Et frossent hjerte

Elsa har overtaget sin retmæssige plads på tronen, og da hendes nitten års fødselsdag oprinder, skal det fejres med et fantastisk show! Men noget går grueligt galt - Elsa kan ikke tø sin is op! Den kærlighed, hun førhen brugte til at tø, er væk! Kærlighed til sin søster og land er ikke længere nok, og da hun opsøger troldene for at få hjælp, fortæller de hende, at hun er nød til at elske et andet menneske, ligesom hendes søster har lært det. Men hvem kan dronningen af is lære at elske?

72Likes
72Kommentarer
4700Visninger
AA

7. Det issolerede bjerg

Snestormen racerede til langt ud på natten. Elsa havde (for en sikkerheds skyld) i al hemmelighed fået bragt ordentlige møbler op i slottet, så hun altid havde et andet hjem. Nu travede hun rundt på sit værelse, og prøvede at få styr på tankerne, som fór rundt i hovedet på hende. Mørket havde sænket sig, og kun lysende krystaller holdt det altopslugende mørke på afstand, og afslørede snefnuggene, som udgjorde stormen udenfor. Elsa smed sig på sin seng og græd ned i puden. Selvom kulden ikke generede hende, var de varme tæpper en rar måde ikke at fryse til på.

   En banken rungede mellem slottets kolde mure. Elsa satte sig forskrækket op. Hvem kunne det... Jack! Hun trådte ud af sengen, og skyndte sig nedenunder. Hun rev rasende portene op, vreden fik sneen til at hvirvle rundt om hende.

   Og ganske rigtig. Jack Frost stod udenfor. Forfrossen, skælvende og svag. Han støttede sig til sin stav. Elsa så chokeret på ham, og sneen fløj ud til sine brødre og søstre i stormen.

   "Elsa..." sagde Jack svagt. Han rakte en hånd ud mod hende. "Hjælp mig..." Hans ben brød sammen under ham, og han faldt ned i sneen. Et øjeblik stod Elsa stivnet. Så skyndte hun sig at hjælpe Jack indenfor. Bittesmå iskrystaller snoede sig på hans hud, der var ved at blive næsten blålig. Han rystede og var koldere end is. Elsa tillod sig at undres. Hvordan kunne han, der havde de evner han havde, fryse sådan? Han var jo halvt død! Hun fik ham lagt i en seng, men anede ikke hvad hun ellers skulle gøre. Hun tog hans hånd - fingerspidserne var blå.

   "Jack? Kan du høre mig?" Et svagt pust blev hendes eneste svar. "Hvad skete der? Hvordan kan du fryse sådan?" Hans blege ansigt tillod et lille smil. Han åbnede øjnene en smule.

   "Isen..." Hans hoved faldt til siden, og han sagde ikke mere. Elsa sad et øjeblik panisk stille. Hun rørte stille hans hånd, men endnu flere iskrystaller blomstrede bare frem. Hun trak hånden til sig og lagde endnu et tæppe over Jacks livløse krop. 

   "Jack," peb hun stille. "Vil du ikke nok vågne? Jeg... jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg..." Hun bed sig i læben. "Jeg har brug for din hjælp."


En smule is kravlede stille hen over Jacks pande. Elsa så fortabt på det blege ansigt. Hun kunne ikke engang tø ham...

   "I... Isen..." stønnede Jack. Elsa lagde en hånd på hans arm. Hans ansigt fortrak sig i smerte.

   "Jack, slap af. Det bliver bare værre..."

   "Nej... Isen..." Han åbnede øjnene en smule og så på hende. "Isen..."

   "Hvad er der med isen? Den dækker næsten hele Nordbjerget." Elsa tog hans stav op, den var faldet ned på gulvet. Hun lagde den ved siden af ham. "Åh, Jack, jeg er så ked af det! Det her er min skyld! Det var mig, der frøs hele Arendal - igen!" Hun gemte ansigtet i hænderne. Jack tog fat om hendes hånd. Hun så på ham gennem tårerne.

   "Nej... Isen... Det var..." Han greb fat om sin stav, og hele rummet eksploderede i sne og is. Elsa så sig forskrækket omkring. Jacks stemme lød... inde i hendes hoved?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...