Harry Fanfiction

Jeg begyndte at tabe håret. Og der vidste jeg at der var ingen vej tilbage. Ingen drenge i hele verden ville have en skaldet pige. Men så mødte jeg ham. Ham som var fuldstændig ligeglad med mit udseende. Han kyssede blot mit bare hoved og sagde at jeg var den smukkeste prinsesse i verden.

46Likes
8Kommentarer
1347Visninger
AA

4. Derhjemme. Del 4.

"Skat. Vil du være sød at lave noget salat til maden?" råbte min mor inde fra badet af. "Jo" råbte jeg tilbage og åbnede køleskabet. Vi havde kun noget salat, agurk og noget peber. Men jeg tog hvad der var. Da jeg havde fundet skærebrættet og var ved at skære peber ringede min mobil.

Jeg skyllede mine hænder, tørrede dem og tog min mobil op. Det var ukendt nummer, men jeg tog den alligevel. "Det er Lucy" sagde jeg. Jeg ventede på den anden stemme i røret. "Hov. Undskyld jeg var ikke lige ved mobilen. Det er Harry her. Undskyld jeg bare sådan lige ringer. Men jeg fandt dit nummer, og ville bare høre, om du var okay. Altså efter hvad der skete idag" sagde han.

Jeg kunne mærke at mit hjerte begyndte at banke. Det var flere år siden at en dreng havde ringet til mig på den måde. Den sidste som havde gjort det var min gamle kæreste. Men han ringede dog for at slå op med mig. Men whatever? Han var et svin.

"Åh. Hej Harry. Jo. Jeg er vel okay. Jeg er bare så indebrændt på at de ikke kender den rigtige grund. Du ved" sagde jeg og sukkede. Jeg havde på fornemmelsen at Harry ville vide det. Vi snakkede i lang tid. Harry spurgte indtil hvordan det gik, hvor jeg kom fra osv. Vi lærte hinanden ret godt at kende.

"Min mor kommer ud af badet nu, og jeg er ikke færdig med salaten" sagde jeg og grinte. "Men vi snakkes vel ved" afsluttede jeg. Det mente Harry vi gjorde. Jeg lagde på og skyndte mig at komme videre med salaten. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Harry. Han var så imødekommende. Men. Jeg havde lovet mig selv ikke at blive forelsket. Man ved jo aldrig hvornår jeg. Jeg fik tårer i øjnene. Jeg ville ikke tænke på det. Jeg måtte lære at leve mit liv! Leve det fuldt ud.

"Lad os spise skat" sagde min mor og tog salat skålen med over på bordet. Det var altid stille når vi spiste. Min mor sad og læste noget imens. Og jeg måtte ikke læse noget. Men det var fint nok. Lige i dag havde jeg nok at tænke på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...