Fix You // Dramione [UPDATED]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2014
  • Opdateret: 14 apr. 2014
  • Status: Igang
Draco har altid været forelsket i Hermione og da han bliver vejleder og skal bo sammen med Hermione, som også er vejleder. Hermione finder ud af, at hun også har følelser for ham. De gemmer dog begge to på deres egne hemmeligheder. Ron og Harry bliver ligesom en masse andre ikke begejstret for deres forhold. ~ GLEM IKKE, AT SE TRAILEREN ~

70Likes
42Kommentarer
3707Visninger

2. Prolog

 

De andre sad og snakkede omkring Gryffindor bordet i storsalen, men det føltes alligevel som om der var helt stille omkring hende. Hun kunne svagt høre Ron og Harrys stemmer, men ikke et ord af hvad de sagde. Tag dig nu sammen Hermione, sagde hun til sig selv, hvad havde du regnet med? Det er Draco Malfoy vi snakker om her. Hun nikkede for sig selv. Hun vidste det godt. Draco Malfoy. En Slytherin. Bare fordi de nu praktisk talt sov i samme rum, var det ikke ens betydning med, at de ville blive de bedste venner og det ønskede hun heller ikke.

”Nå Hermione,” hun rettede blikket mod Ron, som snakkede til hende,” endnu en nat med Malfoy. Hvordan er han, at bo med?”

”Han er stille. Der er ikke noget der,” svarede hun stille og kiggede over mod Slytherin bordet, hvor Malfoy sad med hovedet nede i sin mad.

”Jeg har ondt af dig,” sagde Harry, mens han også kiggede over på Draco.

”Så længe han ikke siger noget, kan han jo ikke rigtigt genere mig,” hun fjernede sin opmærksomhed fra Malfoy og kiggede på Harry, ”jeg har det fint.”

Det var 7. år på Hogwarts og efter Toms død, havde alting været anderledes på skolen. Nogle ting, var dog stadig det samme, som før. Der skulle stadig være to vejledere og de skulle stadig bo på samme værelse. Draco og Hermione var blevet valgt denne gang. De var få måneder inde i skoleåret og selvom de boede på samme værelse, havde ingen af dem sagt et eneste ord til den anden. Det undrede Hermione, da Malfoy altid havde været hurtig til at hamre skældsord efter hende. Det generede hende faktisk næsten, at hun ikke havde hans opmærksomhed.

”Skal du ikke spise noget?” spurgte Neville, som sad overfor de tre venner. Hermione rystede på hovedet og skubbede lidt rundt på maden, med sin gaffel.

”Jeg tror jeg smutter hen på biblioteket,” sagde hun, mens hun svingede sine ben over på den anden side af bænken og rejste sig op.

”Vi kommer ned til dig, når vi er færdige,” udbrød Ron, mens han vendte sit hoved, for at kigge på hende.

”Nej!” svarede Hermione bestemt, ”jeg er bagud med nogle af mine lektier, jeg bliver nødt til, at læse på dem.” Ron nikkede.

”Ses vi så først i morgen?” spurgte han.

”Sikkert,” svarede hun, mens hun spurtede mod døren. Da hun havde forladt storsalen, gik hun dog ikke ned på biblioteket for at læse, men i stedet op på sit værelse.

 

*****

 

Efter ikke lang tid alene på værelset, blev døren åbnet. Og ind trådte en høj dreng, med platin-blond hår og en Slytherin kappe. Hun havde nærmest kunne mærke, at han var på vej. Hun blev anspændt. Hun kunne lugte ham. Nærmest mærke ham. Sådan havde det været hver eneste gang han var trådt ind i det rum. Men hvorfor? Alle disse år og aldrig i sin vildeste fantasi, havde hun forestillet sig at forholdet mellem hende selv og hendes fjende en dag skulle udvikle sig til dette.

”Granger?” det var første gang efter sommerferien han havde sagt et eneste ord til hende. Hans stemme var kold.

”Ja?” hun svarede ham, men fjernede ikke blikket fra sin bog.

”Kan jeg låne en blyant af dig?” han lød hverken ond eller højrystet, men i stedet stille og rolig. Hun svarede ham ikke. Kiggede ikke på ham, men en blyant fik han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...