Jeg er et monster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Igang
Glad, flink og livsglad det er kort fortalt Juliet. Hun er en mutant og kan læse andres tanker. Hun har været 16 år lige siden DEN aften som fandt sted for 80 år siden. Hun har svært ved at binde sig da hun er bange for at komme til at holde af nogle der afligevel vil gå hen at blive gamle og dø. Men alt ændre sig da hun møder Louis der er en mutant som hende. Men hvordan skal to mutanter overleve i denne store verden? Og er der flere af deres slags?

19Likes
20Kommentarer
1105Visninger
AA

15. 14

** 2 uger senere**

Alt var gået fint jeg havde lært byen at kende og nu kunne jeg finde rundt uden at blive væk. Men det var noget helt andet med Louis han blev væk ALL THE TIME. Ej jeg havde jo også bare en god sted sans.

Mig og Jack var også blevet ok venner. Han viste sig faktisk at være ret sød og blød indenunder den der Badboy fasade. Jeg kæmpede stadig med min mørke side. Men Jack og Louis hjalp mig så godt de kunne.

Jack og Louis var stadig ikke bedste venner men de prøvede så vidt muligt at undgå at komme op at skændes. Jeg tror lidt det var for min skyld. Det var faktisk ret sødt.

***

Det var blevet aften og vi sad inde i stuen i vores lille lejlighed. Alle murene var laver af beton plus gulvene og loftet var også lavet af beton. Det så lidt trist ud. Men jeg fik lov til at hænge tegninger op så det så lidt pænere ud.

Nåhh men nu sad vi i stuen og talte og drak te. Da vi ikke måtte gå ud efter solen var gået ned. Jeg ved ikke helt hvorfor men det måtte vi bare ikke og så gjorde vi ikke det. Jeg sad i en rød sofa med benene oppe på Jacks skød og sad lænet op af Louis som nussede mit hår.

Her følte jeg mig tryg. Og det var den rareste fornemmelse nogensinde. Jeg kunne mærke mine øjne blive tunge og da lukkede jeg dem i og sov.

Jeg vågnede af at to arme der løftede mig op. Jeg vente hovedet ind mod personens bryst og en duft af Jack spæde sig i min næse. "Er du vågen" hviskede han i mit øre. Jeg nikkede stille. "Jamen så kan du jo selv gå" sagde han og grinte lidt. "Nejjjjjjjj! Hvor skal vi hen?" Spurte jeg træt og forvirret. "Ud" sagde han stille. Det gav et lille ryk i mig og jeg åbnede øjnene. "Hvad!!?" Udbrød jeg og var ligepludselig ikke træt mere.

"Jeg tænkte at vi havde brug for lidt frisk luft" sagde med et lumsk smil. "Jack seriøst hvor skal vi hen??"

------------------------------------------------------

Hej alle jeg vil bare sige at jeg er så glad for at i gider læse min movellas. Og så kan det godt være at der går lidt tid før der kommer mere. Da jeg lige skal have det passet ind i min travle hverdag. Men om to uger er har jeg ikke så travlt mere. Så vil der komme et kapitel næsten hver dag.

Og undskyld det korte kapitel men syntes i skulle have det nu. I må også meget gerne Like og smide en kommentar. <3

XOXO

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...