The Curse of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2014
  • Opdateret: 15 nov. 2014
  • Status: Igang
Denne historie handler om den 24-årige brite Ana-Maria Tauren, der ved en fejl kommer om bord på et piratskib, og det kommer til at forandre hendes liv. Hun er nu tvunget til at leve side om side med piraterne og til at kæmpe mod de mennesker, hun før anså som sine landsmænd. Hun er chokeret, men chokket lægger sig, da hun møder kaptajnen på skibet, den charmerende Jack Sparrow, der med sin evindelige humor og store med får Ana-Maria's hjerte til at banke hurtigere. Hun ved ikke hvad der går af hende, men hun kommer til at synes godt om den elskværdige kaptajn, der med fast hånd og glimt i øjet leder sin besætning mod målet i Tågebjergene på øen Pan. Jo tættere de kommer på målet, jo vildere bliver Ana-Maria's forelskelse i Jack, men Jack lægger ikke mærke til noget og snakker uafbrudt om de store guldskatte og damer, der venter ham på Pan. Ana-Maria er en viljefast ung dame, som ingen kan standse i hendes handlinger. Hun beslutter sig for at fortælle Jack om sine følelser en dag..

8Likes
18Kommentarer
1235Visninger
AA

3. Den Sorte Perle

Jeg vågnede næste dag ved lyden af mågeskrig og en fornemmelse af noget vådt og koldt. Jeg missede med øjnene og satte mig op. Rundt omkring mig var folk i gang med at skure dæk, og jeg havde fået den våde følelse, da nogen kom til at spilde en spand koldt, beskidt vand over mig. Jeg fik en skarp smag i munden, da jeg slikkede mine læber. Jack stod foran mig. "Godmorgen, snuske, så står vi op!" sagde han med et glimt i øjet. Jeg bed mig i læben og rejste mig vaklende op. Mine fødder og ryg var ømme efter at have tilbragt en nat sovende med ryggen op af den hårde skibsræling med benene krydset. "Godmorgen, Jack" Et lille suk undslap mine læber. Jack så på mig med et irettesættende blik. "Kaptajn Jack Sparrow om jeg må be' " sagde han. Jeg rystede på hovedet af min egen dumhed og rettede straks efter. "Godmorgen,mr. kaptajn Jack Sparrow" sagde jeg med den mest voksne stemme, jeg kunne. Jack så på mig med et lille smil. "Det er ikke helt korrekt endnu, Miss, men du er på vej til at lære det." Så vendte han sig mod besætningen. "Så er der morgenservering, alle sammen!" Han klappede i hænderne, og alle folkene omkring ham stoppede med deres arbejde og samledes forventningsfuldt om ham. Han så velfornøjet ud over alle de håbefulde ansigter, der havde hobet sig op om ham. "Chee-see, kommer du med maden?" Jack gik hen til kahytten og  bankede på det lille gittervindue i den lille hytte. En spinkel, hæs stemme med en sjov tale lød inde fra hytten. "Jah, Mr. Sparrow,  jag erh påh vaj!" En rumlen og skramlen fulgte, og døren gik op. En lav, lille, spøjst udseende mand med sit tynde, sort hår samlet i en fletning hovedet dukkede frem. Hans ansigt og hænder var dækket med leverpletter og vorter, men Jack så upåvirket hen på ham, måske kunne jeg endda spore en smule respekt i hans kaffebrune øjne. Den lille mand begyndte at tale igen, så man kunne se hans små, spidse, gule tænder. "Margenmadh, herr" sagde han og pegede på det bord, han lige havde trukket ud. Der stod en masse forskelligt på bordet, blandt andet en stor kobbergryde med dampende suppe og en stor sæk med brød, eksotiske frugter og et fad med en gylden væske med øse. Alle begyndte at mase sig op mod bordet og Chee-see, der stod og gned sig i hænderne mens han plirrede med sine små smalle slangeøjne. En lyshåret, tynd mand hoppede op til bordet for at tage et stykke brød, men Jack tog ham i armen og viste ham på plads, hvorefter han slog armene ud mod mig. "Damerne først." Jeg blev stående, forvirret. Jack puffede let til mig. "Vil frøkenen ikke have sin morgenmad?" Jeg smilede skævt til ham og gik hen til bordet, og tog så det mindste stykke brød, jeg kunne finde. Så satte jeg mig forsigtigt hen i et hjørne for at spise. Jack var ikke tilfreds. "Snuske, skal du ikke have lidt mere? Vi kan ikke have, at du sulter ihjel på din første sejltur, vel?" Han pegede på bordet. "Der er rigeligt, vi kan sagtens undvære noget..tænk ikke på os" En svag fnisen begyndte mellem besætningen, men Jack gik upåvirket hen til mig og tog brødet ud af hånden på mig. Jeg kikkede op på ham. Hans øjne udstrålede bestemthed, men også en lille smule blødhed. Som om han havde medlidenhed med mig. Jeg rystede på hovedet og kikkede væk. "Jeg er ikke sulten. Ellers tak. Spis I bare." Jack udstødte noget, der lød som et host. "Men.." sagde han. Jeg sukkede opgivende og vendte mig væk, krøllede mig sammen til en kugle. "Jack.. lad mig være." Jack kastede et sidste blik på mig og rystede så på hovedet. "Kvinder.." Så gik han, kastede brødet tilbage til mig. Jeg tog det op og smuldrede det i små stykker, som jeg kastede i havet et for et. Jeg savnede min far. Hvorfor var jeg her? Hvor var min far?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...