Harry Fanfiction

Jeg begyndte at tabe håret. Og der vidste jeg at der var ingen vej tilbage. Ingen drenge i hele verden ville have en skaldet pige. Men så mødte jeg ham. Ham som var fuldstændig ligeglad med mit udseende. Han kyssede blot mit bare hoved og sagde at jeg var den smukkeste prinsesse i verden.

46Likes
8Kommentarer
1344Visninger
AA

11. Hospitalet. Del 11.

"Mor. Hvor er jeg?" jeg åbnede øjene og så kun hvide vægge omkring mig. Min mor tog ved min hånd og klemte den blidt men også hårdt.

"Du fik et anfald i går. Harry blev hos dig natten over, men han vågnede ved at du lå meget urolig. Han fik fat i mig, og så kørte vi dig til hospitalet, hvor vi er nu" hun afsluttede med at smile et smil til mig. Jeg kiggede forvirret rundt. Hvor var Harry? Og hvad handlede det anfald om?

"Jamen, jeg har det fint mor" sagde jeg og satte mig op. Men lige med det samme blev lagt ned af min mor igen. Hun strøg mig på hovedet. Som var helt bar.

Jeg lå og kiggede op i loftet, da hørte døren åbne. Jeg for op, da jeg troede at Harry ville komme ind. Jeg fik så en skuffelse da det bare var lægen som kom ind. Jeg smed mig hårdt ned i sengen igen. Dumme dumme læge.

"Hvordan har du det Lucy?" spurgte lægen. Han fandt en nål frem. Jeg gispede da den. Den var ekstremt stor. Skæmmende stor. "Jeg har det helt fint, så jeg forstår ikke hvorfor jeg skal lægge her. Kan jeg ikke bare få lov til at komme ud og gå lidt?" svarede jeg. Jeg var måske lidt ond. Men jeg forstod det virkelig ikke. Lægen kom hen til mig med nålen i hånden. Min mor klemte min hånd og gav så slip. Jeg kiggede forvirret på hende. Der foregik noget mærkeligt.

"Jeg vil bede dig om at lægge helt stille, og lukke øjnene" sagde lægen til mig. Mit hjerte bankede, men jeg lukkede øjnene. Og så mærkede jeg nålen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...