Et frossent hjerte

Elsa har overtaget sin retmæssige plads på tronen, og da hendes nitten års fødselsdag oprinder, skal det fejres med et fantastisk show! Men noget går grueligt galt - Elsa kan ikke tø sin is op! Den kærlighed, hun førhen brugte til at tø, er væk! Kærlighed til sin søster og land er ikke længere nok, og da hun opsøger troldene for at få hjælp, fortæller de hende, at hun er nød til at elske et andet menneske, ligesom hendes søster har lært det. Men hvem kan dronningen af is lære at elske?

72Likes
72Kommentarer
4661Visninger
AA

10. Middag med Frost

Det ville være synd at sige at Jacks træning var nem. Elsa knoklede med at få falske følelser frem, og når det endelig lykkedes hende, gjorde løgnene hende bare vred. Jack prøvede at opmuntre hende, men hun gav ham den kolde skulder - bogstaveligt talt. Flere gange kom hun til at fryse en af hans lemmer, en arm, et ben, en enkelt gang et øre. Jack selv lod ikke til at have det så godt. Elsa havde tildelt ham et værelse på slottet, hvor han kunne sove og opholde sig, og selvom han brugte det meste af sin tid på at træne eller jagte hende, så så hun ham næsten ikke. Det var en smule foruroligende.

   Da det var to uger siden Elsa havde forladt Arendal, var hun nød til at opsøge ham - selvom det stred mod alt hvad hun stod for. Hun gik op til hans værelse, og bankede forsigtigt på døren. Der kom intet svar.

   "Jack?" sagde hun højt. "Er du derinde?" Hun hørte nogen pusle neden under. Hun skyndte sig ned, og fik sig det, hun regnede med var det største chok, hun nogensinde havde fået!

   Jack stod ved spisebordet i spisesalen. På bordet stod mindst lige så meget mad som til festerne på slottet i Arendal, dette virkede bare mere... kærligt?

   "H-har du lavet det her?" spurgte Elsa lamslået. Jack rystede på hovedet.

   "Nej, så var slottet væk nu. En af dine venner kom med det her. En underlig blond fyr med et rensdyr."

   "Kristoffer."

   "Ja, det var vist det han hed." Jack trak en stol ud for hende. "Jeg vil bare gerne takke dig, for at lade mig være her, mens jeg samler kræfter. Og for at ligge dig i selen til træningen." Elsa så væk. Rødmede hun? Hun gik over til stolen, som Jack havde trukket ud, og satte sig ned. Han satte sig over for hende.

   Ingen af dem så meget som rørte maden. Elsa havde ikke lyst til at spise, Jack så ikke engang på hende. Da mørket så småt faldt på udenfor, rejste Elsa sig. De havde ikke sagt et ord til hinanden.

   "Jeg går i seng. Godnat." Hun gik hen mod døren, da Jacks stemme stille lød.

   "Du kan ikke lide mig, kan du?" Hun stoppede op, stod stadig med ryggen mod ham. Hun tog en dyb indånding.

   "Jeg..." Hvad skulle hun sige. Nej? Hun brød sig ikke om ham, men hun lod ham af en eller anden grund blive i slottet, så en del af hende måtte kunne lide ham. "Jeg ved det ikke. Jeg tror at en del af mig kan lide dig, men den anden..."

   "Hader mig?" Hun nikkede stille. Hun hørte ham sukke. En stol skrabede mod isgulvet, og en hujen fortalte, at han lettede.

   "Du må undskylde at jeg var påtrængende. Jeg skal nok gå nu." Elsa vendte sig om.

   "Vent..." Han stoppede i luften, vendte sig om, og satte sig på sin stav. Det så noget makabert ud, svævende i luften som en tryllekunstner. "Du er ikke påtrængende... Jeg har brug for din træning. Ellers... Ellers kan jeg aldrig tø den her vinter op..." Jack smilede skævt. Hun så bedende på ham. "Det strider meget mod min natur, men... vil du ikke nok hjælpe mig?"


   "Er du helt sikker på at du kan magte det?" spurgte han spottende. Hun nikkede stille. Han landede på jorden foran hende og rakte hånden frem. "Så er det en aftale."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...