Secret

Caroline har en hemmelighed, som hun ikke kan fortælle til nogle, da det er livsfarligt for hende. Hun vil prøve at leve et normalt liv. Men det bliver svært når ingen må vide hendes hemmelighed. At holde på hendes hemmelighed bliver det sværeste i hele hendes liv da hun møder drengen Peter.

10Likes
0Kommentarer
654Visninger
AA

6. Dagen

Næste dag da jeg vågner ermine øjne helt våde, og makeup smurt rundt i hele mit ansigt.Jeg rejser mig hurtigt op, og gik over til mit tøjskab. Jeg vælger: En swaetshirt, et par sorte jeans og nogle smykker. Jeg glatter mit hår og ligger makeup på. Så gårjeg nedenunder, og tagrt mine sko på, og min taske i hånden. Også gik jeg ud til min bil og begynder at køre. Det tager meget mindre tid en det plejer at køre derhen, eller det føltes det ihertfald som, og jeg er nervøs. 

Jeg køre langsomt ind på pakeringspladsen, så folk begynder at dytte af mig. Da min bil endelig holder som den skal. klikker jeg min sele op. Så tager jeg min taske og går ud af bilen. Alle kigger på mig med dræberblikket. Der er sikkert allerede kommet et aller andet rygte om hvor ond jeg er bare at droppe den flotte Peter. Jeg ser pludselig Peter og nogle hans venner komme over mod mig. 

"Har du ikke dårlig samvittighed?" Spørger Matthew, som er Peters bedste ven. Jeg prøver at ignorerer ham men han bliver ved. Da han har sagt noget 20 gange siger jeg tilsidst: "Hold dog kæft din store bøsse nar, skrid over til din klamme følsomme ven, er det forstået?" Også løber jed ud på toilettet, for jeg kan mærke jeg er ved at græde. Er jeg virkelig så ond? Jeg er jo stoppet med at dræbe mennesker. Pludselig kommer der nogle ind, det er tre piger der hedder: Addison, Chloe og Grace som alle har taget meget godt imod mig. 

"Hvad er der dog galt, søde Caro?" Spørger Chloe.

"Bare noget med Peter og hans klamme bøsseven Matthew." Siger jeg og snøfter. Så tørrer Grace mine tårer/makeup af kinderne og Addison tager min hånd, også går vi fire som nok er blevt det nye slyngveninder nu. 

"Jeg vidste ikke du havde noget med Peter." Siger Grace.

"Det var heller ikke noget særligt, jeg troet bare jeeg var forelsket i ham, men det er jeg godt nok ikke." Siger jeg, men jeg tror faktisk jeg er vild med ham stadig. 

"Du fortjener en bedre end ham." Trøster Addison.  Så går vi alle fire derhen hvor vi nu skal have time. Dagen går meget langsom, og den er skam meget kedelig. Da den slutter er jeg letter men der føles som om den har varet to døgn eller noget i den stil. 

"Vi ses, tøser." Siger jeg da de lige havde spurgt om jeg ville med i centret men det kan jeg simpelthen ikke lige klare. 

"Når har du fået nogle nye slyngveninder, stakkels dem his du har." Siger Matthew sammen med nogle andre drenge, bare ikke Peter.

"Tænk nogle gider være sammen med sådan en falsk en som dig." Siger en anden dreng. Da der er gået et stykke tid kommer Peter og siger: "Hallo drenge jeg er sur på hende, men lad hende nu bare være." 

"Peter?" Prøver jeg, men han skrider bare sammen med hans venner. 

"Peter, igen." Spørger Tyler. Jeg nikker som svar og han giver mig et kram. 

"Jeg blev kørt af Onkel Henry herhen, men jeg bliver nødt til at gå hjem, så giver du et lift?" Spørger han, jeg nikker igen som et svar. Også går vi hen til bilen og sætter os ind i den. 

"Jeg tror jeg lader Peter gå hans egen gang uden mig. Han må selv finde ud af hvornår han savner mig." Siger jeg og tager selen på og starter bilen.

"Det lyder som min søster det der." Siger Tyler, og vi smiler begge til hinanden. 

Flashback.

Jeg løber rundt i min fine nye sorte kjole i haven, med Tyler i hælene vi leger fangeleg. 

"Mrs. Caroline, Mr. Wren er kommet og vil hilse på dig." Råber Mrs. Porter.

"Javel." Siger jeg og nejer.

"Pas på søde søster." Siger Tyler.

Jeg går ind i stuen mens jeg holder på min kjolen. 

"Mrs. Garner." Siger Wren og kysser min hånd, og jeg nejer for ham. Vi går ind på mit værelse og jeg sætter mig i min stol, og retter min ryg op. Han sætter sig i stolen foran mig.

"Mrs. Garner, nu når du ved hvad min hemmelighed må du love mig en ting, ikke at fortælle det til nogen. Er det forstået?" Spørger han.

"Ja, din hemmelighed er meget mørk, og du er en hemmelig fyr, men det har jeg det fint med. Siiger jeg og nejer foran ham. Jeg går rundt om den stol han sidder i og kigger med et skarpt blik på ham.

Så går jeg ud til min bror. 
"Hvad var det, Caroline?" Spørger Tyler.

"Ikke noget særligt." Siger jeg.

"Nu lyder du som min søster." Siger han.

"Jamen det er jo godt jeg lyder som mig selv." Siger jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...