Flugten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2014
  • Opdateret: 13 apr. 2014
  • Status: Færdig
Jeg blev virkelig sur på min mor, og så kom historien ligesom bare til mig. (Den har intet med mit eget liv at gøre)

0Likes
0Kommentarer
100Visninger

1. Flugten

Mit syn er sløret af tårer, men det stopper mig ikke. Jeg løber. Uden helt at vide fra hvad. Eller hvorhen. Jeg løber bare. Jeg vil bare væk. Jeg når til skoven, den er mørk, men jeg løber alligevel derind. Grenene pisker mig i ansigtet, men jeg fortsætter. Intet kan stoppe mig. Jeg er ustoppelig. Eller er jeg? Ingen er ustoppelige. Skoven slutter, jeg står på en stor græsplæne. En mark. Der hegn omkring. Jeg lægger mig ned. Jeg ligger stille. Jeg kan ikke høre andet end mit eget åndedræt. Det er beroligende, pludselig er jeg helt afslappet. Jeg rejser mig igen. Denne gang går jeg bare. Jeg når til en sø, jeg kigger i den og ser mit eget spejlbillede. Det er forvrænget, men der er mig. Jeg ser også min familie. Dem, som lukkede mig ude. Dem, som ignorerede mig. Dem, som var ligeglade med mig. Jeg ser skrammerne i mit ansigt. Pludselig får jeg en trang til at hoppe i. Mærke det kolde vand omslutte min krop. Mærke den lethed man får under vand. Og mærke mine sår blive vasket. Jeg gør det, vandet omslutter min krop. Alle lyde forsvinder. Boblerne fra min mund svæver langsomt op mod overfladen. En overflade jeg ikke har lyst til at vende tilbage til. En overflade fuld af problemer og had. I det øjeblik beslutter jeg mig. Jeg åbner munden og mærker hvordan den fyldes med vand. Det smager dårlig, men det er smagen af frihed. Jeg tager en dyb indånding. Jeg mærker hvordan mine lunger fyldes med vand. Alt blir sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...