Et frossent hjerte

Elsa har overtaget sin retmæssige plads på tronen, og da hendes nitten års fødselsdag oprinder, skal det fejres med et fantastisk show! Men noget går grueligt galt - Elsa kan ikke tø sin is op! Den kærlighed, hun førhen brugte til at tø, er væk! Kærlighed til sin søster og land er ikke længere nok, og da hun opsøger troldene for at få hjælp, fortæller de hende, at hun er nød til at elske et andet menneske, ligesom hendes søster har lært det. Men hvem kan dronningen af is lære at elske?

72Likes
72Kommentarer
4700Visninger
AA

1. 19


Elsa er vendt tilbage til Arendal, og har taget sin retmæssige plads på tronen. Anna har giftet sig med Kristoffer, og Olaf har fået en plads på Arendals teater som "Den Fantastiske Olaf", hvor han både synger, danser, spiller skuespil, tryller og skøjter.

   Efter Elsa trak vinteren tilbage, kom der liv og glade dage i Arendal. Der gik et år, og Elsas nitten års fødselsdag oprandt. Folk fra nær og fjern dukkede op, for at fejre det, der skulle blive en magisk fest, fyldt med magisk is...

 

"Elsa! Elsa!" Anna kom løbende ned ad gangen. Hendes storesøster vendte sig mod hende og smilede. Anna stoppede op foran Elsa.


   "Hej Anna. Hvor ser du henrivende ud." Anna smilede lidt forfjamsket.

   "Ih, mange tak... Og i lige måde. Jeg mener, jeg ved at du hader den kjole men, øh..." Hun slog blikket ned. "Den klæder dig." Elsa lo.

   "Åh, kære Anna. Du må aldrig ændre dig." Anna smilede. Hun glattede folderne i sin kjole.

   "Bare rolig... Øh, Kristoffer spørger om hvornår troldene kan komme ind." Elsa rystede smilende på hovedet.

   "Skal de absolut ind i slottet?" Anna nikkede stille.

   "Kristoffer har ikke set dem siden vores bryllup, og han vil ikke miste så meget som ét eneste øjeblik sammen med dem." Elsa sukkede dybt.

   "De kan komme når de ønsker det, men de skal holde sig nedenunder. Det var et stort arbejde at rette bulerne fra sidste gang ud..." Anna lo, da hun kom i tanke om de huller, stentroldene havde efterladt i hele slottet. Hun nejede for dronningen, der bare lo.

   "Mange tak..."

   "Anna, du behøver altså ikke at neje for mig. Jeg er jo stadig din søster." Anna smilede og faldt sin søster om halsen. Hun stillede sig ret foran Elsa og så på hende. Elsa så bag sig, for at se, om Anna stirrede på noget bag hende. "Hvad? Hvad er der Anna?"

   "Du ved, du bliver nitten, og jeg tænkte bare om det måske ikke snart var på tide at..." Hun holdt inde. Elsa så opmuntrende på sin søster. Anna trippede lidt. "... at du gifter dig..." Elsa så forbløffet på sin søster.

   "G-gifter mig?!" Hun strøg forfjamsket et hår væk fra panden. "Anna, jeg... Jeg er jo ikke forelsket i nogen..." Anna trak på skulderne.

   "Jeg ville også bare nævne det." Hun vinkede. "Nå, jeg må heller hjælpe Kristoffer med at gejle troldene ind. Vi ses!" Hun løb ned ad gangen. Elsa stod forfjamsket tilbage. Hun kunne mærke at hun rødmede, og lagde hænderne for kinderne. Kulden strømmede gennem dem, så den røde farve fortog sig.

 

"DRONNINGEN LÆNGE LEVE!" Folkets brøl fløj op mod himlen. Elsa storsmilede. Hun rakte hænderne op mod himlen, og en byge af sne eksploderede over hendes tro folk, hvis jubel bare tog til i styrke. Anna og Kristoffer stod nogle få meter fra hende. Folk tog deres skøjter på. Elsa trådte et skridt frem, og de bulede brosten på pladsen blev til en stor klar skøjtebane.

   "Elsa, kære ven." Troldenes leder kom hen mod dronningen. Hans vraltende gang og stenagtige figur fik ham til at ligne en stenfisk med ben. Elsa satte sig smilende på hug og så ham ind i øjnene. "Hvordan har du det i dag?"

   "Fint, mange tak. Det er så dejligt at I også er kommet. Der er så mange glade mennesker til stede hvert år, misforstå mig ikke, det er dejligt, men I gør det helt særligt for Anna." Trolden smilede og nikkede. Han lod sig glide med en flok af hans skøjtende artsfæller. Elsa rejste sig op og skøjtede hen til Anna og Kristoffer. Kristoffer bukkede. "Nej, lad være med det Kristoffer. Du er en del af familien nu, og jeg vil ikke have at I to skal bukke for mig." Et skrig fik dem til at vende sig mod slottets porte. En ung mand kom styrtende over mod Elsa, hun genkendte ham som smedens søn.

   "Deres højhed, Deres højhed! Skoven! Den brænder!" Elsa så sig hurtigt omkring. Folk stod lamslåede stille. Så løb hun hurtigt over isen. En masse folk og trolde fulgte efter hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...