The Curse of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2014
  • Opdateret: 15 nov. 2014
  • Status: Igang
Denne historie handler om den 24-årige brite Ana-Maria Tauren, der ved en fejl kommer om bord på et piratskib, og det kommer til at forandre hendes liv. Hun er nu tvunget til at leve side om side med piraterne og til at kæmpe mod de mennesker, hun før anså som sine landsmænd. Hun er chokeret, men chokket lægger sig, da hun møder kaptajnen på skibet, den charmerende Jack Sparrow, der med sin evindelige humor og store med får Ana-Maria's hjerte til at banke hurtigere. Hun ved ikke hvad der går af hende, men hun kommer til at synes godt om den elskværdige kaptajn, der med fast hånd og glimt i øjet leder sin besætning mod målet i Tågebjergene på øen Pan. Jo tættere de kommer på målet, jo vildere bliver Ana-Maria's forelskelse i Jack, men Jack lægger ikke mærke til noget og snakker uafbrudt om de store guldskatte og damer, der venter ham på Pan. Ana-Maria er en viljefast ung dame, som ingen kan standse i hendes handlinger. Hun beslutter sig for at fortælle Jack om sine følelser en dag..

8Likes
18Kommentarer
1214Visninger
AA

12. Den endelige erklæring

I dette kapitel vil jeg for en gangs skyld, bare fordi jeg er i flowet, lade Jack og Ana-Maria, der har levet sammen  i lang tid, bryde med normerne og hygge sig lidt. Det skader jo aldrig. Er du ikke til sådan noget, anbefaler jeg stærkt, at du spoler et kapitel frem. - Amazon

Da solen var helt oppe, og vandet havde brudt med dens rosaorange skær og var blevet lyseblåt igen, gik jeg tættere på rælingen med lette skridt. Tankerne overfaldt mig, så snart jeg havde lagt hænderne på rælingen. Jeg så ned i det småbølgende hav. Lige siden jeg så ham første gang, havde jeg været noget så grueligt forelsket i ham. Han var flot, modig og tapper, stærk og udholdende, præcis som pirathelten i hendes bog, som Jack med afsky havde kylet ud i havet. Måske ville han ikke have, at jeg læste om andre pirater. Måske ville han have, at jeg var der for ham. At jeg var der for ham. Den sætning fik min hjerne til at gå ned. Jeg kastede et hurtigt blik hen mod døren i hans kahyt, hvor han havde gået ind for nogle timer siden. Jeg gik forsigtigt hen til den og åbnede den på klem. Jack lå på gulvet i kahytten med armene krydset. Jeg mavede mig på alle fire hen imod ham, satte mig ved siden af ham og ruskede ham blidt i øret. Han ømmede sig og slog øjnene op. "Åh.." var det første, han udbrød, da han så mit ansigt. Jeg smilede. "Godmorgen, kaptajn Jack Sparrow. Har De sovet godt?"

Han smilede tilbage. "Jeg har slet ikke sovet."  Jeg satte mig tættere på ham og begyndte at massere  hans ansigt. "Fifteen men on a dead mans chest.." Jack grinede svagt. "Fifteen men and a woman on a dead mans chest.." Vi nynnede melodien i kor. "Hey-ho and a bottle rum.." Jeg grinede af hans ansigtsudtryk, da jeg bagefter daskede ham en lussing på kinden. Hans smil forsvandt, og han rejste sig op over mig med armene i siden. "Den havde jeg ikke fortjent." Jeg rystede på hovedet og hev ham i hans øre igen. Han skar en mystisk grimasse. "Den havde jeg heller ikke fortjent." Jeg purrede op i hans frisure, så den strittede. Han prustede. "Den havde jeg måske fortjent." Så sneg jeg mig om bag ham og klaskede ham bagi med et triumferende hyl. Han gabte og så hen på mig med et alvorligt blik. "Den havde jeg fortjent."

Så gik han hen foran mig og daskede mig på kinden. Jeg hylede påtaget med et kæmpe smil. "Den havde jeg ikke fortjent." Han hev mig i øret. Jeg rakte tunge af ham. "Den havde jeg heller ikke fortjent." Han purrede op i mit hår. Jeg himlede med øjnene. "Den havde jeg måske fortjent." Jeg så mig om efter ham, men han var forsvundet. Sekundet senere mærkede jeg noget ramme mig bagi. En stikkende smerte lammede mig. "D-den havde jeg.. altså.. ikke fortjent.." Jack dukkede op bag  mig og lagde en arm om mig. "Undskyld. Jeg blev bare grebet.. du ved.. af situationen." Han lød som et lille barn, der forklarede noget over for sin mor. Jeg kunne ikke lade være med at smile af ham. "Du er tilgivet."

Han nikkede og tog så pludseligt fat om mine skuldre og maste mig tilbage mod væggen. "El prixe est set" sagde han. Jeg gispede chokeret og bøjede hovedet. "Hvad..?"

Han knurrede. I al den tid, jeg havde været sammen med ham, havde der  været tider, hvor han havde været meget vred på mig, men han havde aldrig knurret af mig eller truet mig rigtigt.

Jack tvang mit hoved op med sin albue på min hals, så jeg ikke kunne trække vejret. Han sagde noget højt på et sprog, jeg ikke forstod, måske latin. Han bandt sin bandana af og bandt den stramt om ansigtet på mig, så jeg mistede fornemmelsen af det, der foregik omkring mig. Han knurrede igen, som et vildt dyr og knurrede noget ind i øret på mig. Hvad det var, kunne jeg ikke høre ret godt på grund af stoffet for mine ører. Jeg høtre det som "Ch ieb dih". Jeg forstod ikke, hvad det var, men det næste jeg mærkede, var en tung hånd på min ryg og en anden for min mund, inden min hjerne kortsluttede og efterlod mig i et skræmmede, følelsesløst mørke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...