Et frossent hjerte

Elsa har overtaget sin retmæssige plads på tronen, og da hendes nitten års fødselsdag oprinder, skal det fejres med et fantastisk show! Men noget går grueligt galt - Elsa kan ikke tø sin is op! Den kærlighed, hun førhen brugte til at tø, er væk! Kærlighed til sin søster og land er ikke længere nok, og da hun opsøger troldene for at få hjælp, fortæller de hende, at hun er nød til at elske et andet menneske, ligesom hendes søster har lært det. Men hvem kan dronningen af is lære at elske?

72Likes
72Kommentarer
4660Visninger
AA

9. Isens vidundere

"Du må ikke frygte isen - du bestemmer!" Det kunne han sagtens sige! Elsa stod lidt uden for slottet, og helt ærligt - det var forfærdeligt. Jack stod et stykke fra hende, han støttede sig til sin stav. Med jævne mellemrum sendte han sne og is i forskellige former mod hende. Hun skulle så prøve at smelte eller stoppe dem, før de nåede hende. Han ville selvfølgelig stoppe dem, før de skadede hende.

   "Jack," sagde Elsa.

   "Ja?"

   "Gider du godt klappe i?" Han fnøs, og sendte ispigge mod hende i sådan en fart, at hun kun lige nåede at lave et skjold.

   Træningen havde stået på hele morgenen, og Jack var endnu ikke tilfreds med resultatet. Godt nok var han stadig svag og afkræftet, men han havde energi nok til at hakke på hende. De var kun fem dage siden han var ankommet, og Elsa var allerede tæt ved at smide ham ud fra bjerget.

   "Vil du ikke i det mindste sige hvad jeg skal gøre?" spurgte hun. Han rystede på hovedet.

   "Nej. Hvis dine følelser styrer dine kræfter, kan jeg ikke gøre så meget, vel?" Han havde en pointe. Hvilket bare irriterede Elsa endnu mere. Hun sendte en byge af sne mod ham, men han afværgede den så let som ingenting, og sendte i stedet en snebold i ansigtet på hende - håndlavet. Hun så på ham med åben mund.

   "Det... gjorde du... BARE IKKE!" Han løftede armene over hovedet og dannede en gigantisk snebold.

 

Jack så med store øjne på den gigantiske snebold. Elsa sendte den af sted, men siden den var så stor, var den nem at undvige.

   "Se, det er derfor du skal lære," sagde Jack. "Jeg er ånden af sne og is. Større er ikke nødvendigvis bedre." Han dannede en lille snebold i hænderne. Elsa lo hånligt.

   "Mindre er heller ikke altid bedre."

   "Nej," istemte Jack. Han så på hende med et lumskt blik. "Men mine er." Snebolden ramte hende på siden af hovedet. De fortsatte med at skyde snebolde efter hinanden, indtil Jack pludselig var væk. Elsa så sig omkring.

   "J-Jack?" Havde hun begravet ham i sne? Nej. Nogen tog fat om hende bagfra. Hun skreg, men Jacks latter fik hende til at tie. Hun skubbede ham væk fra sig. "Jack, din store idiot!" Hun gik rasende mod slottet.

   "Åh, kom nu Elsa. Det var jo bare for sjov."

   "Det var ikke sjovt!" Hun gik ind i slottet, og dørene smækkedes bag hende. Jack bankede på.

   "Elsa. Luk mig nu ind."

   "Nej. Jeg har fået nok af dig. Gå din vej, Frost!" En rislen fik hende til at vende sig om. Jack havde smeltet noget af hendes dør, og gik ind i slottet efter hende. Han genskabte formen i døren og så på hende.

   "Undskyld," sagde han oprigtigt. "Jeg troede du ville se på det lidt sjovere." Hun fortsatte med at gå, nåede til trapperne, og prøvede at slippe væk fra ham. Han fløj efter hende. "Elsa, kom nu. Lad være med at være så mut. Smil lidt for en gangs skyld." Hun stoppede vredt op.

   "Bare så du ved det, Jack Frost, så plejede jeg at smile meget mere før du kom!" Han landede nogle trin bag hende og stod bare tøvende. Hun fortsatte op ad trappen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...