The Curse of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2014
  • Opdateret: 15 nov. 2014
  • Status: Igang
Denne historie handler om den 24-årige brite Ana-Maria Tauren, der ved en fejl kommer om bord på et piratskib, og det kommer til at forandre hendes liv. Hun er nu tvunget til at leve side om side med piraterne og til at kæmpe mod de mennesker, hun før anså som sine landsmænd. Hun er chokeret, men chokket lægger sig, da hun møder kaptajnen på skibet, den charmerende Jack Sparrow, der med sin evindelige humor og store med får Ana-Maria's hjerte til at banke hurtigere. Hun ved ikke hvad der går af hende, men hun kommer til at synes godt om den elskværdige kaptajn, der med fast hånd og glimt i øjet leder sin besætning mod målet i Tågebjergene på øen Pan. Jo tættere de kommer på målet, jo vildere bliver Ana-Maria's forelskelse i Jack, men Jack lægger ikke mærke til noget og snakker uafbrudt om de store guldskatte og damer, der venter ham på Pan. Ana-Maria er en viljefast ung dame, som ingen kan standse i hendes handlinger. Hun beslutter sig for at fortælle Jack om sine følelser en dag..

8Likes
18Kommentarer
1233Visninger
AA

4. Samtale med kaptajnen

Det var blevet sent på eftermiddagen, da jeg blev kaldt ind i Jacks kahyt af den samme lyshårede, tynde mand som havde prøvet at få et brød om morgenen. Jeg smilede og studerede ham. Der var et eller andet mærkeligt ved hans ene øje, det så ud som om det sad løst. Når han humpede fra side til side i sin hjulbenede gang, skvulpede hans øje løst rundt, hvilket fik mig til at kikke væk i ubehag. Hans rynkede ansigt lysnede i et klodset smil. "Kaptajnen vil tale med dig. Følg venligt med." Jeg rejste mig og og vaklede efter manden. Han nåede frem til kahytten og åbnede døren. "Gå ned. Han venter dig." Jeg takkede ham, og han lukkede døren bag mig. Jeg gik forsigtigt ned af den smalle trappe, der kun var oplyst af  en fakkel, der hang på den hvidkalkede væg, der førte ned til kahytten. På det næstsidste trin gled jeg og faldt på hovedet ned i det støvede persiske tæppe, der var lagt på trægulvet. Jeg rejste mig og børstede støvet af min kjole. Jeg mærkede noget falde ud af min lomme. Min bog!  Jeg gik ned på alle fire og begyndte at famle panisk efter den. Den var mit kæreste eje, den måtte ikke blive væk..

Pludselig så jeg to læderstøvler træde ind foran mit synsfelt. "Godeftermiddag, Ana-Maria." Jeg stoppede min famlen og kikkede op. Det var Jack, og han stod med noget i hånden. Min bog! Jeg rakte op efter den. Jack kikkede på mig med et drilsk blik. "Hvad har vi her?" Han tog den op og bladrede i den. "Optegnelser for dine kærester? Hmm?" Han klappede den sammen og viftede den i luften i strakt arm. Jeg rejste mig op i en hurtig bevægelse og hoppede op efter den. Jeg kunne dog  ikke nå, da Jack var næsten et halvt hoved højere end mig. Jeg måtte bruge andre metoder. Jeg tænkte mig lynhurtigt om, og så satte jeg mig ned på knæ med hænderne foldet og bøjede mig over hans ene beskidte støvle. "Giv mig den, Jack.." mumlede jeg med en fortabt stemme og hulkede ned på hans fødder, hvilket han fandt meget morsomt og begyndte at klukke højt af mig. "Åh, hahaha, du er vist en værre lille pige.. du ved jo, du skal kalde mig kaptajn Jack Sparrow." Han holdt op med at grine og stak bogen ned for næsten af mig, hvor han viftede den frem og tilbage. Hver gang jeg var tæt på at fange den, trak han den væk igen. Jeg prøvede at fange den et stykke tid, inden jeg sukkede og lod ham få den. Han kunne nok ikke bruge den til så meget. Det var jo bare en kærlighedshistorie.. jeg samlede hænderne i skødet og kikkede op på ham med trætte øjne. "Vil du ikke nok lade den være, det er min yndlingsbog." Jack rakte tunge af mig og studerede omslaget. Så så han tænksomt op fra den. "Sophie V. Cuispon." Han gned sin hage. "Hende kan jeg godt huske. Hun var en storslået.." Jeg afbrød ham. "Jack, vil du ikke nok give mig min bog tilbage? Jeg beder dig! Så er du sød!" Jack stivnede og kikkede på mig med halvt sammenknebne øjne. "Sød?" sagde han, som om det var første gang han havde hørt ordet. Jeg nikkede ivrigt. "Sød, ja! Den sødeste kaptajn jeg kender, i hele verden. Vil du ikke nok?" Jack rystede på hovedet så hans hår fløj fra side til side, hvilket så højst morsomt ud, men ingen af de to bemærkede det. Jack gik hen til mig. "Snuske, pirater er ikke søde. Pirater er onde. De plyndrer, stjæler, drikker, voldtager og dræber. Pirater er ikke søde." Han klappede i hænderne og tog bogen igen, som han havde lagt fra sig et øjeblik. "Og hvad angår den her.." Han smilede endnu mere drilsk og gik med hastige skridt ud på dækket, hvor jeg lidt efter hørte et plask. Jeg følte mig pludselig helt tom indeni. Så skyndte jeg mig hen til Jacks skrivebord og rodede mellem kort og gamle notater efter noget, jeg kunne tage til gengæld. Jeg fandt en lille guldring og puttede den i lommen. Lidt efter kom Jack tilbage med det mest engleagtige udtryk i ansigtet, jeg længe havde set, "Bog overbord." Så gik han. Jeg ventede til han var gået, før jeg selv gik ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...