Jeg er et monster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Igang
Glad, flink og livsglad det er kort fortalt Juliet. Hun er en mutant og kan læse andres tanker. Hun har været 16 år lige siden DEN aften som fandt sted for 80 år siden. Hun har svært ved at binde sig da hun er bange for at komme til at holde af nogle der afligevel vil gå hen at blive gamle og dø. Men alt ændre sig da hun møder Louis der er en mutant som hende. Men hvordan skal to mutanter overleve i denne store verden? Og er der flere af deres slags?

19Likes
20Kommentarer
1100Visninger
AA

13. 12

Jeg løb og løb og løb. Jeg kunne ikke klare det mere. Ikke nok med at jeg ikke havde styr på noget. Så havde jeg også fejlet. Jeg havde brudt den aftale jeg havde lavet med mig selv om ikke at føle.

Jeg havde fået følelser for Louis. Men oven i det så var der en del af mig der fandt Jack meget tiltrækkende. Og jeg hadede det. Ikke det med Louis han var dejlig. Vent hvad??

Og nu havde jeg så heller ikke styr på mine ejne tanker mere. Seriøst!!

Okay jeg må indrømme Louis var meget sød. Okay han var mega sød. Jeg kom til en grøft ved en lande vej. Hvor jeg satte mig ned. Det var begyndt at regne og jeg var gennemblødt.

Der kom nogle sjappende fodtrin bag mig. "Hvad sker der?" Råbte en stemme bag mig. Jeg vente mit hovede mod stemmen. Det var Louis. Jeg kiggede hurtigt væk og kunne mærke at tårende Var på vej.

Louis satte sig ned ved siden af mig og lagde et tæppe om mig. Nu kunne jeg ikke holde dem tilbage mere. Og tårende væltede ud. Et hulk undslap mine læber. Der var efterfulgt af et til. "Hey" sagde Louis stille og lagde en arm om mig.

Louis synsvinkel

Jeg lagde armen om hende og trak hende ind til mig. Jeg forstod ikke hvad der skete. Hvad var der galt?

**

Vi var på vej tilbage til Jack som jeg efter længe overtalelse havde fået til at vente. Thh nar!!

Nåhh men hun havde fortalt mig om en mørkside. Og tanken om den gjorde mig lidt bange. Hvordan kunne sådan en som Juliet der var så sukker sød have en mørk og ond side? Jeg forstod det ikke!! Men jeg kunne ikke vende hende ryggen. Fordi hun var jo min ven!

Hun var så lille og svag og så frøs hun så meget at jeg løftede hende op og bar hende. Hun var jo let som en fjer.

**

Vi nåede endelig over til Jack som stod lænet op af en stor sten. Han stod og brande små totter græs af med sine hænder. Synet af ham gav mig kvalme. Men Juliet ville med ham. Jeg ved ikke hvorfor men det ville hun. Og jeg respekterede hende.

Jeg så ned på Juliet der lå ned i mine arme. Hun var faldet i søvn og var helt våd. "Vil du ikke lige tørre hende" spurte jeg stille og prøvede at være venlig.

"Jojo så kom her med hende" sagde han lidt ligeglad. Han stak armene ud. Jeg gav ham lidt modvilligt den sovende Juliet. Han tog hende op i sine arme. Han så lidt på mig og smilte så. "Hvis jeg slipper hende tror du så hun svæver?" Spurte han og grinte lidt. Jeg gav ham dræberblikket. "Det skal du ikke engang prøve på!!" Sagde jeg. "Okay okay chill marker det var jo bare for sjov" sagde han med et stort smil.

Jeg hader ham virkelig virkelig meget!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...