Et frossent hjerte

Elsa har overtaget sin retmæssige plads på tronen, og da hendes nitten års fødselsdag oprinder, skal det fejres med et fantastisk show! Men noget går grueligt galt - Elsa kan ikke tø sin is op! Den kærlighed, hun førhen brugte til at tø, er væk! Kærlighed til sin søster og land er ikke længere nok, og da hun opsøger troldene for at få hjælp, fortæller de hende, at hun er nød til at elske et andet menneske, ligesom hendes søster har lært det. Men hvem kan dronningen af is lære at elske?

72Likes
72Kommentarer
4715Visninger
AA

19. Lettelse

Som tiden gik, kom Jack mere og mere til kræfter. Da sommeren efterhånden svandt hen, og træerne langsomt fik en orange-gul farve, var han flyttet ind på slottet i sit ejede værelse.

   "Elsa, jeg ved altså ikke helt..."

   "Du ser flot ud Jack! Bare slap af."

 

Jack så ned ad sig selv, tøvende, som om han ikke fandt sig til rette i det nye tøj. Elsa fniste.

   "Kom nu. Du bor på slottet, så må du også klæde dig som en adelig."

   "Jeg ved ikke rigtigt... Handsker? Er det ikke en pige-ting?" Elsa lo og skubbede til ham. De var på vej ned i festsalen, hvor en banket i anledning af Annas fødselsdag skulle holdes. Jack gik ved siden af Elsa, han lod til at kunne vende om hvert et øjeblik. Elsa tog hans arm og knugede den ind mod sig.

   "Det skal nok gå, Jack. Bare du ikke fornærmer nogen..." Jack sendte hende et drillende blik.

   "Virkelig? Mig? Fornærme nogen? Elsa, nu sårer du mig altså." Hun slog hans skulder. Han ømmede sig leende.

   "Pas på!"

   "Pas på dig?" Han tog fat om hende og trak hende ind mod sig. "Med glæde." Han kyssede hende på panden. Hun rødmede.

   "Ahem!" Elsa drejede hovedet. Pappi så på dem med afventende mine.

   "Hej, troldefyr," sagde Jack. "Du forstyrer faktisk midt i noget. Så hvis du lige ville..."

   "Jack!" Elsa trak sig væk fra ham. Pappi rakte en hånd ud mod Elsa.

   "Deres majestæt. Jeg har fået til opgave at bringe Dem til festsalen. Så hvis De venligst vil følge med..."

   "Selvfølgelig." Elsa vinkede hurtigt til Jack og sendte ham et luftkys. "Vi ses om lidt." Pappi trak Elsa med sig. Jack så efter dem.

   "Men Elsa..!" Han sukkede. "Jeg kender ikke vejen..."

 

Anna slog blidt på glasset og rejste sig op fra bordet. Hun strøg sin kjole og smilede mod forsamlingen.

   "Nå, øh... Hej, alle sammen. Øhm, jeg vil gerne takke jer, fordi I er kommet for at fejre min fødselsdag. Jeg ved, at mange af jer sikkert har undret jer over, at slottets porte har været lukket for en kort stund dette år. Men bare rolig, det er ordnet! Øh, jeg vil gerne udbringe en skål for Arrendal." Hun hævede nervøst sit glas. Gæsterne smilede og hævede deres. "Skål." Et øjeblik var alt stille, mens de mange gæster drak skålen. Anna satte sig ned og pustede ud. Elsa lagde en hånd på sin søsters skulder.

   "Flot klaret." Anna rødmede og strøg sit hår.

   "Nårh, ja, du ville sikkert have gjort det bedre."

   "Det tror jeg ikke. Tillykke med fødselsdagen." Anna smilede og så på sin tallerken.

   "Tak. Jeg ville bare ønske at mor og far kunne være her..." Elsa sukkede.

   "Ja... Men Kristoffer og jeg er her. Og Jack..." Anna fniste. Elsa rødmede og skubbede til hende med albuen.

   Ved midnatstid sendte Jack og Elsa sne op i himlen, som fremkaldte det mest vidunderlige nordlys der længe var set. Men alle gæsterne festede videre, tog Elsa Jacks hånd og trak ham med sig ud i slotshaven. De satte sig på en træstamme. Jack kyssede omgående Elsa, men hun skubbede ham væk fra sig.

   "Jack, der er noget, jeg er nød til at spørge dig om..."

   "Kan det ikke vente?" sukkede han og lagde armene om hende. Han kyssede hendes kind. Hun skubbede ham lidt væk.

   "Nej! Det kan ej." Hun så lidt på Jack. "Jack... Er du... Er du fuld?" Han fniste.

   "Kun en lille bitte smule. Kom nu, kys mig." Hun satte en hånd for hans mund, da han igen lænede sig ind mod hende.

   "Jack! Det her er vigtigt!" Han sukkede.

   "Okay, okay, hvad er det?" Elsa sukkede.

   "Du ved... Jeg er dronning af Arendal... Og det sømmer sig ikke for en dronning at være uden konge. Men... Du er ikke af adeligt blod, og vi er ikke gift, så..." Jack strøg hendes kind og fik hende til at tie. Han knælede ned på jorden og tog hendes hånd.

   "Elsa. Jeg ved, at vi ikke har kendt hinanden så længe, men... Vil du gifte dig med mig?" Elsa slog hænderne op for munden.

   "Åh, nej..."

   "Hvad? Nej?!"

   "Nej, Jack, jeg mente ikke nej, eller jo, men ikke til at gifte mig med dig... Du er ikke ædru. Hvis du vågner i morgen, og ikke kan stå ved det spørgsmål... Mit hjerte ville blive knust."

   "Elsa, jeg elsker dig. Jeg har længe tænkt over det, og nu tør jeg endelig spørge. Så... Hvad siger du? Vil du gifte dig med mig?" Elsa så sig omkring. Hvad skulle hun gøre? Hendes hjerne og hjerte skreg "JA! JA! JA!" men hendes fornuft tøvede.

   "Åh, gid pokker med fornuft! JA!" Hun kastede sig i armene på ham, så han mistede balancen og faldt bagover.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...