Et frossent hjerte

Elsa har overtaget sin retmæssige plads på tronen, og da hendes nitten års fødselsdag oprinder, skal det fejres med et fantastisk show! Men noget går grueligt galt - Elsa kan ikke tø sin is op! Den kærlighed, hun førhen brugte til at tø, er væk! Kærlighed til sin søster og land er ikke længere nok, og da hun opsøger troldene for at få hjælp, fortæller de hende, at hun er nød til at elske et andet menneske, ligesom hendes søster har lært det. Men hvem kan dronningen af is lære at elske?

72Likes
72Kommentarer
4700Visninger
AA

4. Staven

Anna kom Elsa løbende i møde. Elsa undveg sin søster, og fortsatte med at gå, mens hun bange holdt om sig selv. Anna så efter hende.

   "Elsa?" spurgte Anna. "Hvad er der galt?" Elsa vendte sig halvt om mod sin søster.

   "Anna... Jeg kan ikke tø vinteren..." Anna så lamslået på sin søster.

   "Åh... Jamen, så..."

   "Jeg er så ked af det..." Anna smilede opmuntrende til sin søster.

   "Vi finder nok ud af det. Fortæl mig nu hellere om ham..."

   "Jack. Jack Frost." Anna fnøs og så hen mod muren.

   "Sikke et tilfælde... Nå, hvad så? Var han vågen?" Elsa begyndte at gå. Hun ville ikke tale om Jack. Anna fulgte efter hende. Nogle gange ville en mindre nysgerrig søster være rart. "Elsa. Kom nu! Fortæl! Der er noget, du skjuler for mig, jeg ved det!" Elsa stoppede op.

   "Jeg vil ikke tale om det?" Anna så forvirret på sin søster.

   "Øh, undskyld, hvad? Jeg - jeg troede vi var blevet venner igen. Nu begynder du ikke at lukke mig ude igen, ligesom da vi var mindre - vel?" Elsa rystede på hovedet.

   "Nej, Anna, du må forstå... Jeg vil bare ikke tale om det." Anna nikkede. De begyndte at gå igen.

   "O-okay. Vi kan bare snakke om noget andet..." Men der blev ikke snakket mere. Da Elsa nåede til sit værelse åbnede hun døren. Anna fulgte med ind. Elsa satte sig på sin seng. Hun lavede små isblomster. Anna satte sig ved siden ad hende.

   Det bankede på døren. Elsa gik over for at åbne. Syv stentrolde kom vraltende ind med en lang underlig stav, der var bøjet i en form for cirkel for oven. Troldene nærmest smed den på gulvet. Elsa satte sig på knæ og lod fingrene glide over den.

   "Deres højhed," sagde en af troldene. "Vi fandt den her i skoven. Det ligner ikke noget naturligt." Elsa samlede staven op. En hvislende lyd var den eneste advarsel, før en stråle af is susede mod loftet. Elsa smed staven fra sig. Anna og troldene så forskrækkede på den.

   "Jeg må hellere tage mig af den," sagde Elsa. Hun fandt et tæppe og viklede staven ind det bløde stof. Hun løftede den indbundne stav op og skridtede ud ad værelset. Hun kunne høre Anna følge efter sig.

   "Hvor skal du hen?" spurgte søsteren.

   "Anna, find Kristoffer. Han skal sørge for at vores gæst kommer væk fra Arendal så hurtigt som muligt!" Anna stoppede op.

   "Hvad? Men han er jo lige kommet..." Hun skyndte sig væk, og Elsa fortsatte mod Jacks værelse. Hun slog dørene op med en kraftig vind, og smed staven på hans seng. Han fór op, han var faldet i søvn. Et øjeblik stod Elsa bare og nedstirrede Jack. Han trak stille tæppet til sig, og pakkede staven ud.

   "Er det din?" spurgte hun fast. Jack nikkede.

   "Ja... Hvordan fandt du den?" Troldene rullede ind bag hende. Jack kravlede baglæns og faldt ned på gulvet. Han så på den over sengekanten og pegede stille på dem. "Hvad er det?" peb han skingert. Elsa så myndigt på ham.

   "Det er trolde. Du har fået din stav, vær venlig at gå!" Han rejste sig op, var nød til at støtte sig til en sengestolpe.

   "Men jeg kan stadig ikke gå..."

   "Hvis du taler sandt, kan du flyve nu. Du vil blive kørt væk i en slæde, bare sig hvor du vil hen." Jack lænede sig ind mod sin stav og så på hende med halvt lukkede øjne.

   "Hvad så hvis jeg gerne vil blive her lidt?" Elsa så forurettet på ham.

   "U-undskyld mig?" Jack så sig omkring.

   "Jeg kan godt lide det her sted." Han rettede øjnene mod Elsa uden at dreje ansigtet. "Jeg er meget interesseret i at lære dig at kende - åh, undskyld, Dem, Deres højhed." Elsas blik flakkede. Hun måtte holde troldene væk fra ham, så de ikke ville gå løs på gæsten.

   "Jeg vil foreslå at du flirter med en dronning et andet sted."

   "Hvad hvis jeg godt vil flirte med dig?" Hun så arrigt på ham.

   "Det kommer du ingen vegne med." Han hævede øjenbrynene.

   "Skal vi vædde?" Elsas vrede var ved at nå et farligt punkt. Hun vendte sig om.

   "Nej! Og hvis du vil have mig undskyldt..." Døren smækkede, og Jack stod pludselig foran hende. Hun så sig over skulderen. Havde han ikke lige stået derovre ved sengen?!

   "Kom nu. En middag, vi snakker, vi griner, vi kysser, vi krammer, så er jeg skredet." Elsa prøvede at komme forbi den ubehagelige dreng - ja, dreng. Han var i hvert fald ikke en mand endnu! Jack trådte et skridt til siden, og forhindrede hende i at komme hen til døren. "Hvorfor så travlt? Er du gener..."

   "HOLD MUND!" råbte hun og slog ud med armen.

 

Jack blev naglet fast til væggen af massiv is, der bare fortsatte med at krybe op mod hans ansigt. Han så bange på Elsa. Hun så vredt tilbage på ham.

   "Du... Du har ikke kontrol over dine evner - har du?" Hendes øjne blev store. Hun trak sig lidt tilbage og holdt sine hænder ind til sig. Jack lukkede øjnene, isen slog revner, og han faldt ned på knæ på jorden. Han rejste sig op og gik stille hen mod hende. "Du må undskylde... Jeg vidste ikke at du..."

   "Hold dig væk!" hvæssede Elsa og trådte tilbage. Det var længe siden hun havde haft sådan et udbrud. Hun troede faktisk at hun havde fået det under kontrol... "Jeg... Jeg er farlig..." Jack trådte et skridt frem, hun trådte et tilbage.

   "Du er ikke farlig. Det skal bare trænes og..."

   "Tæmmes? Nej, aldrig mere!" Jack holdt beroligende hænderne op.

   "Jeg ville ikke sige tæmmes. Jeg ville sige læres. Jeg kan træne dig, så du kan lære dine kræfter at kende."

   "Nej..." Elsa trådte endnu et stykke bagud. "Nej, jeg skal bare ikke føle..." Jack rettede sig op.

   "Elsa, du kan ikke lade være med at føle resten af dit liv. Ligegyldighed er også en følelse. Du skal ikke være bange, jeg..."

   "Alt hvad du gør, gør du af selviske årsager!" Hun kunne mærke vinduet bag sig.

   "Du kender mig jo slet ikke!" Dørene blev åbnede. Kristoffer så på isen på væggen, Jack, der støttede sig til sin stav, og Elsa, som var trængt op mod væggen.

   "Elsa?" spurgte Kristoffer. "Generer han dig?" Elsa åndede lettet op.

   "Kristoffer. Vær venlig at transportere Jack ud af landet." Kristoffer gik bestemt hen mod Jack, men Jack sprang op i luften. Med stavens hjælp fløj han ud ad vinduet. Elsa dukkede sig, men så ham bagefter forsvinde i horisonten. Hun så på Kristoffer. "Så du det?" spurgte hun målløst. Han nikkede.

   "Jeg skal alligevel ikke ud og køre slæde. Apropos, Elsa, vil du ikke lige få sommeren tilbage?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...