Secret

Caroline har en hemmelighed, som hun ikke kan fortælle til nogle, da det er livsfarligt for hende. Hun vil prøve at leve et normalt liv. Men det bliver svært når ingen må vide hendes hemmelighed. At holde på hendes hemmelighed bliver det sværeste i hele hendes liv da hun møder drengen Peter.

10Likes
0Kommentarer
650Visninger
AA

5. The date, and goodbye

Jeg har prøvet mange gange hvor drenge blev vilde med mig, men aldrig som denne gang. Aldrig har jeg følt det samme, men gør jeg det nu? Hvem ved? 

Jeg tror jeg kan lide ham, jeg begynder at dagdrømme. Jeg drømmer at mig og Peter er ude ved en eng og ridder, kan Peter ride. Jeg drømmer i hvertfald det, og han er faktisk meget lidt sexet. Pludselig afbryder nogle mine tanker.

"Hallo, Caro, der er en der venter dig." Siger Tyler. Jeg nikker som . et svarJeg ved allerede hvem det er så jeg ordner lige mit hår og skifter bluse. Så  løber jeg hurtigt ned af trappen, og der står min onkel og taler med Peter.

"Hej Peter." Siger jeg og giver mig et kram.

"Hej. Jeg tænkte bare på om du vil med ned på cafe'en." Spørger han.

"Jo tak." Siger jeg, og tager min jakke på. Han går ud, og jeg tager mine sko på.

"Car, du skulle have svaret nej." Siger Onkel Henry.

"Og gøre ham ked af det? Nej." Siger jeg, bliver sur og smækker med døren.

Så løber jeg ud, og sætter mig i hans bil.

"Hvad sker der lige der?" Spørger Peter. 

"Bare min onkel, der ikke syntes om dig." Siger jeg.

"Når ok." Siger han.

"Er det her en slags date?" Spørger jeg.

"Hvis du vil have det, så bliver det det." Siger han.

"Så er det en date." Siger jeg.

Vi snakker om alt muligt ligegyldigt og kedeligt noget. Det minder slet ikke om en date, i hvert fald ikke som det var i 1467. 

Vi drikker en drink, og pludselig sker der noget. Peter vælter glasset og det splintrer ned på ham, han begynder at bløde vældig meget. Og hans blod dufter så godt, lige til at æde. Jeg begynder at væse.

"Caroline, hvad sker der? Det er bare blod." Siger han.

"Jeg bliver nødt til at gå." Siger jeg.

"Caro, vent-" Mere når han ikke at sige for så er jeg væk. Jdeg begynder at løbe men meget langsomt (Altså hurtig menneske løb). Jeg er en forfærdelig date der skrider når nogle bare begynder at bløde, men hvad gør jeg ikke for  at holde min hemmelighed sikker. Jeg vil have intet problem med at fortælle det til ham, men min onkel ville blive meget vred og måske dræbe mig-.

Endelig er jeg hjemme. Jeg har fået syv beskeder fra Peter.

De handler alle om det samme, om hvor ond jeg var at jeg bare skred fra ham, og at vores venskab skulle fungere skal jeg have en forklaring og at jeg skal ringe til om max. 10 min. Shit der er allerede gået 30 min. 

Jeg ringer og ringer men han tager den aldrig. Jeg kan mærke en tåre løbe ned af mine kinder. Ja, vampyrer har følelser, og jeg er så en med mega mange.

"Hvorfor græder du?" Spørger Tyler.

"Fordig jeg lige har mistet min eneste ven." Siger jeg.

"Det er jeg ked af, men du har mig." Siger Tyler, og sætter sig ved siden af mig.

"Tak." Siger jeg og han giver mig et kram. Jeg begynder at græde rigtigt, han tager armen rundt om mig og jeg ligger mit hoved på hans skød. 

"Så så, Caroline" Trøster Tyler. 

"Han er den enste jeg elsker sådan rigtigt, på kæreste-måden, altså dig elsker jeg jo som min bror." Siger jeg og snøfter, han smiler og giver mig et kram.

"Du er den sødeste, Caroline, og du fortjener ikke at have det sådan. Han kommer nok tilbage til dig." Siger Tyler, og krammer mig og tårer mine tårer væk, krammer mig osv osv.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...