Secret

Caroline har en hemmelighed, som hun ikke kan fortælle til nogle, da det er livsfarligt for hende. Hun vil prøve at leve et normalt liv. Men det bliver svært når ingen må vide hendes hemmelighed. At holde på hendes hemmelighed bliver det sværeste i hele hendes liv da hun møder drengen Peter.

10Likes
0Kommentarer
664Visninger
AA

13. Sidste dag

Om morgenen vågner jeg ved 12-tiden. Jeg står op og reder mit lange hår, som er helt filtret. Jeg ligner en doven våd hund, med de mange render jeg har under øjnene. Så tager jeg tøj på, jeg vælger en sort t-shirt, et par jeans, en stor guld halskæde og et par øreringe der matcher til. Så ligger jeg lidt makeup, mere end jeg plejer, for som sagt ligner jeg lidt en doven våd hund, men heller ikke det helt store. I dag er det sidste dag inden efterårsferien, men jeg kan ikke rigtig overskue en hel ferie.

"Caroline, vi skal afsted." Råber Tyler.

"Okay jeg kommer, to sekunder." Råber jeg tilbage. Så ligger jeg lige et lag lipgloss mere, og putter den ned i tasken. Derefter tager jeg min sorte converse på. Og hopper så ned af trappen.

Jeg skynder mig ud i bilen og sætter mig ind. Min lillebror Tyler er helt oppe at køre, han mindet næsten om en på 10 der lige havde fået sit største ønske opfyldt. Men mit største ønske kunne aldrig gå i opfyldelse, for alle hader min slags. Endelig er vi der. Vi skal have biologi.

"God dag elever, og nu er det snart ferie. Men vi skal lige havde lavet nogle hold." Siger vores biologi lærer. Det skal være tilfældige hold med en dreng og en pige. Og uheldigvis er det pigerne der skal trække, og endnu mere uheldigvis skal jeg være sammen med Peter. Han satte sig over ved siden af mig. Også begynder vores biologi lærer at forklare hvad vi skulle lave.

"Når skal vi komme i gang?" Spørger jeg. Først svarer han ikke.

"Hallo." Siger jeg. Og folk begynder at fnise.

"Du kan bare lave det!" Råber han, og går af sted ud af døren, der lyder et højt brag når han smækker med døren. Så løber vores lærer efter ham. Og folk begynder at grine, og komme med irriterende bemærkninger til mig. Da det var forsat sådan et stykke tid blev jeg sur.

"Hold så KÆFT!!!" Råber jeg ud i lokalet. Også blev der stille. Så løb jeg ud af lokalet, og jeg kunne høre fnisen. Så løb jeg ud i kantinen hvor min lillebror sad.
"Tyler, vi skal hjem nu." Siger jeg.

"Undskyld venner, men der er brug for mig. God ferie, jeg håber i kan leve uden mig så længe." Siger han, og de begynder også at fnise og hviske om mig kunne jeg høre.

Vi løber hurtigt af sted når vi er ude i skoven og ingen mennesker kan se os. Ca. et minut efter er vi hjemme.

Så går vi ind og smider vores tasker og sko.

"Hvorfor var det vi absolut skulle hjem?" Spørger Tyler.

"Ikke for noget." Siger jeg muggent og går op på mit værelse. Så ligger jeg mig i min seng og begynder at tude.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...