My Nerd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
Justin Drew Bieber er skolens nørd. Han bliver mobbet konstant, og ingen vil være sammen med ham. Han har haft et crush på en pige ved navn Cailin, siden de begge startede på skolen, men han tør ikke at tale med hende. Justin har altid gerne villet komme i kontakt med skolens populæreste pige, Samantha, men det er dog ikke helt let. Samantha er skolens cheerleader som ikke finder sig i noget. Hun er Kold, ligeglad med alle omkring sig, og kan ikke tåle hvis andre er ligeså flabet som hende selv. Hun er den alle drenge vil være sammen med. Samantha ser Justin som den største nørd, uden venner, men vil det ændre sig når Justin bliver venner med Cailin, og bliver Måske skolens lækreste dreng? Vil der komme noget ud ad Cailin og Justin's venskab? Find ud af det i "My Nerd"! (Læsning er på eget ansvar!)

144Likes
475Kommentarer
32231Visninger
AA

24. Slåskamp

* Cailin's synsvinkel * 

Jeg rejste mig hurtigt op, og det gjorde Justin også. Jeg så at Jacob ikke var alene. Hans venner var der også. 
"Hvad vil han?" spurgte Justin. 
"Smadre dig.." 
Justin kiggede skræmt på mig. Jacob kom over til os med en meget vred mine. 
"Er det ham?!" spurgte han. Jeg sank en klump. 
"Det er det vel siden du ikke kan give mig et svar!" sagde han vredt og tog battet op i vejret. Jeg stile mig hurtigt ind foran Justin. 
"Nej det er ej!" 
"Hvorfor sidder du så sammen med ham?" 
"Fordi! Han er min ven! En rigtig god ven! Jeg synes faktisk du overdriver pænt meget!" 
"Det er jo sikkert ham du har følelser for!" 
"Nej det er ikke mig.. Hun ville mødes med mig så hun kunne tale med mig omkring det der skete mellem jer" 
"Du holder bare din kæft er du med?!" råbte Jacob af ham. 
"Hør.. Vi to var aldrig i et forhold, fordi jeg frygtede at jeg ville miste følelserne for dig" 
"Det gør man sgu ikke bare! Man mister ikke sine følelser for en dreng man har haft noget sammen med på et par timer..!" 
"Jeg kan åbenbart..." sukkede hun. 
"Jeg ved det er ham! Og han vil ikke slippe godt fra det, flyt dig Cai!" sagde han. Jeg ville ikke, men blev hevet væk af en af hans venner som holdte mig fast. Pludselig blev Justin banket med battet. Han prøvede at forsvare sig men de var for mange. 
"JACOB!! STOP DET!!" Udbrød jeg. Justin faldt ned ned til jorden. Jeg prøvede at slippe fri fra drengen der holdte om mig men kunne ikke. Det lykkedes mig at dreje hovedet og spytte ham i fjæset. Han slap grebet fra mig og tog sine hænder til fjæset. Jeg løb over til dem, men blev trukket væk af en anden dreng. 
"JUSTIN!" udbrød jeg. Jeg skulle fandme til at tude! Man kunne høre hans skrig og råb! Jeg fik mig vredet fri fra drengen og løb over til Jacob. Jeg sparkede ham i knæet hvilket fik ham til at falde om, fordi det gjorde pisseondt på ham. Jeg tog battet ud af hans hånd og begyndte at banke drengene der sparkede til Justin. Jeg gjorde det dog ikke på deres hoveder, men alle de andre steder. De skulle fandme ikke slippe godt fra det! Battet blev taget fra mig af ham drengen jeg spyttede i hovedet. Han skulle til at svinge battet på mig, men Jacob stoppede ham. 
"Få mig til hospitalet nu! Jeg ved ikke hvor hårdt hun sparkede, men det gør pisseondt!" udbrød han. Alle drengene stoppede hvad de havde gang i og hjalp Jacob op og hen til deres bil. Justin lå på jorden og vred sig. Han havde tydeligvis ondt! Jeg skyndte mig hen til ham og prøvede at få ham op og stå. Hans ene arm tog jeg rundt om min hals og prøvede at hjælpe ham op, imens han holdte sig for maven. Han blødte også ud af hovedet. Jeg fik ham op og stå og prøvede at få ham til at gå imod min bil. Der var lidt langt, så jeg vidste ikke om han ville kunne klare det. Pludselig faldt han ned til jorden i smerte. 
"vent her Justin! Jeg kører min bil herind!" sagde jeg og spurtede over til min bil. Jeg var godt klar over at man ikke måtte køre ind i parken man han var i smerte og skulle på hospitalet hurtigst muligt! Jeg skyndte mig ind i bilen, startede motoren og kørte hurtigt derind. Dog bremsede jeg hårdt op ved siden af Justin som lå på græsset. Heldigvis var der ingen i parken lige nu, så de kunne ikke stoppe mig. Jeg åbnede bildøren, hoppede ud af den, og gik over til Justin. Jeg åbnede bagdøren og hjalp Justin op. Han kom op og ind i bilen. Han lå på bagsæderne så jeg skyndte mig ind bag rattet og kørte til hospitalet. 

Jeg ankom til hospitalet og bremsede hurtigt op på parkeringspladsen. Jeg steg ud og åbnede døren til der hvor Justin var. Hurtigt fik jeg hjulpet ham ud, og skyndte mig ind på hospitalet med ham. 
"Kan du ikke hjælpe ham?" spurgte jeg en læge der gik forbi mig. 
"Selvfølgelig! Jeg henter lige en kørestol" sagde han. Kort efter kom han med en kørestol som jeg satte Justin i. Han skyndte sig at tage Justin med ind i en stue. Vi gik forbi nogen drenge. Jeg stoppede hurtigt op. Det var drengene der var sammen med Jacob! Lægen kørte videre med Justin ind i et rum. Jeg kiggede vredt på de drenge. 
"Hvor er Jacob?!" 
Ingen af dem svarede. De sad lige ude foran en dør, så måske var han derinde? Jeg gik over til døren og tog fat i dørhåndtaget. 
"Du kan ikke gå derind" sagde en af drengene og rejste sig op. 
"Nå så han er derinde? Du sætter dig fandme ned du gør!" sagde jeg vredt og åbnede døren. Jacob sad på en stol. Han kiggede over på mig. Jeg lukkede døren og gik over til ham. Heldigvis var der ikke en læge herinde. Jeg gav ham en flad som man bare kunne høre. Hans ansigt vendte den anden vej da jeg gjorde det, og han fik et kæmpe rødt mærke med mit aftryk på.
"Din fucking nar! Du er fuldstændig tosset! Du er slet ikke til at kende!" 
"Du har aldrig kendt mit sande jeg!" udbrød han, men kunne ikke stå op fordi hans knæ gjorde ondt. Jeg spyttede ham i fjæset. 
"Så er jeg kraftfedme glad for at jeg gjorde det klart for dig at der ikke er noget dig og mig mere! Godt jeg aldrig kom sammen med et monster som dig! Din klamme hund!" småråbte jeg og gik ud. Han kunne ikke rejse sig op og gå efter mig hvilket jeg var glad for. Drengene kiggede på mig og skyndte sig ind til ham. Jeg gik ind i det værelse hvor lægen var gået ind sammen med Justin. Justin var igang med at få renset sår. 
"Har han været oppe i en slåskamp?" spurgte lægen imens han rensede sårene. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, eller om jeg turde at sige det. Ville politiet blive blandet ind i det? Istedet for at svare på hans spørgsmål, ignorerede jeg det og skiftede emne. 
"Har han brækket noget?" spurgte jeg. 
"Heldigvis ikke. Han har blå mærker over det hele og mange smerter. Derfor skal han have noget medicin"  
"Hjernerystelse?" 
"Nej ikke ud fra de små test jeg har lavet for at se om han har" 
"Hvad med blødningen fra hovedet?" 
"Der skal han syes" sagde han og gik ud. 
"Justin?" sagde jeg og gik helt over til ham. Jeg tog hans hånd og holdte den. Han kiggede op på mig. 
"Jeg er virkelig ked af det der er sket" 
"Det skal du ikke være.. Det er væk snart" 
"Det er min skyld det hele!" 
"Hør! Det var slet ikke din skyld, men ham narren er du med? Lad vær med at bebrejde dig selv" sagde han. Jeg lænede mig frem og gav ham et kys på kinden. Et lille genert smil dukkede op på ham. En anden læge kom ind. 
"Hej mit navn er Laura. Det er mig der skal sy dig" smilte en ung kvinde. 
_________________________________________ 

Undskyld for at i ikke har fået noget i to dage! Men jeg kæmper seriøst med mine lektier, og hvis jeg ikke gjorde så var jeg ude med min familie :i Jeg er virkelig bagud med at skrive forud så det er også en af tingene jeg arbejder på haha. Håber i kan tilgive mig! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...