Jeg er et monster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Igang
Glad, flink og livsglad det er kort fortalt Juliet. Hun er en mutant og kan læse andres tanker. Hun har været 16 år lige siden DEN aften som fandt sted for 80 år siden. Hun har svært ved at binde sig da hun er bange for at komme til at holde af nogle der afligevel vil gå hen at blive gamle og dø. Men alt ændre sig da hun møder Louis der er en mutant som hende. Men hvordan skal to mutanter overleve i denne store verden? Og er der flere af deres slags?

19Likes
20Kommentarer
1110Visninger
AA

12. 11

"Kom nu få nu noget fart på i to" råbte Jack 30 meter foran os.

Jahh du hørte rigtigt min og Louis skæbne lå i Jacks hænder. Altså det er sådan at Jack viste hvor der var flere af vores slags altså mutanter. Han sagde at der var en hel by fyldt med mutanter. Og at alle havde forskelige evner. Der var ikke nogle der var en.

Mig og Louis gik hånd i hånd. Mest fordi jeg var lidt bange. Ja det er så mig den lille bange buks. Ej jeg var bare bange for at vi enden blev opdaget eller at Jack løg og lokkede os i en fælde.

"Jeg sætter snart ild til jeres føder hvis i ikke går hurtigere" sagde han og grinede lidt som om han havde sagt et eller andet sjovt. Der var så bare lige det at det havde han IKKE.

Jeg gik lidt hurtigere da jeg faktisk frygtede at han ville gøre det. Altså come on det er Jack vi taler om. Jeg stolede ikke en skid på ham. Altså jeg stolede lige så meget på ham, som jeg stolede på at, hvis jeg stod med en bombe i hånden, og sagde til den at den skulle lade hver med at spræng så ville den gøre det. For det kan man regne ud at den ikke ville.

Jeg slap Louis hånd og gik op til Jack. "Se din lille kæreste forstod mig" sagde han provokerende. "Hvad ser du i han" hviskede han i mit øre. "Jeg stoler på ham og så forstår han mig. Og vi er ikke kærester" sagde jeg stille tilbage. "Nåhh jamen så er du jo ledig" sagde han med et kækt smil på læben og tog mig på røven.

Okay nu var det officielt jeg hadede Jack. Han tog sin arm om mig trak mig ind til sig. Jeg prøvede lidt at komme fri fra hans grab. Fordi jeg ikke kunne udstå ham. Hans lugt af røg og så var han så varm at det nærmest brande når han rørte mig.

Men den mørke del af mig var tiltrukket af ham. Jeg ved ikke om i kan huske den jeg har fortalt lidt om den. Og at den kom frem på de mest belortede tidspunkter. Nåhh ja men den var så på vej nu. Så jeg skulle væk nu så jeg ikke gjorde noget jeg ville fortryde senere. Jeg fik mig vredet ud af hans farven og løb min vej.

------------------------------------------------------

Hej alle

Jeg vil bare lige sige at jeg elsker jer vildt højt. Og jeg er så beæret over at i gider at læse min movellas.

Men jeg vil lige sige undskyld for alle stavefejlene. Og det kan godt være at der er mange af dem. Men jeg arbejder på at få dem væk.

XOXO

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...