Et frossent hjerte

Elsa har overtaget sin retmæssige plads på tronen, og da hendes nitten års fødselsdag oprinder, skal det fejres med et fantastisk show! Men noget går grueligt galt - Elsa kan ikke tø sin is op! Den kærlighed, hun førhen brugte til at tø, er væk! Kærlighed til sin søster og land er ikke længere nok, og da hun opsøger troldene for at få hjælp, fortæller de hende, at hun er nød til at elske et andet menneske, ligesom hendes søster har lært det. Men hvem kan dronningen af is lære at elske?

72Likes
72Kommentarer
4670Visninger
AA

14. Troldene

Elsa stod et øjeblik paralyseret. En fæl lyd rungede mellem væggene. Hun snappede efter vejret. For ganske få sekunder siden, havde Jack stået lide dér, lige foran hende... Han var faldet - nej, hendes is havde ramt ham og skubbet ham. Elsa løb hurtigt ned ad trapperne.

   Nede på gulvet lå Jack helt ubevægelig. Hans stav var knækket og gledet væk på det glatte gulv. Selv viste han ingen tegn på liv. Elsa gik langsomt hen til ham, og faldt på knæ ved siden hans hoved. Hun løftede det op, men fjernede hænderne, da en klistret væske begyndte at dække hendes hænder. Skrækslagent rejste hun sig op. Hvad havde hun gjort? Hvad havde hun dog gjort! Hun så på sine hænder. Klistret rødt blod havde sat sig på hendes fingre. Nej... Nej!

   Sidste år havde hun frosset Anna, ved et uheld, selvfølgelig. Men Anna havde overlevet, for der var en kur mod et frossen hjerte - men dette! Jack var faldet, hvad, tyve meter, og var tilsyneladende landet og havde slået hovedet ned mod jorden først. Og som om det ikke var nok, så havde hun ramt ham med en ispil! Han ville dø... Der var ikke noget, hun kunne gøre...

   Tårerne begyndte at løbe ned ad Elsas kinder. De havde haft ret... Hun kunne ikke styre sig selv... Hun var et monster!

 

Olaf kom luntende hen til Jack, og så bekymret på ham. Snemanden så på Elsa.

   "Hvad er der med ham?" spurgte han. Den lille Olaf kom ilende hen til Jacks hoved og åbnede det ene øjenlåg. Elsa snøftede.

   "Olaf..." sagde hun grødet. "Bliv her. Hvis nogen kommer, så sig, at jeg ikke er her..."

   "Hvorfor?" Han gispede. "Tager du på sommerferie!?"

   "Nej, jeg..."

   "Hvornår kommer du tilbage?"

   "Olaf, jeg kommer ikke tilbage." MiniOlaf kom hen til originalen og hviskede noget. Olaf gispede og så på Elsa.

   "Men hvis du ikke kommer tilbage, hvem skal så tage sig af Jack?"

   "Det er mig, der har dræbt ham. Jeg kan ikke tage mig af ham, jeg..."

   "Men han behøver dig jo." Elsa så på Olaf. Hun tørrede forgæves tårerne væk.

   "Farvel, Olaf." Så stak hun i løb ud ad porten.

   Sne hvirvlede op omkring hende, hun snublede flere gange i den lange kjole, men hun fortsatte i rasende fart ned ad bjerget. Efter kort tid fik hun øje på Anna og Kristoffer. Hun sagtnede kort farten, men så tog frygt og sorg over igen, og hun styrtede forbi dem. Hun hørte Anna skrige, da sneen hvirvlede omkring dem, men der var ingen tid at spilde - hun måtte hen til troldene.

 

"Dronning Elsa!" udbrød flere af troldene. Hun var løbet ind i deres midte, tiggende og bedende om hjælp. Pappi kom rullende hen til hende. Han tog hendes hånd, og hun faldt grædende på knæ foran ham. Sne begyndte at drysse ned fra himlen.

   "Kære barn," sagde Pappi. "Fortæl mig hvad der er galt."

   "Jeg..." Hun gispede efter vejret og snøftede. "Jeg kan ikke styre mine kræfter! Jeg har... Jeg har dræbt Jack!" Hun faldt grædende sammen, troldene gispede alle i kor. "Hvordan kan mine evner forsvinde? Det eneste de gør, er at skade andre! Jeg vil ikke have dem mere!" Pappi klappede hendes hånd.

   "Kære pige, dine evner gør dig til noget særligt. Du er født med dem, så de kan ikke tages fra dig eller fjernes. Men. Du kan lære at styre dem."

   "Nej, jeg kan ej! Jack prøvede, men han er død i forsøget! Jeg er farlig..."

   "Hvordan kan du være så sikker på at Jack Frost er død?" Elsa snøftede.

   "Jeg så ham... Blodet løb ud fra hans hoved, hans stav er gået i stykker... Han faldt tyve meter, og han har is i sit hjerte. Hvordan kan han på nogen måde have overlevet?" Pappi smilede og lod hænderne køre rundt om hinanden, som om han rullede garn. Et svagt lys dukkede op, og et billede af Jacks blodige ansigt kom frem.

   "Dette er Jack lige nu." Han lå helt stille. Tårerne væltede op i Elsas øjne. Men så! Jack bevægede sig. Kun ganske få millimeter, men han drejede hovedet. Elsa smilede lettet. Men så blev glæden erstattet af sorg.

   "Han lever..." Hun rystede på hovedet. "Men han kan aldrig se mig igen. Ingen kan! Jeg er farlig, for alle." Hun rejste sig op og bakkede væk fra Pappi. "Selv for jer!" Hun vendte sig om og ville løbe væk, men troldene havde dannet en cirkel om hende. De så med store nysgerrige øjne på hende. Hun slog ud med armene, og en bro af is løb over troldene. Hun løb sin vej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...