Real Princess | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2014
  • Opdateret: 30 nov. 2014
  • Status: Igang
Sidst vi så Melody Anderson var hun på vej til Frankrig med en fremmed dreng, der senere viste sig at være den franske prins. Hendes flirt med Louis Tomlinson endte brat da Hanna Walker valgte at sabotere det. Melody skaber hurtigt et tæt forhold med drømme prinsen Nathan, som hjalp hende væk fra det hele. Louis tog hjem til drengene for at tage på turne. Han var helt knust da Melody forsvandt, for han kunne virkelig lide hende. Nu nyder Melody livet sammen med sin prins, med alle de kongelige fordele. Hun bor på slotte, hænger ud med prinsesse Adelia, som tilfældigvis er kæmpe Directioner. Men hvad sker der når det bliver Frankrigs tur til at få et besøg af One Direction? Og Adelia er æres gæst til koncerten? *Dette er en to'er til Geek Princess, vil anbefale at læse den først*

114Likes
123Kommentarer
5420Visninger
AA

2. Need help? | Melody Anderson

Melody Anderson

Den smukke have strækkede sig så langt, at jeg ikke kunne se enden på den. Blomsterne var endelig begyndt at springe ud. Jeg havde længe ventet på det øjeblik. Flere gange havde Nathan fortalt mig om haven, og hvor flot den var på de rette tider om året. En af hans favoritter var om vinteren, men kun hvis der lå lidt sne rundt omkring. Min egen favorit var sommeren, jeg kunne godt lide at der var blomstre i alle farver, over alt i haven.

Et kæmpe grin tiltrak min opmærksomhed. Jeg så over mod lyden og lagde mærke til Adelia hænge grinende over Nathans skulder. Hendes lange lyse hår fløj ud til alle sider. Et kæmpe smil spilede sig om mine læber. De mindede mig om Kevin, hvor jeg dog savnede ham. Den lillebror jeg kun kendte i 3 dage, men hvilke dejlige dage. Måden han lignede mig uden, at vi havde den samme mor. Han kunne komme og besøge os, hvis han måtte for far og Miranda.

"MEL! HJÆLP MIG!" Grinede Adelia med sin lille latter. Jeg rystede diskret på hovedet af dem, men rejste mig så op fra den stenbænk, jeg havde siddet på det sidste kvarter.

"Jeg kommer nu Lia," Sagde jeg højt nok til, at hun kunne høre det fra den afstand vi havde. Jeg begyndte at gå hen i mod dem, imens jeg iagttog hver eneste bevægelse. Et højt grin forlod mine læber, da jeg så Nathans ansigts udtryk. Hans lyse hår var blevet pjusket, og han var helt rød i hovedet. 

"Nate, kan du så lade din lille søster være i fred." Grinede jeg. Nathan kiggede op på mig med sine brune øjne og smilede sødt, så hans smilehuller kom til syne. De samme smilehuller som havde fået mig til at smelt så mange gange det sidste år.

"Så jeg skal måske genere dig i stedet?" Spurgte han lidt frækt. Jeg grinede lidt af de øjne han sendte mig. Jeg lagde hurtigt mærke til at han sagde Dig og ikke Dem. Jeg var glad for at vi var blevet dus, for det andet virkede lidt for underligt.

"Ja det skal De" Sagde jeg og lagde tryk på De. Godt nok måtte han ikke sige det til mig, men jeg elskede at drille ham med det. Han stoppede op og slap Adelia, som hurtigt løb lidt væk.

"Hey, hey, hey, det må du ikke sige" sagde han truende, og gik nogle skridt imod mig. Samtidig med han kom tættere, gik jeg længere og længere bagud.

"Jeg må hvad jeg vil." Sagde jeg og kastede mig forover, for lige præcis at kunne kramme ham. Han tog fat på mine hofter og svang mig lidt rundt, som var jeg en lille pige. Efter lidt tid satte han mig ned lige foran ham. Han kiggede mig dybt ind i øjnene.

"Så må du vel også det her…" Han begyndte at læne sig ned mod mig og gjorde klar til at kysse mig. Jeg nået kun lige at sige; "Det må jeg." Inden vores læber smeltede sammen. Den samme gnist som altid begyndte i mig, og jeg nød kun at være så tæt på Nathan.

"AD! I kysser." Kom det grinende fra Adelia, som var kommet frem fra sit skjul. Jeg kunne ikke forstille mig en anden reaktion, fra en lille 8 årig pige. Hendes mening er at drenge har drengelus og er farlige. Men hun skulle bare vide hvad hun vil tænke om drenge om 5 år.

Jeg trak mig fra Nathan, men lod min pande hvile mod hans. Vi smilte begge som to som forelsket idioter, men det var vi vel også.

"Mel! Kom, du skal gå med mig." Lød det meget bestemt fra Adelia, som afbrød vores øjeblik, ved at trække mig med op til slottet. Min eneste mulighed var at følge med hende, for hun var en stædig pige. Inden vi forsvandt ind bag dørene nåede jeg lige at se Nathan, stå og kigge underligt på os. Jeg vinkede kort til ham, hvilket fik ham til at grine.

♡♡♡

"Kom nu Mel. Vi skal høre One Direction sange," plagede Adelia imens hun trak mig ned af slottes gange. Hun kiggede tilbage på mig, imens hun lavede hundeøjne. Jeg rystede bare på hovedet af hende. Godt nok var jeg tit sammen med hende, men at høre hans sange, var ikke en af de ting jeg syntes var sjovest at gøre med hende. Det var problemet med hende, hun var alt for vild med dem, og det gik kun ud over mig. Man kunne klart kalde hende for Directioner, med stort D.

"Kan vi ikke lave noget andet?" Spurgte jeg. Hun lod hendes underlæbe vende ud af, og rystede på hovedet.

"Så vil jeg lege.” Insisterede hun, og stampede i jorden som en kanin.

"Okay men så ku..." Mere fik jeg ikke sagt, før der var en person der rømmede sig bag mig. Jeg vendte mig om, og stod ansigt til ansigt med Miss Linnet, dronning Madealynes hofdame, som altid var hendes ansigt stift som stål. Ikke en gang have jeg set hende smile til andre end Madealyne.

"Dronningen ønsker at drikke kaffe med dem Miss." Sagde hun formelt med oprejst ryg. Jeg rullede ubemærket øjne af hende. Jeg havde aldrig rigtigt brudt mig om hende, selvom jeg havde været der i et år, havde jeg ikke vænnet mig til hende og hendes irriterende personlighed.

"Så må jeg heller gøre det, okay Lia?" spurgte jeg kiggede om på hende. Adelia gjorde sig enig og rejste sig op for at kramme mig.

Jeg sagde farvel til Adelia og fulgte med Miss Linnet den modsatte vej. Turen ned til den fine stue forgik i totalt stilhed. Men ærlig talt havde jeg intet at snakke med Miss Linnet om, blandt andet fordi hun er 42 eller noget.

Da jeg kom ind af døren, var det første der fangede min opmærksomhed Madealyne, som sad i en af de blomstrede sofaer ved vinduet. Jeg sank en klump inden jeg gik imod hende. Hun havde på en måde altid skræmt mig, hendes udstråling virkede så perfekt, at man var bange for at lave en fejl i hendes nærhed. 

Hendes grålige hår sad som altid i en perfekt knold, og hendes let rynkede ansigt lignede en million.

”Godt De kom, bare tag plads.” Hun rejste sig op og pegede på stolen overfor hende. Jeg gik tøvende hen til stolen, og satte mig. Stolen havde samme blomstrede mønster som sofaen, farven matchede også resten af rummet, det hele var i lyse pastelfarver.   

”Hvordan går det så? Er der nogen problemer?” spurgte hun og nippede til sin kaffe kop, som hun havde tage fra bakken på bordet. Hendes lidt rynkede ansigt, rettede sig lidt ud da hun drak en ordenligt tår af kaffen.

”Det kan ikke gå bedre, og helt uden problemer.” Sagde jeg og smilede til hende. Jeg kunne kun håbe på at det så ægte ud, for ærligt talt var jeg meget nervøs.

”Hvad med dit og Nathans forhold?” spurgte hun igen, imens hun satte koppen på bordet. Jeg tog mit løse hår og lagde det hele over min højre skulder.

”Vi er virkelig glade” Jeg smilede oprigtigt til hende, da hun skulle vide hvor meget han betyder. Hvilket hun havde været meget i tvivl om. Første gang vi mødets var hun ikke lige frem begejstret.

Den hvide limo begyndte at køre ned af en lang grusvej. Jeg kiggede beundret på den store have, der fulgte hele grusvejen. Det var lige før jeg ville kalde det en park, for lille var den ikke.

Jeg kiggede smilende over på Nathan, der allerede så på mig. Han var lige typen jeg kunne falde for, det vidste jeg allerede. Vi sad og kiggede på hinanden så længe, at jeg ikke lagde mærke til at vi stoppede. Jeg vendte hurtigt mit blik ud af vinduet igen, vi holdte foran et kæmpe slot. Og først der gik det virkelig op for mig, han var virkelig en prins.

Sammen steg vi ud af bilen, og stod og betragtede den fantastiske bygning der var foran os. Mit blik søgte ned mod den store dør, da en lille pige kom løbende ud. Hun lignede overaskende Nathan meget, så det måtte være hans søster som han havde snakket om i flyet.

Hun løb ned af trapperne og hoppede op i Nathans favn, som stod åbne for hende. Mit blik blev igen rettet mod døren, da en flot ældre dame kom gående ud.

Nathan slap hans søster og rettede på tøjet. Jeg kiggede undrende på ham, det var jo bare hans mor.

Hendes blik ændrede sig fra fornem til forvirret, i det øjeblik hun så mig.

”Nathan? Hvem er denne pige?” Hun lød ikke begejstret for at jeg var her, men det var jo ikke planen. Nathan rømmede sig, og gik hen til sin mor.

De begyndte at hviske sammen, så det eneste jeg kunne høre var en lille mumlen, der ikke kunne blive til ord.

Hans mor så ud til at blive overraskede over hvad Nathan sagde til hende,, for hun kiggede misfornøjet på mig. Hun sagde noget til Nathan inden hun vendte sig om og gik ind.

Nathan vendte sig om mod mig og gav mig et forsikrende smil. Det her skulle nok blive godt, det vidste jeg.

”Der var en grund til jeg bedte dig om at komme, Melody.” Hendes stemme trak mig ud af flashbacket. Jeg kiggede straks opmærksomt på hende.

”Melody, du må gøre mig en tjeneste”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Så er Real Princess for alvor sat igang!

Jeg håber i kan lide den, og at den ikke går for hurtigt frem.

I må meget gerne like den,

det vil betyde meget.

(Håber ikke jeg lyder som en Like-Hunter, for det er jeg ikke) 

(Åh, og undskylde for stavefejl)

- Zoey <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...