A Teenagers Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Igang
"Kære dagbog. I dag dør jeg." Skolens mest populære pige, Shay Ellen McCallister, begår en dag selvmord. Ingen ved hvorfor, ind til en upopulær pige fra Shays klasse finder hendes dagbog. Hun læser i dagbogen, og det går langsomt op for hende, at Shay måske ikke var så perfekt, som alle troede.

16Likes
3Kommentarer
612Visninger
AA

5. Onsdag Den Tredje Februar

Kære dagbog

Jeg synes pludselig, at den ottende februar er så faretruende tæt på. Ved ikke hvorfor.
Men i hvert fald skal du vide en ting mere om mig i dag;

Jeg cutter.
Når jeg finder barberbladet frem, bliver jeg så tæt på at være glad. Bladet, der presser min hud en smule ned, for så at lave hul, så blodet pibler frem. Jeg elsker det. Det fjerner næsten min indre smerte, når jeg cutter. Det er som alkohol. Jeg er afhængig af det. Jeg føler hele tiden en trang til at finde barberbladet og bare skære. Skære indtil der ikke er plads til flere sår og ar. Det eneste dårlige, der er ved det, er, at jeg aldrig kan gå i kortærmede trøjer eller shorts. Men ingen lægger mærke til mine manglende t-shirts og shorts om sommeren, så det er egentlig ikke rigtig et problem. Men gymnastik i skolen. Åh, gud, jeg hader det. Når vi skal klæde om, og jeg står der, bange for at vise mine lår og arme, fordi de er overfyldte med ar og dybe rifter. Jeg bliver nødt til at tage mit gymnastiktøj med ind på det lille, klamme toilet for at skifte. Det er noget værre lort, men der er vel altid en bagside af det gode.
Men altså, det ser også bare så flot ud, ikke? Når der lige så stille går hul på huden, og blodet begynder at pible frem. Hvis man sidder og kigger længe nok, kan det komme til at ligne et vandfald, eller snarere et blodfald. Det er så fascinerende. En form for kunst. Det røde, som flyder hen over det hudfarvede. Sådan som det drypper ned fra mine arme og lår, ned i vasken eller ned på gulvet. Sådan som det bliver skyllet væk, når jeg cutter, mens jeg er i bad. Det gennemsigtige vand, som skyller det røde blod væk. Det er da kunst. Ægte, blodrød kunst.

Nå ja, tilbage til nutiden. Eftersom det er onsdag i dag, kommer John først hjem i aften. Det er dejligt, for så behøver jeg ikke at være bange for at træde ind ad døren. Lila sidder nedenunder og tegner. Jeg gætter på, at hun tegner møbler. Kedelige, moderne møbler. Det plejer hun. Når hun tegner møbler, er de enten hvide, sorte eller grå. Jeg fatter det ikke. Hvis jeg tegnede møbler, skulle de have en masse forskellige farver. Grundfarven skulle være blodrød. Så skulle der også være sort og grå og sølv. Og mørkebrun. Eller også skulle grundfarven være gul. Ikke karrygul eller tisgul, men en flot, skinnende gul. Solgul. Og tomatrød og orange. Ja, i hvert fald ikke bare hvide eller sorte eller grå møbler, som dem Lila tegner.
Klokken er seks. Der er nu en time til, at John kommer hjem fra arbejde. Jeg må udnytte min tid. Jeg tror, jeg vil hente barberbladet. Mm, det gør jeg.
Farvel, dagbog.

Shay Ellen McCallister

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...