Jeg er et monster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Igang
Glad, flink og livsglad det er kort fortalt Juliet. Hun er en mutant og kan læse andres tanker. Hun har været 16 år lige siden DEN aften som fandt sted for 80 år siden. Hun har svært ved at binde sig da hun er bange for at komme til at holde af nogle der afligevel vil gå hen at blive gamle og dø. Men alt ændre sig da hun møder Louis der er en mutant som hende. Men hvordan skal to mutanter overleve i denne store verden? Og er der flere af deres slags?

19Likes
20Kommentarer
1111Visninger
AA

9. 8

Jeg vågnede tidligt næste morgen med halm i øret. Ret ulækker!!

Jeg vente mig om på ryggen og kiggede op i loftet på laden. Jeg satte mig hurtigt op. Hulen var væk. Jeg drejede hovedet over mod den side hvor Louis lå. Men hvor var han. Var han skredet fra mig?

"Du er vågnet" sagde en fremmed drenge stemme.

Jeg tog mig til hovedet da jeg havde vildt ond i hovedet og kiggede mig omkring.

En dreng kom til syne hans hår var brunt med et orange skær. Og han havde sorte øjne.

"Hvor er Louis?" Spurte jeg lidt træt og bange på samme tid. "Jahh den taber væk det har jeg ordnet" sagde han med et stort selvtilfredst smil. "Du er frelst" sagde han og blinkede med det ene øje til mig. "Hvad har du gjordt ved ham?" Spurte jeg med en lille skinger stemme.

"Hvorfor bekymre du dig om ham?" Spurte han. "Fordi han er min ven!" Svarede jeg i en mere selvsikker tone. Fordi hvis der var en ting der var sandt så var det at Louis var min ven. Og jeg..... Jeg els... Jeg hol.... Jeg kunne lide ham.

"Ja tro om jeg har kendt ham altid. Og han er ikke til at stole på" sagde han og grinte lidt. Jeg så undrende på ham. "Hvor kender du ham fra?" Spurte jeg stille. "Har han ikke fortalt om mig?" Sagde han overrasket "Nej han har fortalt mig at han var alene i verden. Og at han ikke kendte nogle." Sagde jeg stille.

"Men... Men jeg er jo hans bror"

------------------------------------------------------

Tak til alle jer der læser den. Elsker jer. Og undskyld kapitlet er så kort. Men syntes bare at det var en god slutning. Og igen i må virklighed gerne Like og/eller skrive en kommentar

XOXO

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...