Et frossent hjerte

Elsa har overtaget sin retmæssige plads på tronen, og da hendes nitten års fødselsdag oprinder, skal det fejres med et fantastisk show! Men noget går grueligt galt - Elsa kan ikke tø sin is op! Den kærlighed, hun førhen brugte til at tø, er væk! Kærlighed til sin søster og land er ikke længere nok, og da hun opsøger troldene for at få hjælp, fortæller de hende, at hun er nød til at elske et andet menneske, ligesom hendes søster har lært det. Men hvem kan dronningen af is lære at elske?

72Likes
72Kommentarer
4674Visninger
AA

13. Isens kræfter

"Anna, vent!" Elsa skyndte sig ned ad de mange trapper. Anna vendte sig om mod hende.

   "Elsa, det var virkelig ikke mig mening, jeg vidste ikke engang han var her, og jeg ville aldrig være gået ind, hvis..."

   "Anna!" Elsa smilede til hende. "Det er okay. Jeg er ikke sur på dig. Han er her bare for at lære mig at styre min is." Anna hævede et øjenbryn.

   "Ved... at... kysse dig?" spurgte søsteren tænksomt. Anna hævede et øjenbryn. Elsa sukkede.

   "Hvad hentyder du til?" Anna slog ud med armene og prustede.

   "Helt ærlig Elsa, hvordan kan du undgå at lægge mærke til det?! Du er forelsket i ham!" Elsas verden stod et øjeblik stille. Jack var godt nok sød mod hende, men hun havde, bogstaveligt talt, givet ham en kold skulder... Desuden brød hun sig ikke synderligt om hans attitude eller væremåde... Men... Hun ville jo ikke have kysset ham, hvis ikke hun kunne lide ham bare lidt? Hun rystede på hovedet.

   "Det er jo latterligt, Anna. Hvorfor kom du?"

   "For at se hvordan du havde det. Arendal kan stadig holde varmen, og vi har det godt i byen... Men du må altså gerne snart tø den op..." Elsa nikkede.

   "Jeg skal gøre hvad jeg kan..." Anna omfavnede sin søster.

   "Jeg må hellere gå tilbage til Kristoffer og..."

   "Hej, jeg hedder Olaf, og jeg elsker en god krammer." Sætningen lød som et dobbelt ekko. Elsa og Anna så ned mod den store forhal. Den originale og lille Olaf vinkede vedlivende til hinanden. Anna så på Elsa, der bare trak på skulderne.

   "Jack lavede den til mig," mumlede hun. Anna smilede.

   "Hvor er det bare sødt! Farvel." Anna gik ned ad trappen. Olaf så efter hende ud af døren. Så begyndte han en lang meningsløs samtale med sin lille tvilling. Elsa mærkede en hånd på sin skulder. Hun vendte sig hurtigt om, og var nær faldet ned ad trappen. Jack greb hendes arm og trak hende op på trappetrinnet igen. Hun åndede lettet op.

   "Du må være mere forsigtig," smilede Jack. Hun smilede ubevidst til ham, men greb sig så i det og så vredt på ham.

   "Bare kom i gang med at træne mig." Han tog hendes hånd og så hende ind i øjnene.

   "Hvorfor er du så sur?" spurgte han med rolig venlig stemme. Hun åbnede munden for at svare, men ordene kom ikke ud. De lød også forkerte. Hun kunne ikke sige ham imod.

Derfor smilede hun bare til ham.

   "Undskyld, du har ret, det var ikke helt fair. Vil du hjælpe mig med at lære at tø?" Han nikkede.

   "Ja. På én betingelse." Han lænede sig hen mod hende og hviskede ind i hendes øre. "Du lader mig sove hos dig hver nat." Hun bakkede væk fra ham.

   "Er du gal?!" udbrød hun. "J-jeg er altså dronning! Opfør dig dog som om du har den mindste smule respekt!" Der var det igen. De forkerte ord på den forkerte måde. Han lagde armene over kors og nikkede.

   "Aha... Ved du hvad, du virkede ret ligeglad med de ting i går, da du smed mig i din seng!"

   "TI STILLE!" udbrød hun og slog ud med armene. Ispile fór ud i luften. Jack trådte forskrækket baglæns, men flere af piggene borrede sig ind i hans krop, og han faldt bagover gelænderet, og ned på det kolde hårde gulv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...