The Curse of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2014
  • Opdateret: 15 nov. 2014
  • Status: Igang
Denne historie handler om den 24-årige brite Ana-Maria Tauren, der ved en fejl kommer om bord på et piratskib, og det kommer til at forandre hendes liv. Hun er nu tvunget til at leve side om side med piraterne og til at kæmpe mod de mennesker, hun før anså som sine landsmænd. Hun er chokeret, men chokket lægger sig, da hun møder kaptajnen på skibet, den charmerende Jack Sparrow, der med sin evindelige humor og store med får Ana-Maria's hjerte til at banke hurtigere. Hun ved ikke hvad der går af hende, men hun kommer til at synes godt om den elskværdige kaptajn, der med fast hånd og glimt i øjet leder sin besætning mod målet i Tågebjergene på øen Pan. Jo tættere de kommer på målet, jo vildere bliver Ana-Maria's forelskelse i Jack, men Jack lægger ikke mærke til noget og snakker uafbrudt om de store guldskatte og damer, der venter ham på Pan. Ana-Maria er en viljefast ung dame, som ingen kan standse i hendes handlinger. Hun beslutter sig for at fortælle Jack om sine følelser en dag..

8Likes
18Kommentarer
1230Visninger
AA

10. Sweetjack

I dette kapitel vil jeg for en gangs skyld lade Jack være lidt sød, så vi kan få en lille smule fut under smukke frøken Tauren og piratkaptajnen. Du vil muligvis blive forundret over min definition af "sød", men anyway. God fornøjelse. :3

Solen ramte mit ansigt og gjorde det ulideligt varmt for mig at ligge på ryggen. Jeg vendte mig om på maven med armene til støtte under hovedet. Mine øjne gjorde ondt, og jeg så hvide, dansende prikker i mit synsfelt, da jeg åbnede dem.  Verden var sort og hvid et øjeblik, inden farverne kom tilbage. Jeg rystede hovedet for at klare tankerne. Alting eksploderede i et smerteinferno, da jeg rykkede mit højre ben, der var tynget af noget tungt og varmt. Jeg prøvede at hive benet til mig, men jeg kunne ikke for den tunge ting, der lå slapt på mit knæ. I stedet satte jeg mig forsigtigt op for at studere tingen. Jeg strøg blidt de brune, filtrede lokker væk fra den, og så opdagede jeg,  at det var et hoved. Jacks hoved. Jeg studerede det forundret. Det var beskidt som altid, med en lille indtørret savlstribe over det buskede, sorte skæg. Øjnene var lukkede, og hans mund krusedes i et lille smil, da jeg strøg ham over kinden. Jeg fjernede mine hænder, da jeg mærkede, at han begyndte at vågne. Han slog øjnene op, og hans øjne skinnede om kap med solen. Kaptajnen var glad i dag. Når kaptajnen var glad, skete der ting og sager, vidste jeg, og tanken fik mig til at smile for mig selv. Han satte sig op. "Godmorgen, min egen" sagde han. Jeg kikkede undrende på ham. "Sovet godt i nat?" 

Jeg nikkede eftertænksomt. "Hvis det ikke lige var fordi, at jeg vågnede med en vis piratkaptajns store, tunge læs af et hoved på mit ben.." smilede jeg og viste ham mit højre ben, der var begyndt at hæve lidt. Han rystede på hovedet af mig og smilede. "Tag det nu ikke så tungt, vel, snuske?"

Efter de første par dage på skibet med ham havde jeg langsomt vænnet mig til, at han kaldte mig snuske og sådanne ting, selvom jeg havde været en hel del imod det i starten. Nu tænkte jeg ikke længere over det. Jeg rystede blidt på hovedet. "Nej, bare rolig.." Jeg sendte ham et lille grin for at understege det, selvom jeg ærligt talt følte lidt tom indeni. Længslen efter min far gnavede stadig i min sjæl langt inde i hjertet, hvilket gav mig hyppige smerter i brystet. Jeg måtte have antaget en smertefuld grimasse, for Jack aflæste mig straks og spurgte bekymret ind til mig. "Er alt okay, snuske?"

Jeg blev en lille smule irriteret på ham, fordi han trængte sig sådan på, men tanken om, at han trods alt var mit eneste selskab, blødte mig op. Jeg trak på skuldrene og fnisede hemmelighedsfuldt som en lille pige. "Ja, Jack. Jeg har det fint." Jack grinede højlydt af mig. Så gik han tættere på mig. Han trængte mig op i hjørnet af kahytten. Jeg gik lydigt tilbage, indtil jeg stod klemt op af muren med Jacks ansigt få centimeter fra mit. Jeg ville rykke mig til siden, chokeret over den pludselige tilnærmelse, men han lagde sine hænder så fast på mine skuldre så fast, at jeg hurtigt droppede tanken om flugt og i stedet stod afventende på hans reaktion. Han rykkede sit ansigt endnu tættere på mit, så vores næser rørte hinanden. Han smilede selvsikkert, mens han roligt begyndte at tale. "Hvad tænker du på, prinsesse?" spurgte han mig. Jeg mærkede sveden pible frem under kjolens folder. Jeg ville ikke mere. Han skulle gå fra mig. Nu. Han lagde ikke mærke til det, men smilte endnu bredere. "Tænker du mon på mig?" Han grinte af sin egen vittighed. "Hva'? Er det mig, som hjemsøger dine drømme?" Mens han talte, mærkede jeg sveden pible ned af mine armhuler og ned over min side, hvor den samlede sig i en plamage under mit kjoleliv. Jack grinte igen. Utroligt, som han kunne grine af alting. "Du kan godt lide mig, ikke også, prinsesse?" fortsatte han. Jeg sank en stor klump. Han stod stille, afventende, Jeg havde ingen planer om at svare ham, men noget tvang mig alligevel. Det blev til en hæs, anstrengt hvisken. "Nej.." Han rynkede på næsen. Jeg kikkede ned. "Ja. Det kan jeg, Jack." hviskede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...