Secret

Caroline har en hemmelighed, som hun ikke kan fortælle til nogle, da det er livsfarligt for hende. Hun vil prøve at leve et normalt liv. Men det bliver svært når ingen må vide hendes hemmelighed. At holde på hendes hemmelighed bliver det sværeste i hele hendes liv da hun møder drengen Peter.

10Likes
0Kommentarer
654Visninger
AA

3. Mødet med Peter.

Nutid år 2014

Mit navn er Caroline, jeg er sytten og det vil jeg være foraltid. Min lillebror er femten, hedder Tyler og er også vampyr. Vi er lige flyttet tilbage til vores onkel Henry som også er vampyr. Vi lever alle bare af dyreblod. I dag skal jeg begynde i highschool, igen.

"Caroline, vi kører." Råber Henry.

Jeg tager min taske over skulderen og tager mit lange sorte hår op i en hestehale. 

Så løber jeg ned til bilen, og sætter mig ind i den. Det tager ikke lang tid at køre derned, mindst fem min.

"Tak for turen, Henry." Siger jeg, og han smiler tilbage. 

Jeg stiger ud af bilen, og Tyler løber hurtigt, meget hurtigt op ved siden af mig.

"Tyler, prøv at bliv lidt menskelig." Siger jeg. Jeg har altid været den mest ansvarlige af os to. 

"Ja ja, Caro." Siger han.

"Det er vigtigt ingen finder ud af havd vores hemmelighed er, og det ved du godt." Siger jeg. Og mere bliver der ikke sagt, indtil vi når kontoret. 

Kontoret er grimt med gul vægge, en gammel bogreol, hvor der er en hel masse papirer. Så er der et bord hvor der sidder en dame hun er midt  halvtredserne, har brunt med lidt gråt hår, det har sat op i en forfærdelig knold. Så har hun noget kedeligt "skole" lignende tøj på.

"Når i mår være Mrs. og Mr. Garner. Her er jeres skemaer. Bare kom når i har fri igen, og her er en oversigt over hvor de forskellige ting ligger." Siger damen. 

Jeg smiler til hende og går ud af kontoret.

"Vi ses ved frokost tid." Siger jeg til Tyler, og giver ham et kram. Han er meget højere end mig, men jeg er også en meget lav pige. 

"God dag, søde Caro." Siger Tyler.

Så går jeg over til matematik lokalet. 

"Godmorgen, du må være Mrs. Garner, mit navn er Mr. Anderson. Du kan sætte dig over ved Peter, ham den sorthåret på næstebagerste række. Og forresten her er din bog." Siger Mr. Anderson.

"Hej du må være Caroline, mit navn er Peter. Bare sig til hvis du har brug for hjælp med noget." Siger Peter.

"Tak, Peter." Siger jeg. Men jeg får ikke brug for hjælp med matematikken, for jeg er den første der bliver færdig med det.

Endelig er vi færdige med matematik. 

"Skal jeg følge dig ud til kantinen?" Spørger Peter.

"Jo tak, Peter." Siger jeg. Han er sgu da en rigtig gentleman.

"Du styrer da for vildt til det der matematik."

"Tak. Vi har altid været meget gode til matematik i min familie, og går meget op i det og resten af fagene." Siger jeg.

"Når, Caroline, så er vi her, vi du sidde ved mit bord." Spørger han.

"Desværre Peter, men jeg skal sidde ved min bror. Tak for tilbuddet, men jeg kan ikke lade min bror sidde alene." Siger jeg.

Jeg går op til kantinen, og køber lidt 'meget' til mig og Tyler.

"Hej." Siger Tyler. Vi sætter os over ved et bord hvor der ingen andre sidder. Jeg bliver ved med at kigge på Peter.

"Har du fået dig nogle gode venner?" Spørger Tyler.

"Ja der var en rigtig sød dreng der tog godt i mod mig. '

"Uha." Siger han og griner. 

"Hold dog op." Siger jeg og klasker ham på hans arm.

"Ej men, Caro, pas på vores hemmelighed. Du dør hvis han ender med at vide den." Siger Tyler.

"Jeg ved det er farligt, der sker heller ikke noget vi er bare venner." Siger jeg.

"Okay." Siger han og tager et stykke pizza. 

"Men hvad med dig har du fået nogle gode venner?" Spørger jeg.

"Nej for jeg er jo heller ikke lige så køn som dig Caro, eller har lige så meget charme." Siger han.

"Hold dog op." Siger jeg. 

Og sådan sidder vi og snakker længe og driller hinanden. Vi er sikkert allerede kendt som søskendene der hæger over hinanden, elle sådan noget i den retning. 

"Caroline, skal du have engelsk nu?" Spørger Peter.

"Ja det skal jeg rent faktisk." Siger jeg.

"Ok, det skal jeg også, skal vi følges?" Spørg han.

"Det kan vi da godt." Sigerjeg også fulgtes vi ned af gangen, op og ned af alle trapperne og tilsidst var vi der.

Denne engelsk time ermeget god, vi skulle have om Romeo og Julie, for vi skulle spille det senere på året. 

"Når så har i fri, unge mennesker." Siger engelsk læren som hedder Mr. Porter.

Jeg tog min jakke på og tasken i hånden. 

"Caroline, tak for idag. Det var rart at møde dig." Siger Peter.

"I lige måde Peter.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...