Spejlbilled

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 apr. 2014
  • Opdateret: 13 apr. 2014
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
46Visninger

2. Nyt kapitel

Morgen solen stod op over den smukke pige som hun lå der for bunden af den klit hun var faldet i søvn hved igår. Vinden var blid og tog stille i hendes lange brune hår og kun lyden af de små bølger der susede op over sand stranden fik pigen til at vågne.

Hun kiggede op mod himlen der fyldes med alle mulige farver og mærkede hvordan hårene rejste sig på hendes små arme. Pigen rejste sig og vandrede ned ad stranden, hun standsede og kiggede ud mod et lys glimt midt på himlen der lyste i et grønt skær. Lyset spejlede sig ned i hendes spejlsmykke. Pigen kneb øjnene sammen da hun kiggede ned på sit smykke og så op på himlen. Spejlet i smykket fik en lille sprekke da hun vente det mod himlens grønne lys. Pigen blev stående og fulgte det med øjnene. Det grønne lys stod skarpt og bevægede sig næsten ikke. Efter lidt tid forsvandt lyset igen og pigen gik videre.

Længere nede af stranden så pigen det grønne lys igen og standsede. Lyset var kommet tættere på og mindede nu mere om et sløret ansigt. Mens lyset havde taget mere tydelig form blev pigens syn sværere og hendes smykke lavede endnu en sprekke i spejlet. Med et forsvandt lyset igen og pigens syn åbnede sig som normalt. Pigen ville gå videre da en pludselig stemme standsede hende. "Kig på mig. Kig på mig." Pigen kiggede i retning af stemmen, op mod det grønne lys der nu var blevet til et lille ansigt med lysende grønne øjne. Pigen havde set det ansigt før men var så svimmel og hendes syn så svagt at hun ikke huskede hvor. Pigen kiggede på spejlet og så det brække mere og mere langsomt. Pigen mærkede et langsomt sus men rev sig løs og løb ned af stranden og ud på vejen. Pigen kiggede forpustet ned på sit smykke og så ned mod stranden, på de små bølger der let og elegant susede som tyndt stof op på sandstranden. Det grønne lys var nu væk og pigen tænkte på det hun svagt havde hørt da hun løb sin vej. "Du kommer tilbage." Pigen stod længe og trængte over de tre ord stemmen havde sagt.

Aften efter stod pigen rigtigt nok nede på stranden og kiggede ud mod stjernerne der lyste himlens mørke farver op. Hun stod bare der, længe og kiggede efter det grønne lys der havde vist sig om morgen og snakket til pigen. Efter hun havde stået der i lang tid, satte hun sig ned på det varme sand og faldt langsomt i søvn. Hele natten drømte pigen, om pigen med de grønne øjne, de lyse læber, det brune hår der slyngede sig frem og tilbage i vinden og med et vågnede hun og greb fat i sit smykke. Hun så et billed af en pige. Pigen i spejlet havde de grønne øjne, de lyse læber og det lange brune hår. Pigen i spejlet var hende selv. "hvad sagde jeg?" Sagde stemmen hun havde hørt dagen før. Hun kiggede op på himlen men der var kun stjerner at se. Hun kiggede så ned i spejlsmykket og billedet smilte og spejlet brækkede i tusind af stykker. Det var som om noget brød ud af spejlet og op mod himlen. Pigen lagde sig i vandet og kiggede op mod stjernerne der synes at lyse hele verden op. Pigen lukkede de grønne øjne i og åbnede dem aldrig igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...