftersom jeg kun lige er begyndt at skrive i dig, så vil jeg fortælle dig noget om mig hver dag. Nu hvor jeg ikke havde taget den beslutning i går, så lad os bare sige, at vi starter i dag. Så på mandag, den ottende februar, begår jeg selvmord.
Okay, jeg skal fortælle dig noget om mig selv.. Lad os starte med det værste;

Jeg hører stemmer.
Stemmerne fortæller mig, hvad jeg skal gøre, og de fortæller mig, hvordan jeg ser ud. Hvis jeg ikke kaster op efter at have spist, så begynder stemmerne at råbe. De råber, at jeg skal huske at kaste op, ellers bliver jeg tyk. Og de holder ikke op, før jeg gør det.
Stemmerne fortæller mig, at jeg er grim, hver evig eneste gang jeg ser mig i spejlet. De fortæller mig, at jeg har små bryster og tykke ben. De fortæller mig, at jeg har deller, og at mit hår er slidt. De får mig til at indrømme, at jeg er grim, for hvis jeg ikke indrømmer det, så bliver det bare endnu værre.
Stemmerne fortæller mig, at jeg ikke fortjener at leve, men også at det er ynkeligt at begå selvmord. Stemmerne forvirrer mig, og de gør mig vred og ked af det. Og ikke mindst gør de mig træt. Træt af alting. Træt af at leve.
Ja, I apologize, men sådan er det, dagbog. Sådan er det at være mig.

Og nu væk fra det. Du er jo min dagbog, så jeg skal vel også skrive, hvad der er sket i dag. Vi starter, efter jeg fik fri, for der er ikke sket noget før det.
I dag havde jeg min kæreste, Liam Newton, med hjemme. Han elsker mig ikke. Det ved jeg, at han ikke gør. Han er kun sammen med mig på grund af mit udseende. Han tænker kun på at komme i seng med mig, ikke andet. Jo, han er også sammen med mig, fordi jeg er så populær, og det vil han også være. Men ellers ikke andet. Han lavede ikke andet end at røre ved mig og stikke sin tunge ned i min hals. Så tog han hjem igen ved fem-tiden, og jeg var alene med mor og far. Eller rettere sagt Lila og John, for de fortjener ikke titlen som forældre. Nå, men Liam tog hjem, og John gav sig til at skælde mig ud, fordi jeg ikke havde brugt min tid på at lave lektier - det har han en regel om, at jeg skal, og kun om fredagen og lørdagen må jeg være sammen med nogen. Da jeg forsvarede mig ved at sige, at jeg ikke havde nogen lektier for, stak han mig bare en lussing, og Lila rystede bare på hovedet og gik ud i køkkenet. Hun kan ikke lide at se på, når John slår mig, men hun siger ikke noget til ham, vender bare ryggen til og lader, som om alt er fint. John, derimod, elsker at slå mig, det er nærmest hans hobby. Slå mig og skælde mig ud, det kan han finde ud af. Men det er så også det eneste, han kan.
Nu er klokken ni, og jeg har lige fået en godnatlussing af John. Nej, ikke noget med godnatkys som i andre familier, herhjemme er det godnatlussinger. Lila siger ikke godnat til mig, men John tvinger mig til at sige godnat til hende. Jeg lod engang være med at sige godnat til hende, og der fik jeg tæsk af John, så nu siger jeg det altid.
Godnat, dagbog. Jeg kan ikke skrive mere nu, John kunne jo opdage, at jeg ikke sov.

Shay Ellen McCallister
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...