Real Princess | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2014
  • Opdateret: 30 nov. 2014
  • Status: Igang
Sidst vi så Melody Anderson var hun på vej til Frankrig med en fremmed dreng, der senere viste sig at være den franske prins. Hendes flirt med Louis Tomlinson endte brat da Hanna Walker valgte at sabotere det. Melody skaber hurtigt et tæt forhold med drømme prinsen Nathan, som hjalp hende væk fra det hele. Louis tog hjem til drengene for at tage på turne. Han var helt knust da Melody forsvandt, for han kunne virkelig lide hende. Nu nyder Melody livet sammen med sin prins, med alle de kongelige fordele. Hun bor på slotte, hænger ud med prinsesse Adelia, som tilfældigvis er kæmpe Directioner. Men hvad sker der når det bliver Frankrigs tur til at få et besøg af One Direction? Og Adelia er æres gæst til koncerten? *Dette er en to'er til Geek Princess, vil anbefale at læse den først*

114Likes
123Kommentarer
5429Visninger
AA

3. Birthday! | Melody Anderson

Melody Anderson

Jeg udstødte en irriteret lyd, og smed mig på den store seng, der kun fyldte en brøk del at rummet. Frustreret kørte jeg mine hænder igennem håret der allerede var uglet. Jeg ville så gerne gøre det for Adelia, men det ville bare gå så langt over min grænse. Men hvordan skulle jeg kunne sige nej? Adelia var som den søster jeg aldrig havde fået, og jeg ville næsten gøre alt for hende. Men lige det her, det ville jeg helst ikke gøre.

Jeg husker hvor alvorlig Madealyne var blevet. Bare tanken om hendes blik i det øjeblik, skræmte mig stadig.

”Selvfølgelig. Hvad kan jeg gøre?” havde jeg spurgte hende om, med et nervøst smil.

”Som du ved, har Adelia snart fødselsdag. Og jeg vil gerne give hende en speciel gave” Startede hun ”Men det jeg har i tankerne er ikke lige noget for mig, og heller ikke Nathan. Og så tænkte jeg på dig.”

Mit smil falmede, så det bare var en lige streg. Jeg nikkede af nervøsitet, over tanken om at skulle hjælpe til med Adelias fødselsdag. For jeg vidste hvor meget hun glædede sig, og hun fortjente ikke en dårlig dag. Og så meget som jeg kunne kludre i det, var jeg nok ikke den rette at spørger til råds.

”Som du måske ved er hun vild med de der britiske drenge,” -Alt andet end det- tænkte jeg ” og tilfældigvis er de her i Paris på hendes fødselsdag. Så jeg har snakket med nogle af deres folk, og fået dem til at holde en mindre koncert.” Forklarede hun med sit fornemme smil. Shit, Louis kommer til Paris, mit sidste ønske.

”Og du vil have mig til at…?” Spurgte jeg forsigtigt.

”At tage med hende, for mine øre ville ikke kunne holde til det, og Nathan ville kede sig, men dig, du ville nok være den perfekte til at tage med, og det ser da også ud til at Adelia virkelig kan lide dig.” Sagde hun så. Hun nippede lidt af sin kop, og kiggede undersøgende på mig.

”Det kan jeg vel godt.” Sagde jeg uden at jeg tænkte over det. Det kunne vel kun gå godt, hvis jeg kun så Louis, og han ikke så mig.

”Det er godt, så sørger jeg for to billetter med backstage pass.”

Backstage pass? Hun skulle om til bandet. Om til Louis.

Bare dræb mig.

Det var underligt ingen at tænke på Louis. Da jeg tog med Nathan til Paris, besluttede jeg mig for ikke at tænke på ham mere, jeg skulle have et nyt liv langt væk fra ham. Men wupti, så er han tilbage i mit hoved. Det var svært nok ikke at tænke på ham, alle de gange Adelia hørte hans sange.

Men nå jeg skulle møde ham igen, var det ret svært at undgå.

Men måske har han glemt mig? Jeg kunne ikke lade vær med at spørge mig selv om det. Selvfølgelig havde han glemt mig, der var gået et år. Hvem tænker på sådan noget et helt år? Når ja, det gør jeg.

Jeg rejste mig fra sengen og stillede mig foran spejlet. Jeg studerede min krop fra top til tå. Jeg havde ændret mig meget. Min krop var mere trænet, da jeg havde bedre tid til min dans, når Nathan tit havde travlt. Mit hår var også blevet længere, der var så meget der havde ændret sig.

Jeg kunne se en mandlig skikkelse komme imod mig, igennem det store spejl. Jeg smilede let da Nathan tog armene rundt om mig.

”Hvad sker der Mel.” Spurgte han bekymret, og strammede grebet om mig. Vore øjne mødtes i spejlet, og det overbeskyttende blik var ikke til at tage fejl af.   

”Ikke noget, bare nogle dårlige minder.” Mumlede jeg og vendte mig i hans arme. Han smilede kærligt til mig og lænede hovedet ned mod mig.

”Så er det godt at de kun er minder” Hviskede han blidt i mit øre. Jeg bed mig i læben og nikkede. Nathan så utrolig charmerende ud, sådan som han stod der hovedet bukket ned mod mig, og smilede stort.

”Præcis” Nåede jeg lige at hviske inden vores læber mødets, og en lille gnist kørte igennem min krop. Som vi stod der, var alle mine tanker om Louis, og den kommende koncert, totalt forsvundet fra mit hoved. 

 ***

”Nathan stop så! Jeg vil ikke i vandet!” Skreg jeg og baskede med benene, jeg lignede en død hvalros, der i Nathans arme. Men ved i hvad? Jeg var lige glad, for så længe det var Nathans arme jeg lignede en død hvalros i, så var det okay. 

”Er du nu sikker på det? Jeg tror du vil have godt af lidt vand.” Grinede han og svingede mig lidt rundt. Jeg kiggede ned og så at han stod lige på pool kanten. Jeg så bedene på Nathan, men alt jeg fik, var et ryst på hovedet og et smørret smil.

”Er du klar?” Han løftede øjenbrynene.

”Nej,” sagde jeg bestemt, og kiggede surt på ham. Men alligevel smilede jeg stadig lidt, det var alligevel ret kært. Vores øjne mødets og begge vores smil stivnede. Ingen af os sagde noget. Det var som om alt andet var væk, det var kun os. Jeg bed mig nænsomt i læben, og bevægede hovedet lidt frem mod hans. Idet vores læber mødtes, lod han mig komme ned og stå på fliserne igen, så jeg lige kunne mærke pool kanten. Som vi stod der og kyssede, begyndte der at blive rigtig intenst, og da Nathans krop begyndte presse sig mod min, faldt vi begge i vandet.

Et højt piget grin lød, idet mit hoved igen var over vandet. Jeg kiggede op på kanten og så Adelia, stå med et kæmpe smil.

En ting var jeg sikker på, jeg var glad for at være i Paris.

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -  

Jeg er så ked af at der først kommer et kapitel mere nu!

Jeg har bare haft så travlt at jeg ikke har kunnet nå det.

Men håber i kan lide det, og like gerne.

Jeg jeg er meget taknemlig for jer der vil følge med,

og til jer der har fulgt med helt fra den første,

det er dejligt at i gider!! <3

-Zoey <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...