Jeg er et monster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Igang
Glad, flink og livsglad det er kort fortalt Juliet. Hun er en mutant og kan læse andres tanker. Hun har været 16 år lige siden DEN aften som fandt sted for 80 år siden. Hun har svært ved at binde sig da hun er bange for at komme til at holde af nogle der afligevel vil gå hen at blive gamle og dø. Men alt ændre sig da hun møder Louis der er en mutant som hende. Men hvordan skal to mutanter overleve i denne store verden? Og er der flere af deres slags?

19Likes
20Kommentarer
1099Visninger
AA

14. 13

Juliets synsvinkel

Jeg vågnede op i et lille rum ved siden af en sovende Louis. Han var så nuttet når han sov. OKAY JULIET emne skift!! Okay... Rummet var virkelig lille. Der var kun lige plads til en seng eg et lille bitte skab til tøj eller ting. Der var også et lille vindu over sengen. Jeg rejste mig forsigtigt op og kiggede ud af vinduet. Det var morgen. Himlen var grålig ligesom væggene som var lavet af beton. Væggene var hårde og kolde.

Jeg fik kuldegysninger da jeg så en eller anden fra et vindu overfor kigge på mig. Det var en lille pige på de 11 år. Hun havde store grå øjne og langt lyst hår. Og så sad hun bare og kiggede på mig med et lidt uhyggeligt blik. Hun lignede min lille søster på en prik. Og det gjorde mig urolig.

"God morgen" sagde en hæs Louis der nu havde sat sig op af vægen. Jeg fik et chok og væltede bag over så jeg lavede en baglæns koldebøtte. Og landede på numsen på det hårde kolde gulv med et bump. "Ja det var en god morgen" sagde jeg med et lille smil. Mens jeg rejste mig op og ømede mig lidt. Han grinte lidt. Åhh det smil og den latter var så sødt. OKAY STOP DIG SELV JULIET!!!!!

Det med mine tanker var jeg altså nød til at have styr på i en fart. Jeg kan jo ikke gå og være forelsket i ham. Tænk hvis jeg sagde til ham hvad jeg følte for ham. Og han så grinte af mig. Ej okay det ville han ikke. Men hvad nu hvis han ikke følte det samme som mig. Så havde jeg ødelagt vores venskab! Det ville jeg ikke kunne bære.

***

Vi gik gennem gaderne mig og Louis. Det viste sig at den her mutant by var virkelig stor. Eller det er det jeg kalder den. Byen hed vist noget med "Under World" eller noget. Mærkeligt navn. Nåhh nok med det. Den var virkelig stor. Og det var som om det var en hel labyrint af blokke. Jeg blev faktisk helt overraskede over hvor mange der var lige som mig. Eller næsten ligesom mig. I ved hvad jeg mener.

Der var massere af cafeer og butikker. Den var ligesom en vær anden by. Og der var ældere mutanter også. Og små børne mutanter. Og hunde og katte. Den var fuldkommen normal. Udover at der ikke var biler eller en hovede vej. Ej okay der var en bil. Det var en meget stor en. Og hver uge var der en der kørte ud og købte noget frisk proviant til cafeerne osv. Men der var også marker så man selv kunne dyrke noget og fugt buske og træer. Der var ikke nogen vej der førte her ud. Og så var byen dækket af toge.

Og alle husene var grå. Men der var så plante kasser med fine blomster hist og her. Der var også en stor fin park med træer, blomster, buske og en stor sø som man kunne sejle i. Det var en mellem stor og hyggelig by. Der lå midt ude i ingenting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...