vil du passe mit barn -one shot-

liv får hurtigt det voksne ansvar og må sørger for hele familien.

1Likes
0Kommentarer
90Visninger
AA

1. vil du passe mit barn?

          En anden mor

Hun stod med hænderne i opvaskebaljen efter at have støvsuget huset. Hun var blevet mager efter, at mor var blevet syg. Hendes hænder var blevet rynkede af det beskidte opvaskevand og hendes øjne så triste ud. Mor havde været syg siden Mads’ fødsel. Mor havde sagt til hende, at de nok skulle klare det, hvis alle bare hjalp til.

 

”Mor! Jeg kan ikke finde mine bukser”. Livs øjne lyste op. Hun var godt nok ikke hendes 5årig lillebrors mor, men det virkede næsten sådan, eftersom mor lå i sengen dagen lang og Liv nu var den ansvarlige. – Liv lagde opvaskebørsten fra sig, tørrede sine hænder og gik i knæ, så hun var på højde med Mads.

”Lille skat, dine bukser er til vask, men jeg skal nok hjælpe dig med at finde nogle andre”. Hun rejste sig til sin fulde højde med et smil på læben, og tog Mads’ hånd i sin.

Hans værelse var rent. Legetøjet stod på dets plads, lige undtaget en bil, der lå på hans seng. Der var malet hvidt på væggene og så hang der billeder af nogle bamser rundt på den ene væg. Liv åbnede tøjskabet, hvor alt var fint lagt sammen. På anden nederste hylde til højre lå bukserne. Hun tog et par ud og Mads skyndte sig at hoppe i dem. Han tog bilen, som lå i sengen og løb ud af værelset. Liv gik tilbage til opvasken, hvor der nu stod en endnu større stak tallerkener. Morten, hendes tvillingebror, havde stor gavn af, at det var Liv der ordnede de praktiske ting, mens han kunne gøre, hvad der passede ham. Liv tog den øverste tallerken og fortsatte.

 

Mads kørte rundt med bilen på gulvet. Liv tyssede forsigtigt på ham og forklarede, at mor havde brug for at sove, så de blev nød til at være stille. Kort efter gik hoveddøren op med et brag. En voksen mand i starten af fyrrende væltede ind af døren. Han fortsatte direkte mod Liv og klistrede sig op af hende. Han lugtede langt væk at sprit. Mads stoppede sin bil og vendte sit ansigt mod manden. Liv så hans store øjne og smilede forsigtigt til ham. Liv tog fat i manden og førte ham hen til en stol, hvor han placerede sig. Livs arme begyndte at ryste og hendes stemme lød nervøs, men den akavede stemning varede ikke længe, for i det samme gik døren til soveværelset op. Mor stod i døren med hendes morgenkåbe omkring sig. Hendes hud var rød og hendes øjne kørte rundt i hendes hoved.

”Hvad fanden, ligger du bare og dovner den klokken 3 om eftermiddagen? –Regner du bare med, at jeg står for at tjene alle vores penge?” Manden havde rejst sig op og stod nu og gyngede frem og tilbage fra det højre til det venstre ben, mens han støttede sig til stolen. Hans mave bulede et godt stykke ud over bukserne og hans øjne var små. Liv viste, hvad der nu ville ske. Nemlig det der altid skete, når mor og far diskuterede.

 

Efter de havde diskuteret i et længere stykke tid gik manden over til køleskabet. Han åbnede køleskabet, tog en øl og bundede den i en enkel mundfuld. Mor stod stadig i døren med morgenkåben om sig. Den eneste synlige forandring var, at hendes øjne nu var røde og våde. Manden gik direkte fra køleskabet og ud til hoveddøren, som blev smækket i med et brag. I det samme braste mors ben sammen og hun lå sammenkrøllet på gulvet. Liv gik med raske skridt over til sin mor som lå der på det kolde flisegulv. Mads så bedrøvet på mor som lå og hulkede og måtte koncentrere sig om at trække vejret. Liv forsøgte at vende mor, men hendes krop var svækket ligesom hendes ellers røde hårfarve. Efter længere tid løftede mor endelig hovedet. Hun beklagede, at hun altid græd. Tårerne trillede stadig ned over hendes ophævede ansigt. Liv trak i ærmet, der gled ned over håndleddet. Hun tørrede tårerne fra mors ansigt væk med ærmet, mens hun forklarede hende, at det var helt okay. Hendes stemme lød bestemt og alvorlig på samme tid. Liv var vant til denne situation og reagerede altid på samme måde. 

 

Da mor havde grædt færdig, hjalp Liv hende ind i sengen igen, hvor hun hurtigt falde i søvn. Liv lagde dynen over hende og gik forsigtigt ud at værelset. Døren lukkede hun forsigtigt i og satte så tempoet op, da hun så, at Mads sad på gulvet og græd. Liv tog ham på til sig og bad ham stoppe. Mads kiggede Liv i øjnene:

”Jamen, jeg bliver bare så bange”. Liv smilede til ham med et stort velovervejet smil. Hendes grønne øjne viste en stærk viljestyrke. Hun holdt ham tæt ind til sig og spurgte derefter, om de skulle gå ud i haven og lege med bilen.

 

 

Den store forandring

Alt tøjet var vasket og hang nu til tørre. Liv var i gang med aftensmaden, som bestod af pasta med kødsovs til drengene. Hende selv skulle bare have lidt friskskåret salat og mor skulle have frisklavet jordbærgrød med et glas fløde og to Panodiler og 4 andre.

 

Mads sad foran Tv’et og Morten sad på sit værelse som altid. Morten havde aldrig villet acceptere, at Liv var deres nye mor. De var lige gamle, men alligevel var det hende, der skulle bestemme over ham. Hun var blevet så kedelig og voksen. Hun havde ingen venner og festede ikke. Hendes hud var ren og hendes krop vejede ikke et gram for meget. I byen snakkede alle om hende. Alle viste deres mor var syg og at Liv havde taget over. Alle viste, hvem Liv Algreen var, men ingen tænkte på ham. Han følte sig så alene når alle snakkede om, hvor hårdt det måtte være for sådan en sytten årlige pige at skulle være husmor allerede. Om hvordan hun altid smilede i skolen og når man så hende i de lokale butikker. Morten havde ikke set sin mor i fem år nu. Han havde kun set sin far, når han var hjemme for at sove eller hente penge. Han havde ofte drømt om, at hans forældre havde givet ham til et børnehjem. Så han havde fået en familie, der faktisk gad ham. Men han havde altid fortrudt sine tanker kort tid efter. Han viste Liv gjorde det for familiens skyld. For at de alle kunne blive sammen. Hun klarede det godt. Han havde tit tænkt på at hjælpe hende eller fortælle hende, at han var stolt af hende, men når han så på hendes lille magre krop, kunne han falde stortudende sammen. Hans søster var væk og der var kun en tjenestepige tilbage i hendes krop. Hun var godt nok lækker og havde det smukkeste, lange, brune hår. Liv blev kønnere for hver dag der gik, men hans søster, Liv, hun var væk. Hende han havde leget med ude på græsplænen, løbet rundt med i parken og spist is med. Hun var borte.

 

Da bordet var dækket med to flade tallerkener til drengene og en dyb til sin egen salat, satte hun maden på bordet. Hun gik ind i stuen og fik Mads med ud i køkkenet. Mads gik derefter ind til Morten for at fortælle om maden. Kort efter sad de alle tre i køkkenet omkring det lille træbord, som var malet hvidt. Ingen sagde et ord under måltidet, og da Morten og Mads var færdige, forlod de begge køkkenet og de alle tre fortsatte med deres gøremål.

Liv satte tallerkenerne over ved siden af vasken, tog den gule klud og tørrede bordet af. Derefter skyllede hun tallerkenerne og tørrede dem af i et viskestykke. Hun tog en ny, dyb tallerken og satte på bordet. Hun bevægede sig hen mod køleskabet, hvor hun hentede nogle jordbær, som hun puttede i en gryde. Hun kogte det op til en grød og puttede noget sukker i. Da grøden var fast, hældte hun det op i tallerkenen og satte den på en bakke. Hun hentede et glas og fløden fra køleskabet og placerede også det på bakken. I det samme kom Mads og spurgte om han ikke måtte hjælpe med noget. Liv satte ham til at finde en ske, og da han havde gjort det, var bakken færdig.

Liv tilbød Mads en pose popcorn og det reagerede han positivt på.

 

Da mikroovnen bippede færdig, kunne man lugte dem i hele huset. Hun tog dem ud og delte dem op i to skåle. Hun dryssede salt over dem og gav ham den ene. Den anden skål gik hun hen med til Morten. Hun prøvede at finde et sted på døren, hvor hun kunne banke på, men døren var klistret ind i alverdens klistermærker, skilte, plakater og underskrifter. Da hun havde fundet et sted, hvor hun viste, at hun ikke kunne ødelægge noget, bankede hun på og gik ind. Morten lå i sin seng under dynen. Hans skuldre var bare, så hun stillede bare popcornene på bordet og gik hurtigt ud igen. Hendes hofter bevægede sig fra side til side og hendes lange, brune hår var sat op i en hestehale, som fløj med skiftevis fra side til side. Morten fulgte hende hele vejen ud, ind til døren var lukket. Han fik et lusket smil på læben og lagde sig tilbage med hovedet på puden.

 

Liv tog bakken fra bordet og gik hen til soveværelset. Hun skulle lige til at åbne den hvide dør, da hun kom i tanke om pillerne. Hun havde glemt at måle mors piller op. Hun gik

tilbage til køkkenbordet, hvor hun stillede bakken. Hun åbnede skabet og tog en kurv ud. Hun tog tre bægre op, hvorfra hun tog nogle piller. Da hun stod med to af hver, tog hun to og lagde på hendes egen tunge. Hun lukkede øjnene og sank. Hun tog to nye piller op, og lagde dem alle i en lille skål. Hun stillede den lille skål på bakken og gik igen ind til mor.

 

Bakken stod på sengebordet, mens Liv trak gardinet fra. Det var ved at blive mørkt uden for, så lokalet fortsatte med at være dystert. Mor rykkede på sig og Liv satte sig ved siden af hende. Mor rejste hovedet så det var op af. Liv tog tallerkenen hen til mor og fodrede hende med skeen. Mor havde svært ved at holde sine øjne åbne, så da Liv havde givet hende alt grøden, fik hun sine piller. Pillerne skyllede hun ned med fløden og derefter lagde hun sig til at sove igen.

 

Liv satte tallerkenen i blød og gik ind i stuen. Mads sad og så et afsnit af ”Traktor Tom”. Liv forklarede ham, at klokken var mange, så når den var færdig, skulle han sove. Hun satte sig hos ham, og han kravlede straks op på skødet af hende. Kort efter kørte rulleteksterne over skærmen. Liv tog Mads op til sig og spurgte, hvor han skulle sove. Mads viste klart, hvor han ville sove, nemlig i Livs seng sammen med hende.

Mads hoppede i sit stribede nattøj og kravlede ned under dynen. Liv lagde sig ned til ham og lod ham putte sig ind til hende. Han lå der, ved siden af hende, med lukkede øjne og smilende læber. Liv mærkede en indre varme og fik selv et mindre smil på de små, tynde læber.

 

Da Mads’ åndedræt fortalte hende, at han sov, listede hun forsigtigt ud. Hun gik direkte til Mortens værelse. Hun bankede forsigtigt på døren, der hvor hun kunne se den bare trædør, som man ellers ikke kunne mange steder. Hun tog fat i håndtaget for at åbne, men døren var ikke til at få op. Hun bankede igen på døren, dog lidt kraftigere for at være sikker på, at Morten hørte det denne gang. Men ingenting skete. Liv blev urolig, for hvad kunne hendes tvillingebror ikke finde på sådan en fredag aften. Hun besluttede sig hurtigt for, at gå ud og banke på hans rude. Hun hoppede i et par lyseblå ballerinaer. Døren ud til åbnede hun forsigtigt og gik stille ud. Hun gik mod Mortens værelse og fik et mindre chok. Vinduet stod åbent og gardinet lå på græsplænen. Det var typisk Morten. Han ville i byen, men viste, at Liv ikke kunne lide det. Han ”varmede op” på værelset alene og sneg sig ud af vinduet. Liv gik over og samlede det sorte gardin op. Hun mærkede en bekymring for sin utaknemmelige bror. Han var så ligeglad med Liv og deres familie, med de ting, der skulle gøres og med sin egen fremtid. Liv skubbede vinduet til og gik igen ind i huset. Hun satte de lyseblå ballerinaer på gulvet, og gik hen til Mortens dør. Hun lagde det sorte gardin og tog endnu engang i håndtagen. Intet skete, så hun gik tilbage til sit eget værelse. Mads lå stadig smilende i sengen. Liv tog sine tætsiddende bukser af, og lagde sig hos Mads. Hendes øjne gik hurtigt i, men åbnede sig hurtigt igen. En person stod foran hende. Hun satte sig hurtigt op. Hendes hjerte bankede hurtigere, armene rystede og hårene havde rejst sig. Hun blinkede med øjnene i håbet om at komme til at se klarere. I det samme tog personen et skridt nærmere mod hende. Personen så trist ud, og ikke så høj. Mads stod med våde øjne og mundvigen nedad. Liv tog straks benene ud over sengekanten, da hun så det var ham. Han gik helt over til hende og begynde og hive efter vejret.

”Jeg drømte en mand kom og tog dig fra mig, og da jeg vågnede var din seng våd Liv”. Tårerne væltede ned af de små æblekinder. Øjnene var helt åbne, som om han skulle koncentrere sig kraftigt på, at holde øje med noget bestemt. Liv rejste sig fra sengen og gik over til ham. Hun havde ikke registreret, at var gået fra sengen.  Hun tog ham op til sig og lovede, at ingen ville kunne tage hende fra ham. Hun gik ind på hans lyse værelse, mens han hang på hendes arm. Han fik noget andet tøj på og en bil han kunne lege lidt med. Imens Mads kørte med bilen på gulvet, skiftede Liv sengetøj. Der var en gennemblødt plamage, så hun var klar over, at den lille stakkel havde haft en slem oplevelse. Da det rene sengetøj var lagt på sengen og de igen lå klar til at sove, puttede Mads sig ind til sin højt elskede storesøster. De faldt hurtigt i søvn sammen, hver især med et lille smil på læberne.

 

 

Et nervepirrende sekund

Tidlig lørdag morgen kunne Liv mærke at Mads rev i dynen. Hun vendte sig og kiggede ind i hendes lillebrors vandklare øjne og smilte til ham. Han lå med det lysebrune hår strittende til alle sider og vred sig rundt i dynen. Liv førte sine hænder ind på Mads’ nøgne mave og i det samme kom en blanding at grin og skrig ud af den lille dreng. De lå begge under hver sig dyne og vred sig af grin. Forsigtigt spurgte Mads: ”Liv, må jeg godt gå ind i stuen og se fjernsyn?” Liv nikkede til ham med et smil på læben og hurtigt hoppede han ud af sengen og løb inde i stuen, hvor hun kunne høre, at et børneprogram gik i gang. Liv rejste sig fra sengen og rede den. Hun fandt en trøje og et par jeans frem i skabet, og da hun havde iført sig tøjet gik hun ud af rummet og lukkede døren bag sig. Hun fortsatte videre ud til køkkenet, hvor hun fandt pillerne frem. Liv lagde hurtigt to panodiler på tungen og sank dem. Derefter lagde hun alle mors piller op, Fandt fløden i køleskabet og hældte en glas op. Hun tog det i sine hænder og gik ind til mor. Mor lå stadig og sov så Liv satte sig på sengekanten og lagde pillerne fra sig. Hun placerede forsigtigt sin hånd på mors arm og sagde med rolig stemme, at hun sad klar med pillerne. Mor vendte sig langsomt og åbnede forsigtigt øjnene. Gardinerne var trukket for så der var ikke meget lys inde i soveværelset. Mors øjne kunne ikke holde til lyset da der påvirkede hendes syn og hun fik en kraftig hovedpine. Da mor havde fået sine piller gik Liv atter ud i køkkenet og gjorder sig klar til at handle ind. Men da hun stod klar med sin pung i hånden gik hoveddøren op og Morten kom forsigtigt ind. Liv drejede sig rund for at se hvem det var og ved synet af Morten med blåt øje og blod i hele ansigtet lagde hun hurtigt pungen fra sig. Hun gik med raske skridt mod Morten, men han vendte sig væk fra hende. Liv tog forsigtigt fat i hans arm og spurgte hvad der var sket. Morten svarede ikke men Liv gav ikke bare op. Hun førte ham til badeværelset hvor hun fandt en klud frem. Hun gjorder kluden våd og tørrede forsigtigt blodet væk. Liv spurgte igen: ”Morten, hvad er der dog sket?” Hun stod med store, nysgerrige øjne og ventede blot på, at hendes bror ville svare. Efter en stund i stilheden svarede han. ”Liv, de snakker om dig. De siger ting de bare ikke skal sige!” Liv kiggede sin bror i øjnene, sendte ham og smil og sagde: ”Jamen derfor skal du da ikke sloges”. Da alt blodet var tørret væk gik hun ud i køkkenet og fandt pillerne frem igen. Hun lagde igen to på sig tunge. Sank dem hurtigt og fandt en frem til Morten.

Med et glas vand og en panodil i hånden fulgte hun Morten ind i seng og da han havde slugt pillen, lagde han sig straks til at sove.

 

”Mads, skal du med ud og handle ind?” Spurgte Liv sin lillebror med stor glæde i stemmen. Mads som stadig var betaget af børneprogrammet i fjernsynet kiggede op på hende og i det sammen spredte et smil sig over hans ansigt og hans øjne nærmest lyste af glæde. Han sprang ned af sofaen og ud til Liv. Da har kun var få meter fra hende sprang han op i armene på hende og Liv begyndte at grine. Mads var stadig iført sin stribede pyjamas så Liv hjalp ham i noget andet tøj. ”Mads, skal det være skjorten eller trøjen?” Spurgte hun sin bror der stod på gulvet ved siden af hende med håret strittende til alle sider. Mads tog fat i trøjen og hev den ud af hånden på hende. Da de begge var klar gik de ud af huset.

På vej hen til det lokale supermarked smilte folk til dem, og Liv smilte pænt igen. Da de åbnede døren ind til det lokale supermarked ringede klokken der hang over døren. Mads synes det var utrolig morsomt, så han udbrød en lav latter.

I lang tid gik de rundt i supermarkedet for at finde de ting de skulle have til resten weekenden. Mads stod flere gange med vare i hånden og spurgte om de ikke havde brug for det også, hvor Liv blot rystede på hovedet og smilte til ham. Da de havde gået runder der inde i længere tid og havde fået fundet en del, besluttede de sig for, at de havde fundet det hele. Liv tog Mads i hånden og så gik de op mod kassen. Liv smilte til den unge fyr der stod bag kassen. Han smilte sødt tilbage og fortsatte med den kunde han var ved at ekspedere.

Liv løftede Mads op til rullebåndet og holde kurven så han kunne lægge varerne op. Da alle varerne var kørt igennem tog Liv mads op på armen. Mads smilte til den unge fyr som havde kørt alle deres vare igennem maskinen. Den unge fyr spurgte om det var sjovt at være med mor ude og handle ind og mads jublede op og råbte et højt ”JA!” som kunne høres gennem hele butikken. Den unge fyr bag disken smilte og gav Mads en slikkepind. Liv satte mads ned og kørte kortet igennem. ”Vil du have kvitteringen med?” spurgte Den unge fyr og Liv svarede hurtigt ”ja tak”.

Liv var gået i gang med at pakke varerne i pose da den unge fyr rakte kvitteringen ned mod hende. Han strålede som en sol med et kæmpe smil. Liv smilte tilbage og puttede kvitteringen i jakkelommen. Liv tog Mads’ hånd i sin og tog posen i den anden.

”Hvad hedder du?” spurgte fyren fra disken. Liv vendte sig og svarede, at hendes navn var Liv. Deres øjne mødtes og en stilhed gik over rummet i kort til. Mads hev i Livs arm ”Jeg vil altså gerne hjem, nu” sagde han. Fyren fra disken vinkede til dem, da de gik ud af butikken.

 

Den røde hånd

Da Liv og Mads stod uden for døren aftalte de, at de skulle være muse stille når de gik ind i huset. Morten og mor lå og sov og de skulle helst ikke vække dem. Liv satte forsigtigt nøglen i og vred den rundt. Mads var så stille han kunne men da han skulle stille sine sko væltede han ind i døren som bankede ind i vægen. Mads begyndte at hulke og undskyldte, at han larmede. Liv forsikrede ham om, at det slet ikke gjorder noget. Hun forslog at de kunne gå ind og se noget fjernsyn og i det samme var han i strålende humør igen. Efter få sekunder var fjernsynes tændt og Liv var i gang med, at pakke varerne ud. I det samme gik hoveddøren op og den blev kort efter banket i igen. Det rungede i hele huset og en Mand trådte ind i huset. Han gik målrettet mod køleskabet. Han rev køleskabslågen op og kort efter afgav han et dybt, irriteret, mørkt suk. Lågen blev smækket i igen og manden satte sig over på en stol.

”hvornår er der mad til farmand?” manden smilte flabet til Liv. Mandens hår var sort og hans skæg var pjusket. Han havde blå øjne og var ikke så høj. Liv stod midt i køkkenet. Armene rystede på hende og det fløj rundt med tanker i hendes hoved. Liv smilte til ham og spurgte nysgerrigt ind til, hvad han da gerne ville have. Hun befandt sig nu i hendes facade. Hun lod som om hun havde kontrol og styr på det hele mens hun blot var bekymret for, hvad der ville ske.

Manden svarede, at alt var lige godt når han ikke selv skulle lave det. Han rejste sig fra stolen og gik ind i stuen. Da manden kom gående igennem stuen spurgte Mads ham: ”Far, vil du se børnefjernsyn med mig?”. Manden satte sig ved siden af Mads i sofaen, men efter kort tid kunne Liv høre en snorken fra stuen. Liv satte sig på stolen, hvor manden for kort tid siden havde siddet. Livs øjne faldt sammen og åbnede sig først igen, da Mads stod og hev i hendes trøje. ”Far snorker så meget, at jeg ikke kan høre fjernsynet” sagde han med mundvigene hængende nedad. Liv tog Mads op til sig og hviskede i hans øre: ”Så må du gerne skrue 3tak op” hun smilte til sin lillebror som med et smil i hele ansigtet hoppede ned fra hendes skød og løb ind i stuen. Liv kunne tydelig høre, at fjernsynet fik skruet op for sin lyd.

 

Liv havde rejst sig fra sin stol og var på vej mod Mortens værelse, da hun så, at mandens jakke hang i gangen. Hun mærkede efter på den og fandt en pakke cigaretter. Hun tog pakken i sin lomme, hoppede i de blå ballerinasko og gik uden for. Hun tændte en af cigaretterne og tog en indånding gennem den. Røgen gled ned i hendes lunger og kom ud igen da det fulgtes med hendes åndedræt. Liv forsøgte sig lidt frem med, hvor meget røg der var behageligt af gangen. Hun endte i et store hosteanfald og kastede cigaretten fra sig. Hun puttede igen cigaretpakken i sin lomme.

Da hun tog hånden op ad lommen faldt en seddel ud. Hun bukkede sig for at samle den op. Det var bonen fra det lokale supermarked. Hun vendte seddelen for hun kunne se kuglepinds skreget bag på den.

 

Hej

Du så virkelig sød ud og jeg vil gerne lære dig at kende.

Skriv til mig: 51 99 99 52

Hilsen pet..

 

Liv tog seddelen i sin bukselomme, gik ind og lukkede hoveddøren ordentligt bag sig. Mads kom løbene ud til hende og spurgte om de ikke snart skulle have mad. Liv forslog hendes lillebror, at de kunne gå ind og høre hvad Morten havde lyst til og så kunne de lave mad sammen. Det blev deres handleplan og på vej mod Mortens værelse kunne Liv mærke den splittede fornemmelse i sin mave. Hun var stole over, at de alle kunne være i det sammen hus og skulle spise aftensmad sammen, men hun var også bange for hvad mandens næste handling ville være, om mor ville stå op og hvor længe manden ville blive hjemme denne gang.

 

Morten lå i sengen og smilte da Mads og Liv kom ind ad døren. Mads kravlede op i sengen til ham og spurgte hvad han ville have af mad. Morten kiggede på Liv og Liv nikkede blot tilbage for at fortælle, at det var rigtigt, at han måtte bestemme. Morten satte sig op i sengen og tog fat om sin lillebror. Han løftede Mads op på hans skød og kyssede ham på panden. ”Skal vi alle 3 så ikke lave pizza sammen?” han smilte til Mads som ivrigt var på vej ned fra sengen. Liv smilte til ham og lukkede døren da Mads og hende var gået mod køkkenet.

 

Morten, Mads og Liv havde fået rørt en dej sammen og den var nu blevet rullet ud. Morten havde insisteret på, at der skulle ananas på. Da de alle var blevet enige om, at det var en god ide var Morten gået mod Supermarkedet for at købe det. Inde fra sofaen kunne man høre snorken og prutter. Mads og Liv havde lavet lidt sjov med, at det lød som om huset braste sammen når manden pruttede.

Uden nogen af dem havde opdaget det, stod manden nu bag dem. ”hvor er mine øl” snærede han vredt mens han gyngede frem og tilbage på benene. Liv forklarede, at hun ikke havde haft penge til at købe det og at han selv havde drukket de sidste. Manden gik direkte mod dem med et vredt ansigtsudtryk, men da han kom hen til dem spurgte han blot om, hvad de skulle have at spise. Mads jublede højt, at de skulle have pizza. Kort efter løb han ind i stuen, hvor man kunne høre hans latter blandet med fjernsynet. Manden gik over til Liv og holdte om hende. Liv ville ikke gøre situationen akavet, så hun foldede sine arme om den lille mand. Hans arme kørte rundt på hendes ryg og hun kunne mærke tårerne falde fra hans øjne og ned på hendes hals. I det samme gik døren op og Morten kom ind ad hoveddøren. Manden hviskede hende i øret, at hun var en god pige og klaskede hende på låret.

Morten kiggede på hende, men Liv smilte bare igen. Hun var van til dette slag som kunne mærkes.

 

Da pizzaerne var færdige bad Liv mads om at vække manden som igen var faldet i søvn på sofaen. Mads løb ind i stuen og ruskede i mandens arm. Da hans øjne begynde stille at åbne sig råbte han ”Far, der er mad!” og løb så ud i køkkenet igen. Mads, Morten og Liv sad i køkkenet ved det hvide træbord og spiste. Da alle var mætte gik de hver for sig igen. Morten og Mads gik hver i sær til deres værelse og Liv tog af bordet, ordnede opvasken og lavede grød til mor. Da mors bakke var klar fandt Liv pillerne frem. Hun lag denne gang tre på tungen, lukkede øjnene og sank dem en efter en. Derefter lagde hun to op til mor. Hun tog bakken og vendte rundt, men der stod manden foran hende. Han så meget misfornøjet ud og spurgte efter hans cigaretter. Liv smilte til ham og fortalte, at hun havde fundet dem på gulvet og nok skulle finde dem til ham. Hun gik ud i gangen og tog pakken op ad jakkelommen, og gik derefter tilbage for at aflevere dem. Han smilte til hende og sagde, at hun var en god pige. Hun smilte blot, lidt genert tilbage til manden og fandt et askebæger frem og stillede på bordet foran ham.

 

Et lusket smil

Da klokken nærmede sig 8 gik tog manden sine nøgler, pung og jakken og forlod igen huset. Liv gik ind til Mads som stadig var optaget af fjernsynet. Mads satte sig hos hende og sammen så de programmet færdig. Da titelsangen kørte og programmet var færdig rettede Liv sig op. ”Mads, så skal vi børste tænder”. Mads kiggede bedrøvet på sin storesøster. Liv smilte til ham og rejste sig fra sofaen. Mads fulgte efter og ude på badeværelset stilede han sig klar. Liv gjorder tandbørsten våd, puttede lidt tandpasta på og børstede forsigtigt de små tænder.

Da tandbørstningen var færdig hev Mads sin trøje af. ”Jeg vil sove inde hos dig, Liv” sagde han med et lusket smile, hvorefter han løb ind på hendes værelse og smed sig i sengen. Liv kom efter kort tid ind på værelset og kunne ikke lade vær med at grine, da Mads havde forsøgt et gemme sig under dynen, men han havde ikke formået at få højre fod med under dynen. Liv gik helt stille over til sengen og kildede forsigtigt under den lille fod. Mads sprang frem fra dynen og grinte, alt hvad hans små lunger kunne holde til.

Liv havde lagt i sengen hos ham i få minutter da hun fornemmede, at han var langt inde i drømmeland.

 

Liv gik med raske skridt ud i køkkenet. Hun var kommet i tanke om, at hun havde glemt, at give mor grøden. Hun tog bakken der stadig stod på bordet og gik ind i soveværelset til mor. Der var helt stille i det lille rum. Liv stillede bakken fra sig og satte sig hos mor. Hun rykkede forsigtigt i mor, men hun rørte sig ikke. Liv rykkede lidt kraftigere i armen, men der skete stadig ikke noget. Hun rejse sig og hev lidt ned i dynen så hun kunne se mors hals. Liv lagde forsigtigt langfinger og pegefinger på mors hals. Liv sad helt stille og blev for hvert sekund mere og mere bleg i hovedet. Da der var gået nogle minutter rejse hun sig, løb ud i køkkenet og greb sin telefon der lå på bordet. Hun tastede hurtigt et nummer og i det samme hørte hun en stemme i den anden ende af røret. Stemmen nåede ikke at snakke færdig, før Liv havde fortalt, at hendes mor ikke trak vejret og deres adresse. Liv lagde telefonen fra sig og fortsatte sin gang mod Mortens værelse. Hun trak døren op og udbrød med rystende stemme ”Mor trækker ikke vejret”. Hendes øjne var gået i, men åbnede sig nu igen. Til hendes forbavselse var værelset tomt. Liv gik nogen stridt ind i rummet og kiggede undersøgende rundt. Lyset var tændt, fjernsynet kørte stadig og computeren lå tændt i sengen. Liv gik hen og satte sig på sengen. Hun lod hovedet støtte i sine hænder. Hænderne var kolde og en stilhed gik over rummet.

 

De sidste sekunder

Sirenerne kunne tydeligt høres sekunderne inden hoveddøren gik op. En mand iført uniform kom løbende ind og bag ham kom en anden til syne med en båre. Liv rejste sig fra Mortens seng og gik ud i køkkenet, hvor mændene stod. Hun pegede ind mod soveværelset og den ene ambulancemand gik ind mod mor.

 

Alt blev utydeligt og fik skygger. Det gik fra grå til sort og alt drejede rundt. Liv satte sig hurtigt på en af stolene og den anden ambulancemand kom hen til hende. ”er du okay?” spurgte han, hvorefter han satte sig på stolen ved siden af hende. Liv rettede sig op og alt lignede pludseligt sig selv igen. Hun kiggede på ham og smilte mens hun nikkede. Men, hun blev pludselig meget bleg igen, da ambulancemanden inde fra soveværelser råbte ”vi skal have fat i hjertestarteren!”. Manden der før sad ved siden af Liv, var nu på vej ud af døren mod ambulancen. Liv rejste sig og gik ind, hvor mor lå. Liv kiggede på mor og hendes øjne blev fugtige. ”er min mor død?”. Liv kiggede over på ambulancemanden og kunne ikke holde tårerne tilbage længere. Manden kiggede blot på hende og nikkede. Liv tog fat i mors hånd, løftede den op og kyssede den.

 

Ambulancemændene havde fået mor op på båren og var på vej ud af døren. Den ene mand spurgte, om de kunne få fat på hende igennem det nummer der havde alarmeret, og Liv nikkede til ham. Efter kort tid var ambulancen væk og man kunne kun fornemme sirenen, som lød til at være langt væk. Liv satte sig i døråbningen og mærkede en tomhed. Hun kiggede lidt rund og endte med, at rejse sig igen. Liv gik ind i køkkenet, tog sin telefon og satte sig på stolen. Hun gravede ned i sin bukselomme og fandt bonen fra den forrige dags indkøbstur. Hun læste igen hilsenen fra ekspedienten

 

Hej

Du så virkelig sød ud og jeg vil gerne lære dig at kende.

Skriv til mig: 51 99 99 52

Hilsen pet..

 

Liv tog telefonen og tastede nummeret ind. Uden hun nåede at tænke ringede hun op, og kort tid efter blev telefonen taget. ”hallo” lød det i den anden ende af røret. Der var helt stille i et par sekunder. Stemmen lød så glad, ægte og imødekommende. Et lille smil spredte sig i hele Livs ansigt inden hun svarede. ”Hej, det er Liv, Liv Algreen. Husker du mig? Jeg var nede og handle i går..” inden hun nåede at snakke færdig blev hun afbrudt af den anden stemme. ”Ja, selvfølgelig husker jeg dig. Jeg er rigtig glad for du ringede. Jeg troede ikke du havde set min hilsen” sagde han og et genert grin kunne tydes. Livs smil blev større. ”Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg ringer” sagde hun, men fortsatte samtalen. ”Jeg er alene hjemme med min lillebror. Min far og storebror er stukket af og min mor er død. Hun er lige blevet hentet af ambulancen”. Liv blev pludselig helt stille. Hun forstod ikke, hvorfor hun pludselig sad og fortalte et helt fremmed menneske om alt dette. ”Ej, skal jeg ikke komme og hjælpe dig med at holde øje med din lillebror?” stemmen havde afbrudt stilheden og tilbød hende nu selskab. Liv var chokeret over, at hun selv havde ringet op, men at hun nu også var blevet tilbudt hjælp var et større chok. Liv sad helt stille. Hvordan skulle hun takke nej til dette tilbud. Tankerne farede rundt i hovedet på hende. Uden hun viste af det, havde hun takket ja, givet stemmen hendes adresse og afsluttet samtalen. Liv sad helt stille. Hvad var det lige der var sket?

 

Isen smelter med kærlighed

Liv rejste sig fra stolen. Hun gik hen til hendes værelse, hvor hun forsigtigt åbnede døren. Mads lå stadig inde i sengen og sov. Liv smilte i hans retning og lukkede igen døren. Hun fortsatte ud på badeværelset, hvor hun puttede lidt vand i ansigtet, børstede sig lange hår og samlede det igen i en hestehale.

 

Liv sad på en stol ude i køkkenet, da det bankede på døren. Hun gik ud for at åbne, men da hun stod ved døren mærkede hun, at hun blev helt varm inden i og at det boblede i hendes mave. Hun stod lidt inden hun åbnede. Hvad skulle hun sige når døren gik op? Efter at have stået lidt, uden at finde frem til et svar åbnede hun døren.

En høj fyr stod på den anden side. Han havde et stort, flot smil og små krøller i det brune hår. Liv inviterede ham ind, men i stedet for at gå forbi hende, gav han hende et kram. Liv følte sig usikker på situationen, men lagde forsigtigt sine hænder omkring ham. Efter få sekunder var de fra hinanden igen og på vej ind i huset. Han stoppede op og kiggede på Liv ”undskyld, jeg tror slet ikke jeg har præsenteret mig. Jeg heder Peter” Sagde han og smilede igen. Liv smilede og grinte forsigtigt. ”nej, det havde du da enlig ikke” sagde hun og kiggede på ham. De satte sig begge i køkkenet. Liv kiggede på ham og kunne ikke lade vær med at smile. Hendes krop blev varmere og varmere.

 

Liv satte en dvd på inde i stuen og gik derefter hen i sofaen, hvor Peter sad. Han rakte tæppet hen til hende, så de begge kunne sidde under det.

Filmen gik i gang og det var en stilhed i huset. Liv lad bare og smilte og forstod slet ikke alt det, der var sket.

 

Filmen sluttede med en scene nede ved vandet. Der var solnedgang og to personer sad sammen. Liv kunne mærke, at Peter rykkede sig lidt tætter på hende. Hun sad bare helt stille med hovedet rettet stift mod skærmen. Liv kunne mærke, at Peters hånd havde taget fat om hendes. Hun rykkede forsigtigt blikket mod ham. De sad begge og kiggede i hinanden øjne. Smilende blev større og større hos dem begge. ”Liv, du er utrolig smuk”. Peter sendte et blik som fik boblerne i hendes mave til at gå i udbryd. Hun grinte lidt og vente hele sin krop mod hans. Det var en utrolig følelse der gik gennem hendes krop. Hun havde ikke følt noget i flere år – og nu sad hun der, med kroppen fuld af glæde. Peter tog sin hånd op til hendes ansigt og agede hende forsigtigt ned af kinden. De rykkede begge langsomt mod hinanden og kort efter mødtes deres læber. Kysset varede ikke længe, men det var det bedste Liv havde oplevet i hendes liv. Da hun igen kiggede tilbage på skærmen stod der: Livet er, hvad du gør det til.

En ny begyndelse

Dagen efter mor var blevet hentet var hun vågnet på sofaen sammen med Peter. De havde haft en god dag sammen med Mads, hvor de havde leget i have. Om eftermiddagen var folk fra kommunen kommet. De ville hente dem indtil Manden der havde forladt dem kom tilbage. De sad alle samlet omkring det hvide træbord i køkkenet, da Livs telefon ringede. Opkaldet var fra en politimand. Manden fortalte, at hendes far og en anden bilist var døde i en trafikulykke og spurgte om, hvor hun befandt sig. Liv gav adressen og gik tilbage med den nye nyhed. Efter kort tid bankede det på døren og 2 politimænd kom ind.

 

Nu sad de 2 fra politiet, 3 fra kommunen, Liv og Peter. Efter lidt tid i stilhed spurgte en kvinde fra kommunen ”Hvor er din bror”. Liv viste det ikke. Skulle hun bare sige, at han var stukket af som han plejede? Men inden hun nåede at svare rømmede en af politibetjentene sig. ”Det ved jeg” sagde han og kiggede ned i bordet. ”Den anden bilist der var i bilen, var din bror. Han var død på stedet. Jeg beklager meget”. En stilhed gik over rummet.

Ingen havde lyst til at bryde stilheden, men Liv var fuld af frygt for hvad der skulle ske med hende lillebror. Hun kiggede pludselig hen, på dem der var kommet fra kommunen. Hun sad lidt inden hun sagde noget.

”Hvad tænker i der skal ske med min lillebror? Han skal være sammen med mig” sagde hun bestemt. Liv sad og frygtede svaret, men da den ene fremstammede nogen ord spredte en fornemmelse af glæden sig i hende. Peter rykkede stolen lidt og kiggede på Liv ”Jamen, vi kan da bare flytte sammen og så kan han bo hos os”. Liv rettede sit blik mod ham. Hvordan skulle de kunne flytte sammen uden at tjene penge? Kvinden fra kommunen sad med computeren foran sig og begynde at søge rundt på den. Efter flere minutter, hvor den eneste lyd det kunne høres, var lyden fra tasterne på computeren udbrød hun ”Det kan lade sig gøre. Hvis i går sammen som par, kan i adoptere din lillebror. VI kan tilbyde jer økonomisk støtte efter denne tragiske ulykke”. Liv vendte blikket mod Peter. Hun viste ikke, hvad hun skulle sige, men Peter nikkede bare til hende.

 

 

 

 

Det var nu 2måneder siden mor var blevet begravet. Livs liv havde de sidste måneder taget en drejning hun aldrig havde drømt om. Hun var fyldt 18år, var blevet gift, havde adopteret sin lillebror, var flyttet i lejlighed og var i gang med sin uddannelse.

Det var ikke som Liv havde ønsket, det var meget bedre. Hverdag vågnede hun med en mand der elskede hende. Hun havde sin lillebror hos hende og de var nu uden frygt for, hvem der ville komme brasende ind ad døren.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...