My Nerd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
Justin Drew Bieber er skolens nørd. Han bliver mobbet konstant, og ingen vil være sammen med ham. Han har haft et crush på en pige ved navn Cailin, siden de begge startede på skolen, men han tør ikke at tale med hende. Justin har altid gerne villet komme i kontakt med skolens populæreste pige, Samantha, men det er dog ikke helt let. Samantha er skolens cheerleader som ikke finder sig i noget. Hun er Kold, ligeglad med alle omkring sig, og kan ikke tåle hvis andre er ligeså flabet som hende selv. Hun er den alle drenge vil være sammen med. Samantha ser Justin som den største nørd, uden venner, men vil det ændre sig når Justin bliver venner med Cailin, og bliver Måske skolens lækreste dreng? Vil der komme noget ud ad Cailin og Justin's venskab? Find ud af det i "My Nerd"! (Læsning er på eget ansvar!)

144Likes
475Kommentarer
32228Visninger
AA

30. Jack Gilinsky

* Justins synsvinkel  *

--Næste dag --- 

Jeg var klædt på, og ventede på at Cailin skulle hente mig. I dag skulle vi se på et jakkesæt jeg skulle have, hvilket jeg glædede mig til. Det betød jo endnu en dag sammen med hende! Jeg havde efterhånden tilbragt meget tid sammen med hende, og der var sket en masse.. For eksempel da hun kyssede mig. Der følte jeg mig som jordens lykkeligste dreng, men hun har følelser for en anden, så ja.. Det kommer ikke til at gå. Noget jeg ikke håbede på var at hun ikke faldt for den nye dreng. Han så jo rimelig attraktiv ud. Og jeg håbede heller ikke på at han ville komme til at blive venner med Bruce. 

Jeg hørte hende's bil dytte, så jeg skyndte mig ned af trapperne. 
"Vi ses mor" råbte jeg. 
"Vi ses skat" nåede jeg lige at høre inden jeg smækkede døren i. Jeg havde en tanktop på og et par løse bukser på. Det tøj Cailin havde købt, var jeg faktisk begyndt at føle mig meget tilpas i. 
Jeg åbnede døren og satte mig ind. 
"Hej" smilte jeg og lukkede døren. 
"Heej" smilte hun tilbage. Hun begyndte at køre og satte musik på. 
"Så hvordan går det?" spurgte jeg for at starte en samtale igang.
"Fantastisk. Af en eller anden grund er jeg helt vildt glad" 
"Det var da godt at høre, måske er det fordi din familie kommer hjem idag?" 
"Ja det er nok det. Jeg har jo savnet det pænt meget. Hvad med dig, går det godt? Jeg følte lidt der var noget mellem dig og din mor igår" 
"Nå ja.. Det var bare noget med min far og hun opdagede mine sting. Så blev hun bekymret som enhver mor nu gøre, men jeg løj og sagde jeg bare havde slået mig, ellers ville hun bare gå i panik og jeg ved ikke hvad. Det gjorde bare det hele værre at hun snakkede om min far før det, fordi det gjorde mig bare vred" 
"Hvad er der sket mellem dig og din far? Du behøver ikke svare hvis du ikke vil"
"Det fint nok. Han har bare aldrig været der for mig i mit liv. Lige siden den dag jeg blev født skred han. Men min mor har tilgivet ham, selvom han har en kone" 
"Det er jeg virkelig ked af at høre. Det må være pænt hårdt" 
"Det er det skam også.. Da jeg var en lille dreng gik jeg altid med min mor i parken og så små drenge på min egen alder have det sjovt med deres fædre. Jeg ville så godt have en far..." 
"Det er jeg virkelig ked af at høre Justin.." 
"Det er helt okay Cailin. Jeg er kommet over det" smilte jeg til hende. Hun smilte kort tilbage. 

Vi ankom til en butik der solgte jakkesæt. Jeg havde faktisk aldrig gået i et jakkesæt, så hvordan det ville klæde mig, glædede jeg mig til at se. Vi gik begge ind og begyndte at se på nogen jakkesæt. Det skulle jo være i den rigtige størrelse. Vi gik fra jakkesæt til jakkesæt for at finde den rige størrelse. Butikken var lidt trang fordi der var så mange jakkesæt. Der stod en dreng med ryggen til os og talte med sin mor, tror jeg vidst det var, så vi kunne ikke komme forbi. Derfor ventede vi bare til han havde kigget på det jakkesæt. 
"Jack jeg tror de skal forbi" smilte hans mor. Han vendte sig om, og der syntes jeg at have set ham et sted før. 
"Nå så det er dig der er Jack Gilinsky?" spurgte Cailin og rakte hånden frem. Han kiggede uforstående på hende, men tog alligevel imod hendes hånd. Det var ham den nye... 
"Øhm jo det er mig.. Hvordan vidste du det?" 
"Fordi du skal starte i vores klasse" fniste hun.
"Nåå hej" sagde han storsmilende og rakte hånden frem mod mig. Jeg tog hurtigt imod den og smilte. Nå han smilte så lukkede han øjnene lidt i. I følge min mor hedder det at smile med øjnene. Det kan jeg huske hun engang sagde til mig. 
"Det her er min mor" præsenterede han. Hans mor gav hånden til os begge. 
"Så du starter imorgen?" spurgte jeg for at han ikke skulle få et dårligt indtryk af mig. Hvis jeg ikke talte ville han måske tro jeg allerede hadede ham. Jeg håbede bare på at han ikke var som Bruce. 
"Jep. Jeg er her for at finde et jakkesæt til på Onsdag" 
"Har du fundet dig en date?" spurgte Cailin rimelig hurtigt. 
"Nej.. Jeg kender jo ikke nogen fra skolen, da jeg lige er flyttet hertil, så det ville være ret svært at finde en date" grinte han. 
"Nå ja det er jo rigtigt" smilte Cailin. 
"Jeg synes jeg har set dig før... Jeg ved bare ikke hvor" 
"Det tror jeg ikke du har da du jo lige er flyttet her til" grinte hun. Han grinte også med. 
"Nå men vi ses imorgen så" smilte hun
"Ja vi ses" smilte han og gik forbi os sammen med sin mor som også sagde farvel. Vi gik lidt mere frem og så på jakkesæt. 
"Han var der rimelig sød, synes du ikke?" 
"Jo han var flink" sagde jeg med et tvunget smil smidt op på mit fjæs. Jeg kunne ikke lide at hun kaldte andre fyre for sådan nogen ting. Selvom jeg jo godt vidste hun aldrig ville komme til at blive min. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...