The Curse of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2014
  • Opdateret: 15 nov. 2014
  • Status: Igang
Denne historie handler om den 24-årige brite Ana-Maria Tauren, der ved en fejl kommer om bord på et piratskib, og det kommer til at forandre hendes liv. Hun er nu tvunget til at leve side om side med piraterne og til at kæmpe mod de mennesker, hun før anså som sine landsmænd. Hun er chokeret, men chokket lægger sig, da hun møder kaptajnen på skibet, den charmerende Jack Sparrow, der med sin evindelige humor og store med får Ana-Maria's hjerte til at banke hurtigere. Hun ved ikke hvad der går af hende, men hun kommer til at synes godt om den elskværdige kaptajn, der med fast hånd og glimt i øjet leder sin besætning mod målet i Tågebjergene på øen Pan. Jo tættere de kommer på målet, jo vildere bliver Ana-Maria's forelskelse i Jack, men Jack lægger ikke mærke til noget og snakker uafbrudt om de store guldskatte og damer, der venter ham på Pan. Ana-Maria er en viljefast ung dame, som ingen kan standse i hendes handlinger. Hun beslutter sig for at fortælle Jack om sine følelser en dag..

8Likes
18Kommentarer
1235Visninger
AA

15. Som sendt fra himlen

Det var en storfregnet, rødhåret pige, der klamrede sig til masten i sin hvide, korte kjole. Et par smaragdgrønne øjne kikkede nysgerrigt op på de to nye mennesker. Hun gloede beundrende på Jack, der smilede varmt til hende. Da hendes blik nåede mig, fyldtes hendes øjne med foragt. Hun kikkede den anden vej og henvendte sig til Jack. "Hey, du. Du ser ud som om, at du kan forklare mig, hvor jeg er landet?" Jeg kastede et hurtigt blik på den mystiske anordning, der var plantet på hendes ryg. Det så ud som om at hun havde skåret vingerne af en flagermus, stjålet huden og spændt den ud mellem sirligt tilpassede træstænger, der var tynde som fugleknogler.  "Vingerne" var sat snedigt ned i  et nusset læderbælte med sølvspænde på maven, med en kæde hængende ud langs låret, jeg ikke kunne forstå, hvad skulle bruges til. Jeg prøvede at fange hendes blik og smilede, men hun kikkede kun på Jack og flyttede ikke blikket, som havde hun aldrig set noget lignende, hvilket efter hendes udseende at dømme kunne tyde på, at det var tilfældet. Jeg fnøs stille og satte mig ned med krydsede arme på dækket og studerede det skuespil, denne nye pige diskede op med på jagt efter fejl, jeg kunne konfrontere hende med. Jack fangede mit blik, nikkede indforstået og blev stående uden et ord. Pigen gav ikke op, men begyndte at ruske i Jack. "Hallo? Er du der? Kan du hjælpe mig?" Hun talte så hurtigt og med sådan en underlig stemme, at jeg blev nødt til at bide mig i tungen for ikke at grine højt af hende. Han brummede og hostede teatralsk, inden han rystede på hovedet og begyndte at tale med den allerdybeste og mest skræmmende stemme, han kunne fremstille. "Jeg taler ikke med fremmede."

Pigen skød sine øjenbryn så højt op, at de næsten rørte hendes ejendommelige pandehår. "Åh undskyld. Det glemte jeg. Jeg hedder Zoey, og jeg er 20 år gammel. Jeg var ude at prøve min nyeste konstruktion af. Jeg mener, jeg er opfinder. Jeg mener, ikke professionelt. Jeg mener.."

Jack afbrød hende i hendes talestrøm. "Du hjælper mig ikke." Han fnyste igen, lige som jeg havde gjort, da hun havde ignoreret mig. "Plejer  altid du at tale  for meget og tænke for lidt?" vrissede han irriteret. Hun gispede højlydt og overdramatisk. "Hvad? Nej? Jeg mener.."

Jeg kendte Jack nok til at fornemme, hvor træt han var blevet af den nye, opmærksomhedskrævende pige, så jeg smilede opmuntrende til ham og gik hen til hende. Da hun så mig, kikkede hun underligt på mig og så spørgende hen på Jack. "Hvem er hun?" Jack sukkede. "Det er min kone." Jeg gloede imponeret over på Jack, der bare trak på skuldrende med et  lille, overbevisende smil. Jeg nikkede og kørte den ud, i håb om at pigen ville forsvinde igen, op hvor hun kom fra, når det gik op for hende, at den flotte piratkaptajn var optaget. Jeg kunne allerede se hendes skuffede ansigtsudtryk for mig, når mig og Jack havde kørt den langt nok ud. Jack sukkede og gik hen til mig. Hviskede noget i øret på mig. Underhold hende, mens jeg går ind i min kahyt og finder min safirring frem. Men pas på. Hun er en himmeldæmon, der har set sig lun på mig. Det sker indimellem. Pas på dig selv, og lov ikke at hidse hende op. Hun kan flå dit kranium ud af dit smukke lille hoved og æde din hjerne så let som ingenting. Vi ses om lidt. Skat.

Så gik han med lette skridt hen mod kahytten med pigens blik fæstnet på han ryg. Makabert. Jeg bød hende en fisketønde at sidde på, urolig over det, der skulle ske om lidt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...