The Fifth

Han er den femte i gruppen. Hun kan ikke være sammen med ham - ikke at hun ikke har lyst. Der er noget ved ham, som drager hende. Han drikker ikke og han sidder på græsset. Men hvad med Mads?

48Likes
27Kommentarer
2338Visninger
AA

1. sommerhus

Solen skinner. Det hele er smørgult og varmt, ligesom den citronmåne, der er stillet frem på terrassen. Jeg kan huske, hvordan du sled hele sommeren sidste år, mens du byggede den. Vi andre drak tranebærjuice med vodka og ignorerede dig, fordi vi ikke gad hjælpe.

Det sidste er faktisk en løgn. Jeg er ikke særlig god til at lyve. Jeg havde lyst til at hjælpe dig. Men ville jeg så få lov til at sidde oppe på dækket på færgen med de andre, når vi skal hjem igen? Alle ved, at der kun er plads til fire på den lille hvidmalede metalbænk.

Du sled inden solen stod på sit højeste, og begyndte igen, når den gik ned. Det var dér, det var koldt nok til at du kunne arbejde, uden at du blev for svedig. Alligevel husker jeg, hvordan din trøje klamrede sig til din krop efter et kvarter, og hvordan du prustede, da du hev den over hovedet, ligesom Mads altid gør, når vi er alene i et rum med en seng.

I år arbejder du ikke på terrassen. Du sidder sammen med os.  Du smiler ikke, men det ville også være mærkeligt, hvis du gjorde det. Det er jo dit sommerhus. Vi sidder sammen rundt om bålet, og igen er der kun plads til fire, så du sidder på græsset.

Det var Mads, der tændte bålet, og han spurgte ikke engang om lov, før han placerede bunken med brænde som et telt og fyldte det op med avispapir. Græsset under og rundtom er svedet væk, og når bålet engang er væk, tør jeg vædde med, at man kan se den sorte plet på græsplænen for altid, ligesom et ar.

De to andre, Vilda og Samuel, sidder tæt op ad hinanden. Det er ikke mørkt, men de holder sig alligevel ikke tilbage, og jeg kan se, at Samuels hånd er oppe under Vildas nederdel, og hun fniser. Hendes kinder har samme farve som tranebærjuicen, som vi igen i år drikker.

Vi snakker, og når bålet er faldet en smule sammen, skynder Mads sig op og smider mere brænde på. Gnisterne flyver rundt til alle sider, ligesom forskrækkede fugle, der letter, og Vilda og jeg skriger, fordi det gør man, når man er pige.

Anden gang han gør det, er flammerne ikke så store. Mads får fat i vodkaen, som jeg har stillet i skyggen, i håb om at han ikke vil få øje på den. Han griner bare og siger, at det var da smart, at jeg holdt den kold, og drejer så på skruelåget, hvorefter han hælder et par skvæt ud over.

Vi skriger igen. Og du, som altid, er stille.

Efter hvad der virker som timer, er solen ved at gå ned. Mads' bevægelser er blevet langsommere, og han griner oftere, end han plejer, hvilket jeg er sikker på er resultatet af al den citronmåne, som han har skyllet ned med store mundfulde vodka. Der er stadig en lille krumme på hans kind. Jeg har lyst til at fortælle ham det, men det gør jeg ikke.

Himlens farve er helt fantastisk. Ud af øjenkrogen kan jeg se, at du stirrer op på den. Farven matcher dine kinder og det glas, du har i hånden: tranebærjuice.

Jeg ved, at der ikke er vodka i, for du drikker ikke. Du har aldrig sagt det højt, men jeg har lagt mærke til det. Når du bliver tilbudt øl, siger du ja, men du skifter det altid ud med æblecider, når de andre ikke ser det. Gad vide, om du overhoved ved, hvordan det er ikke at have kontrol. Du er altid dig selv.

Jeg selv er ikke fuld, men Mads bliver ved med at give mig flasken, og det er et tegn på, at han gerne vil have sex i aften. Vi har endnu ikke prøvet at gøre det, mens vi begge var ædru - faktisk er jeg ikke engang sikker på, at vi har prøvet at kysse, mens vi var ædru.

Jeg drikker af flasken, for jeg er bange for, hvad han vil sige, hvis jeg ikke gør det. Mine tanker kredser om bænken på færgen, hvor der kun er plads til fire.

Mens Mads læner sig ind mod mig og lægger sin hånd på mit bryst, forestiller jeg mig i et kort sekund, at det ikke er ham, som jeg sidder ved siden af på bænken, men dig.

I forskrækkelse åbner jeg øjnene og gisper næsten, hvilket også får Mads til at åbne sine øjne. Han smiler lumsk og siger noget med, at jeg ser virkelig lækker ud, når jeg kun er iført bikinitop og shorts. Det er meningen, at det skal være lavt, men jeg opdager, at du ser på os, og du har hørt, hvad Mads har sagt. Du smiler ikke. Selvfølgelig ikke.

I stedet gør du noget andet: Du hæver dine øjnebryn.

Det er første gang i uger, år, ja, ligeså lang tid, som jeg har kendt dig, at jeg ser en ændring i dit ansigtsudtryk. Plastickoppen knager i din hånd. Du har et stramt greb om den, og hvis ikke du passer på, så vil dine hvide shorts snart blive farvet røde. Dine øjne er vagtsomme, ligesom en kats, og Vilda og Samuel har ikke lagt mærke til noget, de ligger stadigvæk med læberne klinet til hinanden.

Mine tanker skræmmer mig, men det er intet i sammenligning med dine hævede øjenbryn. Jeg skynder mig at føre min hånd ned til lynlåsen på Mads' shorts, så du ikke tror, at jeg vil noget.

Jeg vil ikke noget.

Mads mumler noget igen, denne gang til de andre, og vi går indenfor i huset. På vejen derhen kan jeg mærke de første dugdråber i græsset, og stråene kilder mine ankler og gør mine fødder våde. Huset er lille og mørkt, og det ser helt underligt ud på denne til af døgnet. Der lugter af salt og ånde - hele stuen er ligesom én stor armhule.

Jeg lader Mads føre det hele. Vi står op ad væggen ude på badeværelset. Det er det rum, der er længst væk fra bålet udenfor. Jeg er inderst, og Mads læner sig ind mod mig. Han rører mig ikke på noget tidspunkt. Jeg har set Samuel stryge Vilda over håret, tage hendes hånd, kysse hendes kind, og disse ting har været for at tilfredsstille hende, ikke sig selv.

Sådan er det ikke med Mads. Alle de stedet han rører mig, er for at få nydelse til sig selv. Han kysser mig, også på min hals, men det hele er en gentagelse af sig selv, og pludselig tager jeg mig selv i at se ud i luften i flere sekunder, tælle antallet af tandbørster i kruset på vasken og lytte til den rolige dryppen fra bruseren i hjørnet.

Og det her, er hvad jeg tænker: Bare han snart er færdig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...