The Angel War

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2015
  • Status: Igang
To vidt forskellige personer, med to vidt forskellige hemmeligheder den ene verdenskendt, mens den anden er en helt normal pige. Malica Smith bor sammen med hendes mor og hendes bror i Londons centrum. Hun kender ej selv til hendes ih og åh så store hemmelighed, hun ved blot at hun har en. En helt almindelig dag støder hun ind i en,som har en ligeså stor hemmelighed som hende selv, fordelen ved hans hemmelighed er at han kender til den. Louis Tomlinson verdenskendt popstjerne, har en hemmelighed sammen med hans fire bedste venner som kun de kender til. Hvordan vil det gå to personer med to vidt forskellige hemmeligheder? og når begge hemmeligheder bliver afsløret? vil det hele kunne ordne sig, eller vil det hele falde fra hinanden?

12Likes
16Kommentarer
987Visninger
AA

2. Prolog

Alvinas synsvinkel

Jeg så ud på alle englene der gik fredeligt rundt. Solen skinnede smukt på himlen, og fuglene fløj rundt og sang så smukt. Jeg smilede kort men det falmede hurtigt, da jeg mindede mig selv om hvad der ville ske, når de fandt ud af hvad der var sket her på slottet.

Jeg sukkede stille og gik tilbage til min seng, jeg satte mig på sengekanten og så hen på den lilla vugge som stod henne i hjørnet af værelset. Jeg vidste at Purple lå og sov stille og fredeligt, uden at have en ide af hvor svært hun vil få det når hun bliver ældre. Jeg rejste mig forsigtigt fra den ellers så bløde madras, og gik hen til vuggen for at se til Purple.

Et stort smil gled henover mine læber da mine øjne ramte min lille pige. Selvom hun havde mørke kræfter i sig var hun stadig min lille pige, og hun skulle stadig overtage tronen efter mig. Jeg aede hende forsigtigt, og hun kom med et lille grynt.

Hendes lilla vinger lå fint ind til hendes krop, og små totter af lilla hår strittede ud til alle sider. Jeg stod og betragtede hende stille indtil en banken lød på min dør, mine forældre trådte forsigtigt ind. De smilede begge svagt til mig, og jeg forstod dem godt. De havde forventet at en fuld freds engel ville overtage tronen, og ikke en blanding af det gode og det onde.

Jeg så på min mor, hendes hvide hår sad perfekt sat op og hendes blå vinger sad foldet ind til hende. Hendes blå øjne udstålede glæde men også skuffelse, og det gjorde mig trist. Jeg så trist på min far, da hans ord var mere vigtige end min mors. Han havde langt gråt skæg og hans hår var redt tilbage. Hans blå vinger sad også fint foldet ind til hans krop, hans blå øjne udstålede skuffelse og sorg.

Jeg så trist på dem og derefter ned på Purple som stadig lå og sov. ''Fader'' jeg så op på ham, men han rystede blot på hans hoved af ren skuffelse ''Jeg bad dig holde dig fra ham, men lyttede du?'' han så strengt på mig, jeg så trist ned i gulvet ''Nej fader'' jeg kæmpede med at holde tårende inde ''I stedet blev du ved og han gjorde dig gravid'' han hævede stemmen, og min mor var hurtigt til at tysse på ham. Jeg så ned på Purple men hun sov stadig. ''Men fader, der er noget specielt over hende, hendes kræfter er ikke ligesom vores de er stærkere'' jeg så smilende på hende ''Jeg ved du er skuffet over mig og jeg forstår dig, men lad det ikke gå ud over Purple'' jeg så bedende på ham og det så ud til at han blødte en lille smule op.

Han sendte mig et skævt smil ''Du har ret, det er ikke hendes skyld, men vi bliver nød til, at holde hende hemmelig'' jeg så trist på ham, inden han forsatte ''Indtil vi ved hvor stærke hendes kræfter er'' jeg nikkede forståeligt og så over på min mor ''Ved Josias det'' jeg rystede på hovedet, og så seriøst på hende ''Og det skal han heller ikke, han vil bare gøre krav på hende'' min mor og far nikkede sig enig.

''Jeg har fået Noam til at gå englens historie igennem for at se om der er noget omkring lilla engle'' jeg nikkede og gik hen til en stol som stod ved min seng ''Det eneste vi ved indtil videre er at hvis Purple kommer i de forkerte hænder kan det ende galt'' min far så seriøst på mig og jeg nikkede. Min mor satte sig i min seng, så hun sad ved siden af mig. ''Hør min skat, hun er en stærk engel og vi må gøre alt for at beskytte hende mod mørkets engel'' jeg nikkede, min mor trak mig ind i et kram og få sekunder efter var min far med i krammet.

''Selvom du gjorde noget meget dumt Alvina, så elsker vi dig stadig også Purple'' min far sendte mig et smil og jeg gengældte det hurtigt ''Og jeg elsker også jer fader'' smilte jeg, et lille gab røg ud ad min mund. ''Du er træt skat, få lidt søvn og så snakker vi videre i morgen'' min mor så smilende på mig. Jeg rejste mig træt fra stolen og lå mig i sengen, min mor kyssede mig blidt på panden. ''Godnat skat'' hviskede de og slukkede lyset, jeg faldt i en dyb søvn.

~~

Jeg vågnede ved Purples gråd, jeg sukkede irriteret og rejste mig op. Jeg gik med tunge skridt der hen, men stoppede op en halv meter der fra da en person tog hende op. Jeg kunne ikke genkende personen, men jeg kunne tyde at det var en kvinde og hun var sort. Da jeg havde studeret hende et kort øjeblik, gik det op for mig at hun var ved at kidnappe min datter.


''Hey læg min datter tilbage'' damen vendte sig forskrækket hen imod mig, og jeg trådte et skridt tilbage. Hun havde blodrøde øjne og et klamt smil hang omkring hendes læber, hun havde to hugtænder i hver sin side i hendes mund. ''Jamen goddag prinsesse'' Purple græd stadig, og det pinte mig at jeg ikke kunne trøste hende ''Læg min datter tilbage'' vrissede jeg og så vredt på hende. Jeg sendte et nødsignal med mine tanker til mine forældre.


''Hvad mon Josias siger til at hans først og eneste datter er forsvundet'' hun så hånligt på mig ''Han ved ikke at han er blevet far'' jeg så irriteret på hende, og gik et skridt tættere på hende ''Så er det godt, at jeg har fortalt ham det'' døren gik op med et brag og ind kom min far med nogle vagter, jeg så der hen i et kort øjeblik og så tilbage på damen, men hun var der ikke.


Jeg løb hen til vuggen, men Purple lå der ikke ''Fader hun har taget Purple'' min far var hurtigt henne ved mig, han så rasende på vuggen ''Vagter gennemsøg hele kongeriget, også i byen'' råbte han til vagterne og de forsvandt hurtigt.


Jeg have et stramt tag på vuggen og tårende gled strømmede ned ad mine kinder, min far lå hans arme omkring mig og krammede mig blidt. Det bankede på døren og vi så begge der over, de sorte lokker og de røde vinger var ikke til at tage fejl af. Josias. Han så rundt i rummet, og først derefter landede de på mig ''Hvor er hun'' han så ligegyldigt på mig og vreden boblede inde i mig ''Det ved du vidst bedst selv'' vrissede jeg, og min far lagde hurtigt en hånd på min skuldre men jeg rystede den hurtigt af, og gik helt hen til Josias ''Du har kidnappet hende'' råbte jeg, han så overrasket på mig i et kort øjeblik men det ændrede sig hurtigt til vrede ''Ha, det tror jeg så ikke lige, du har sikkert gemt hende'' jeg skulle til at slå ham, men min far nåede at tage fat i mig ''Josias, jeg syntes at du skal gå inden jeg tilkalder vagterne'' min far så vredt på ham, og Josias gik surt ud af værelset.


Min far krammede mig, han havde et stramt greb omkring mig ''Jeg har mistet hende fader'' hviskede jeg og begyndte at græde ''Nej vi finder hende, det skal vi'' hviskede han og klemte mig blidt.

Vi skal finde hende.

---------------------------------------------

Så er prologen publiceret!

Håber i kommer til, at syntes om historien,

og at i vil følge med :-)

~Beliner

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...