Jeg er et monster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 apr. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2014
  • Status: Igang
Glad, flink og livsglad det er kort fortalt Juliet. Hun er en mutant og kan læse andres tanker. Hun har været 16 år lige siden DEN aften som fandt sted for 80 år siden. Hun har svært ved at binde sig da hun er bange for at komme til at holde af nogle der afligevel vil gå hen at blive gamle og dø. Men alt ændre sig da hun møder Louis der er en mutant som hende. Men hvordan skal to mutanter overleve i denne store verden? Og er der flere af deres slags?

19Likes
20Kommentarer
1101Visninger
AA

11. 10

Juliets synsvinkel

Jeg sad i halmen sammen med Louis og han øhh.... Det var vist hans stedstorebror Jacke eller Jack. Det kan jeg ikke helt huske.

Men de fortalte om deres barndom. Men de kom hele tiden op at skændes. Det var så iraetrende. Hver gang Louis fortalte noget skulle Jack bryde ind og sige et eller andet random. Som om at han prøvede at snakke udenom noget.

Men der var et spøgersmål der nagede mig. Hvad var hans evne?

"Hvad er din evne?" Spurte jeg og sitrede nysgerrig på ham. "Det er ild"sagde han og udstødte et grin. Ikke et flinkt men et hånligt grin.

Jeg blev så rasende at jeg tog mine hænder op til tændingen og fokuserede på at løfte Jacks tøj. Og det virkede. Jeg løftede ham højt op i luften. Næsten helt op i ladens loft.

Jack så forskrækket ned på mig og så virkelig bange på mig. Jeg var ligeglad. Han skulle ikke grine af mig. Og heller ikke håne mig.

Louis tog fat i min hånd. "Juliet slap af!! Stop han er ikke det værd" sagde han stille og roligt. Men jeg var ligeglad og var fuldt koncentreret. "Lad ham være. Du vil ikke være uvenner med ham. Juliet høre du stop" jeg kom ud af min trance. Og så hen på Louis. Han satte stille en hånd på min kind og tog mit hår forsigtigt om bag ørene med den anden. Jeg kiggede ind i hans smukke isblå øjne.

Han så bange på mig og prøvede at berolige mig. Jeg glemte alt om Jack der lige nu hang oppe i luften og dinglende. Og der gik ikke længe før han lå nede i en høstak ved siden af os.

Men han var lige meget lige nu lige nu var det Louis der betød noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...