Secret

Caroline har en hemmelighed, som hun ikke kan fortælle til nogle, da det er livsfarligt for hende. Hun vil prøve at leve et normalt liv. Men det bliver svært når ingen må vide hendes hemmelighed. At holde på hendes hemmelighed bliver det sværeste i hele hendes liv da hun møder drengen Peter.

10Likes
0Kommentarer
649Visninger
AA

14. Forsøget

Næste morgen er jeg meget træt jeg orker intet. Så jeg tager min computer op og åbner netflix, og sætter mig til at se min absolutte yndlings serie.

Når mit afsnit er færdigt rejser jeg mig op, og begynder at børste mit lange, filtret, sorte hår ud. Så tager jeg tøj på, og jeg vælger en stram nederdel og en løs croptop. Så lægger jeg makeup og hopper ned i et par ballerinaer. Jeg vidste allerede hvor jeg skulle hen, selvom jeg ikke er meget for det. Men det er som om der var noget i mig der bare skulle derhen. Jeg slår lige op hvor han bor så jeg er helt sikker. "Rolig, Caroline." Hvisker jeg til mig slev for jeg kan mærke der er noget der lige er ved at gå amok inde i mig.

Der er ikke langt til der hvor han bor.

Pludselig står jeg foran hans dør, ringer på, og han kommer ud.

"Caroline, hvad laver du her." Spørger han.

"Vil du have sandheden?" Spørger jeg ham.

"Ja."

"Okay så kom med ud så går vi en tur."

Han tager overtøj på og går ud til mig. Det tager lang tid før nogle tog initiativ til at snakke.

"Når må jeg så høre sandheden?" Spørger han.

"Ja, sandheden er jeg ikke er den du tror jeg er, eller den du tror jeg var. Jeg er ikke den søde type, jeg er en bad girl." Siger jeg.

"Nej det er du ikke jeg kan godt trænge igennem din facade, Caroline. Jeg kender dig mere end du tror." Siger han.

"Jeg er et væsen i tror er overnaturlig." Siger jeg og begynder at græde.

Jeg går over til bænken og sætter mig, og som jeg håber på følger han efter mig. Bænken er fugtig og er ubehagelig at sidde på. Jeg kan mærke min makeup begynder at løbe og svig.

"Caroline hvad mener du?" Spørger han, og sætter sig ved siden af og begynder at trøste mig.

"Jeg kan ikke sige mere Peter, selvom du fortjener hele sandheden. Min onkel bliver rasende på mig over at jeg har sagt det her." Siger jeg og giver Peter et kram.

"Du kan godt sige det til mig."

"Oookkkaayy, jeeg, er en vam" Siger jeg og bliver afbrudt.

"Nej du er ej Caro, stop lad vær med at lyv."

"Jo jeg er." Siger jeg og løber.

"Vent, Caro." Råber men jeg svarer ikke eller stopper.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...