Et frossent hjerte

Elsa har overtaget sin retmæssige plads på tronen, og da hendes nitten års fødselsdag oprinder, skal det fejres med et fantastisk show! Men noget går grueligt galt - Elsa kan ikke tø sin is op! Den kærlighed, hun førhen brugte til at tø, er væk! Kærlighed til sin søster og land er ikke længere nok, og da hun opsøger troldene for at få hjælp, fortæller de hende, at hun er nød til at elske et andet menneske, ligesom hendes søster har lært det. Men hvem kan dronningen af is lære at elske?

72Likes
72Kommentarer
4718Visninger
AA

12. Annas besøg

Slottet var, sammenlignet med det i Arendal, stort og rummeligt, for ikke at tale om den krystalliserede is. Anna gik forsigtigt ind gennem den store forhal. Hendes skridt gav genlyd mellem murerne. Kristoffer ventede udenfor, han havde mukket over at skulle så tidligt op, for at besøge Elsa. Anna åbnede munden, for at kalde på Elsa, men slottets størrelse fik lyden til at virke lille og skrøbelig.

   "Elsa... Elsa? Er du her?" Hun vidste præcis hvor Elsas værelse lå. Hun sov sikkert stadig. Anna gik op ad den lange trappe, og nåede endelig til den skinnende dør, som førte ind til hendes søsters værelse. Hun bankede stille på døren.

 

Elsa hørte sit navn blive sagt, det rungede mellem væggene. Hun skulle til at sætte sig op, men Jack lagde en hånd på hendes skulder. Hun smilede og lo lavt. Så lagde hun sig ned, og puttede sig ind til Jack. Han strøg hendes hår, og kyssede hende på panden.

   Det bankede på døren. Annas stemme nåede ind gennem væggene. Elsa åbnede øjnene.

   "Åh nej... Allerede?" Hun satte sig op. Jack satte sig op bag hende.

   "Elsa..." hviskede han i hendes øre. Hun smilede. Han tog fat om hende bagfra, og trak hende tæt ind til sig. "Bliv her. Din søster kan vente." Han strammede grebet om hende og kyssede hende på kinden.

   "Jack, jeg kan ikke..." Han trak hende ned ved sine af hende. Hun lagde sig på siden, og han fulgte med, som en slange, der havde bidt sig fast i et dyr. Han kyssede hende i nakken.

   "Ved du selv, hvor dejlig du er?" Hun smilede. Han snusede til hendes hår. Elsa trak dynen over dem, så kun lidt af overkroppen ikke var dækket. Hun lagde sig på ryggen og så på ham. Det bankede på døren igen.

   "Elsa? Er du vågen?" Hun så ind i Jacks klare blå øjne, og lagde hænderne om hans ansigt. Nu, hvor han var så tæt på, kunne hun se hvor køn han var. Hans strittende hvide hår var som nyfalden sne på en bjergtop. Hans ansigtstræk var lige og smukke, og Elsa vidste, at hans læber var som et strejf af himlen. Hvad var det for en følelse? Og hvorfor i alverden havde hun ladet ham smide hende i sengen og kysse hende? Hun kunne sagtens fryse ham, eller få ham til at holde sig væk. Men af en eller anden grund, kunne hun ikke holde isen i mere end få sekunder. Jack smilede til hende. Hendes arme gled ned til hans bryst. Han var veltrænet. Han bøjede sig ned mod hende, men i det samme blev døren skubbet op.

   Anna stod i døren. Et øjeblik så Anna bare desorienteret rundt i rummet. Så fik hun øje på Elsa og Jack. Elsa så fra Jack til Anna. Anna stod med åben mund.

   "Ej... Undskyld, Elsa! Jeg - jeg skal nok gå nu." Anna lukkede døren. Elsa så på Jack. Hendes ben var fanget mellem hans knæ, og hendes skuldre blev trykket ind mod kroppen af hans arme. Hun hævede et øjenbryn.

   "Har du tænkt dig at flytte dig, eller skal jeg gøre det for dig?" Små iskrystaller kravlede op ad hans arm. Han lod sig falde ned på sengen ved siden af hende. Hun skyndte sig op og hen mod døren.

   "Øh, Elsa..." sagde Jack stille. Hun så på ham. Den ukendte følelse var erstattet med irritation.

   "Hvad?" Han pegede forsigtigt på hende.

   "Du har stadig kun underkjolen på..." Hun så ned ad sig selv. Den hvide kjole, hun altid havde på under iskjolen, flagrede løst midt ved hendes lår. Hun så på Jack. Hun slog ud med den ene arm, og en ny kjole snoede sig ned ad hendes krop.

   "Anna!" sagde hun, og løb efter sin søster.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...