The Angel War

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2015
  • Status: Igang
To vidt forskellige personer, med to vidt forskellige hemmeligheder den ene verdenskendt, mens den anden er en helt normal pige. Malica Smith bor sammen med hendes mor og hendes bror i Londons centrum. Hun kender ej selv til hendes ih og åh så store hemmelighed, hun ved blot at hun har en. En helt almindelig dag støder hun ind i en,som har en ligeså stor hemmelighed som hende selv, fordelen ved hans hemmelighed er at han kender til den. Louis Tomlinson verdenskendt popstjerne, har en hemmelighed sammen med hans fire bedste venner som kun de kender til. Hvordan vil det gå to personer med to vidt forskellige hemmeligheder? og når begge hemmeligheder bliver afsløret? vil det hele kunne ordne sig, eller vil det hele falde fra hinanden?

12Likes
16Kommentarer
983Visninger
AA

3. Strangers

Jeg åbnede den slidte dør indtil biblioteket, og satte kursen mod disken hvor Louise sad. Jeg kunne se hendes brune hår som var sat op i en knold, titte frem over disken imens hun sad og lavede et eller andet på computeren. Jeg stillede mig foran disken, og gav Louise et smil. Louise var forholdsvis yngre end de andre bibliotekarer, og så var hun også den sødeste af dem. Hun var ikke så sur, og hun lod folk tale som det passede dem. hvis man afleverede en bog for sent, gav hun ikke en bøde som de andre gjorde.

''Hej Malica'' Louise sendte mig et smil, som jeg hurtigt gengældte. Hendes brune øjne strålede, og hendes læber smilede af glæde. ''Hej Lou''  jeg så rundt i biblioteket om der var nogen, og for mit held var der ingen. Jeg så tilbage på Louise ''Er bogen kommet'' jeg så spændt på hende, et smil gled hen over hendes læber. ''Ja, nu skal jeg hente den'' hun rejste sig op fra stolen, og gik hen imod lageret hvor de nyeste bøger var.

Jeg slog hænderne op i vejret, og begyndte at danse min glædes dans.

Jeg så mig til siden, hvor en mand stod. Han så lidt ældre ud end mig, men han så stadig ung ud. Jeg ville gætte på han var i tyverene.

''Flot dans'' grinte han, jeg så flovt ned i gulvet og en varm følelse spredte sig i mine kinder. Jeg så hen på ham igen, hans brune var sat op med gele, og han havde lidt skæg. Han havde en hvid trøje på, og nogle jeans som sad lidt løst, men alligevel stramt.  Jeg så hen mod lageret hvor Louise stod med bogen i hånden, og med åben mund, hun stirrede på manden. Jeg så mærkeligt på hende, og derefter over på manden. Jeg så undrende på Louise, da hun bare blev stående, og ikke sagde noget eller gjorde noget.

''Ehm, Louise er du okay'' hun rystede kort på hovedet, og sendte mig et skævt smil ''Ja, jeg har det fint'' hun gik hen til disken ''Må jeg låne dit lånekort'' jeg gav hende kortet. Louise fik bippet min bog ind, og gav mig kortet og bogen. Jeg gav hende et smil, og vendte mig om for at gå, men manden gik ind foran mig.

''Er det, Den forsvunden datter, altså to'ern'' jeg så ned på bogen, og derefter op på ham igen ''Ja, hvorfor'' han sukkede irriteret, og lå derefter sine hænder oven på sit hoved.

Jeg forstod ham godt. Den forsvunden datter var faktisk en dagbog, men på den en fantasi måde. Det skal forstille, at det er en engel som var bogholder på paladset. Han skriver om hvordan konge familien blev efter, at deres datter blev kidnappet.

Det der er mest irriterende ved bogen er, at den ikke udkommer i butikkerne, og der kun er en bog af slagsen i hele verden, og det er den jeg står med i hånden.

''Hallo'' manden rev mig ud af mine tanker. Jeg så forvirret på ham ''Hvornår er du sådan cirka færdig med den'' jeg så undrende på ham, og trak på skuldrende ''Hvis man ser på hvor mange sider der er, så ved jeg det ikke'' endnu engang sukkede han irriteret. ''Hvorfor låner du ikke den bare efter mig, jeg er sikker på at Louise kan skrive til dig'' jeg sendte ham et skævt smil. Manden så endnu mere irriteret på mig.

''Hvad tror du lige selv'' vrissede manden, jeg så forskrækket på ham. ''Du er da ligesom os alle andre, så må du også vente ligesom os andre'' jeg så irriteret på ham. Han brugte virkelig min tid lige nu, og den har jeg altså ikke lyst til at bruge på ham.

Hans blik ændrede sig fra irriteret til forvirret, og det gjorde mig forvirret. ''Jeg skal på tourné sammen med mit band, så jeg har ikke mulighed for, at hente bogen'' han sendte mig bedende øjne, jeg fnyste ''Bare fordi du er i et band, som kun spiller på gaden, er det ikke en ordentlig grund til at du for den'' jeg vendte mig irriteret om, og gik mod indgangen.

Jeg åbnede døren, og en frisk luft ramte mig, og fik mig til at køle ned. Jeg smilede let, der havde været en tyk, klam luft inde på biblioteket, efter manden var kommet der ind. Jeg gik ned ad den store stentrappe, som førte ned til gaden. Bilerne kom susende forbi, og cykellisterene var hellere ikke noget at råbe hurra for. Jeg gik og så på butiks vinduerne, men der var ikke rigtig noget af det som fangede min opmærksomhed.

Jeg åbnede døren, og trådte ind i vores lille entré. Jeg stillede mine sandaler, og gik ud i køkkenet for at smøre en mad. Jeg tog nutellaen ud af skabet, og fandt rugbrødet. 

Vil i høre noget lækkert? Der er M&M's i nutellaen, det er seriøst gud bare gud.

Nå men, jeg fik smurt min mad, og var på vej op på mit værelse, da hoveddøren brasede op, og min storebror kom trampende vredt ind. Jeg sukkede irriteret, og fulgte efter min bror ud i køkkenet. Jeg tog en bid af min mad, og så spørgende på Jason -som min bror hedder- som så vredt tilbage på mig. Den her gang var jeg sikker på, at det ikke var min skyld at han var sur. ''Vil du forklare mig, hvad der er galt, eller skal vi stå sådan her resten af dagen'' jeg løftede irriteret min ene hånd, selvfølgelig ikke den med min mad for det ville være en katastrofe, hvis jeg tabte min nutella mad.

''Du var på biblioteket i dag ikke'' Jason så spørgende på mig, og jeg nikkede spørgende ''Og du talte med en mand'' jeg så bange på ham, hvor vidste han at jeg havde snakket med en mand. Jeg nikkede uforstående, og tog endnu en bid af min mad.

Han sukkede vredt, og så endnu vredere på mig. Hans brune, næsten sorte øjne, borede sig ind i mine. Jeg trådte forskrækket et skridt tilbage, men han tog bare et skridt tættere på.

''Du må ikke tale med fremmede'' han gik helt hen til mig, så han næsten stod helt op ad mig ''Forstået'' jeg nikkede hurtigt. Et skævt smil gled hen over hans læber, og han vendte sig om for at gå ud i køkkenet igen. Jeg fulgte stille med, og stillede mig endnu engang i dørkammen.

''Hvordan har din dag så været Bette'' jeg hadede det, han går fra at være pisse sur på mig, og, at han næsten kan dræbe mig, til at han er glad og intet er sket.

''Den har været fin'' jeg spiste det sidste af min mad. Jeg så seriøst på ham.

''Hvordan ved du, at jeg snakkede med en fremmede i dag'' han så på mig, som om jeg lige havde ødelagt stemningen. Det havde han slev sørget for, da han vredt havde trådt ind af døren.

''Et broder instinkt'' han tog en cola fra køleskabet, og vendte sig igen mod mig ''Og så, så jeg jer'' han gik forbi mig, og ind i stuen. Han tændte tv'et, og lå sig til rette i den sorte sofa.

Jeg satte mig i den sorte læder lænestol, som stod ved siden af sofaen. Jeg så hen på tv'et, han havde valgt at vi skulle se 'CSI'. Jeg sukkede stille, ikke at jeg hade den serie, for det gør jeg ikke, men jeg har set alle afsnittene. Så det begynder altså at blive lidt kedeligt at se det.

''Hvornår kommer mor hjem'' jeg så spørgende hen på Jason ''Hun skulle hente en veninde'' han skænkede mig ikke en gang et blik, men jeg var faktisk også lidt ligeglad.

Hvis ikke i kan fornemme det, så har min bror og jeg ikke et særligt godt søskendebånd, og det har jeg heller ikke med min mor. Det er bare som om at familie kemien ikke er der. Jeg kender ikke min far, min mor siger at han forlod os, da han fandt ud af at mor var gravid med mig. Ret ondt.

Jeg rejste mig fra stolen, og Jason så hurtigt hen på mig. ''Hvad skal du'' han mistroisk på mig, jeg sukkede irriteret og så ned på ham ''Op på mit værelse, eller må jeg nu ikke det'' vrissede jeg, og så surt på ham. Han knyttede sine hænder, og så rasende på mig ''Tonen, Bette'' han så på TV'et igen. Jeg sukkede lettet, og gik op på mit værelse.

Jeg tændte for min bærbar. Jeg havde en Acer med touch skærm. Jeg gik på spotify, og gik ind under top lists, og satte musikken i gang. Jeg gik dansende hen til min seng, og smed mig. En følelse af tryghed og varme ramte mig, og et smil gled hen over mine læber. Jeg tog 'Den forsvunden datter' op af min taske.

Bogens omslag var af brunt læder, og duftede ny: Siderne var råhvide, og skriften var skrevet i hånden med skråskrift, det er nok derfor der kun er et eksemplar. Bogen var bundet med et lilla bånd.

Jeg nåede ikke at slå op på første side, da døren smækkede ned under, og min mor var kommet hjem.

Jeg sukkede og lå bogen på mit natbord, og gik ned til min mor.

Hun havde sin veninde med, Jay, hun hed rigtig Johannah, men fortrak at blive kaldt Jay. Hun var rigtig sød, men samtidig var hun også meget hemmelighedsfuld. Hun havde selv børn, men jeg havde ikke mødt nogen af dem, selvom min mor har kendt hende hele sit liv.

Jeg nåede kun hen til trappen da Jason stoppede mig, han så bekymret ud. ''Gå ind på dit værelse, og bliv der inde indtil at Jay er taget hjem'' jeg så undrende på ham, han sukkede irriteret og skulle til at tage fat i min arm, men jeg nåede lige at trække den til mig.

''Nej jeg vil ej. I holder alt hemmeligt for mig, og jeg det finder jeg mig altså ikke i mere'' råbte jeg frustreret, Jason så forskrækket på mig. Jeg gik forbi ham og ned i køkkenet, hvor jeg vidste at de ville sidde.

Jeg havde ret, men det var ikke kun min mor og Jay der sad der, manden fra tidligere sad der også. Jay og min mor så forskrækket på mig, imens manden så undrende på mig.

 

 

For at ikke skal undre jer, er Malica også Purple.

Undskyld at der er gået så længe med et kapitel, men jeg har haft nogle problemer,

og med den nye skolereform, er det altså svært at nå det hele.

Og undskyld for det korte kapitel, men syntes i skulle have et!

-Beliner

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...