My Nerd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Igang
Justin Drew Bieber er skolens nørd. Han bliver mobbet konstant, og ingen vil være sammen med ham. Han har haft et crush på en pige ved navn Cailin, siden de begge startede på skolen, men han tør ikke at tale med hende. Justin har altid gerne villet komme i kontakt med skolens populæreste pige, Samantha, men det er dog ikke helt let. Samantha er skolens cheerleader som ikke finder sig i noget. Hun er Kold, ligeglad med alle omkring sig, og kan ikke tåle hvis andre er ligeså flabet som hende selv. Hun er den alle drenge vil være sammen med. Samantha ser Justin som den største nørd, uden venner, men vil det ændre sig når Justin bliver venner med Cailin, og bliver Måske skolens lækreste dreng? Vil der komme noget ud ad Cailin og Justin's venskab? Find ud af det i "My Nerd"! (Læsning er på eget ansvar!)

144Likes
476Kommentarer
32222Visninger
AA

2. Cailin og Justin

* Justins synsvinkel * 

Jeg løb og løb. "Kom her Bieber!" hørte jeg dem råbe. Hver morgen startede det sådan her. Aldrig et minuts fred kunne jeg få. Jeg løb ind på toiletterne, og ind i en af båsene. Døren til båsen blev revet op af en af drengene. "Tror du virkelig du kan gemme dig her, hver eneste gang, uden vi finder dig?" grinte Bruce hånligt. Mit hjerte hamrede løs. Hvorfor var det altid mig, som skulle være syndebukken? "Lad mig være!" råbte jeg. Alle drengene grinte bare af mig. Hvad regnede jeg dog også med? At de ville lade mig være? Det kommer skam ikke til at ske.. 
Bruce tog fat i mig, og hev mig væk fra toilettet, jeg sad på. En af de andre drenge løftede op i toiletsædet. Åh nej.. Ikke igen. Denne gang var der heldigvis ikke alt muligt nede i kummen... Jeg mærkede Bruce skubbe mit hoved ned i kummen, og trække ud. Hvor følte jeg mig dog ynkelig, imens de bare grinte af mig... 

Jeg trådte ind i vores klasse. Alle grinte af mig, undtagen smukke Cailin. Hun var virkelig den sødeste person jeg nogensinde havde mødt. Skam også den smukkeste. Hver gang jeg blev mobbet af nogen af de andre, imens Cailin var tilstede, så forsvarede hun mig altid. 
"Justin Drew Bieber!" sagde min lære vredt. Jeg hadede virkelig min engelsk lære. Hun kunne da se at der løb toilet vand ned af mig, men alligevel var hun fuldstændig ligeglad. Det meste af vandet havde jeg tørt væk, men der var stadig rigtig meget. 
"Igen kommer du forsent!" råbte hun af mig. Jeg sukkede bare, og satte mig på min plads oppe foran. Hun forsatte sin undervisning. 
Måske skulle jeg fortælle lidt om mig selv? Ja det er vel en god ide. Mit navn er Justin Bieber. Eller faktisk er det Justin Drew Bieber, men folk siger mest Justin Bieber, Justin og Bieber. Min Engelsk lærer er nok den eneste der siger mit hele navn, når hun er sur. Nok om det. Jeg har to små halvsøskende, Jaxon og Jazmyn. Mine forældre er skilt, så jeg bor hos min mor. Min far ser jeg ikke rigtigt noget til, fordi han ikke vil have noget med mig at gøre. Kun hans to små børn, som er mine søskende, ser jeg noget til. De kommer engang imellem på besøg. 
Jeg er klassens nørd, eller rettere sagt skolens nørd. Den klogeste i klassen er helt sikkert mig. 
Jeg er forelsket i Cailin Russo som går i min klasse. Fra første dag jeg så hende, har jeg altid haft en mærkelig fornemmelse i maven. Ikke en dårlig, men en god fornemmelse. Jeg har aldrig turdet at snakke med hende.. 
Samantha Williams er den jeg helt klart gerne vil komme i kontakt med. Nok fordi alle andre drenge vil, så vil jeg automatisk også, men Samantha er stædig. Hun afviser mange, og er mega flabet, men det synes alle drengene er mega frækt. 

Imens jeg sad i mine egne tanker omkring Cailin og Samantha, fik jeg et kæmpe chok. Min engelsk lære, råbte igen af mig. Jeg var jo sådan en ordentlig dreng, som de fleste ville kalde "Mors dreng" så derfor sagde jeg aldrig mine lærer imod. 

* Cailin's synsvinkel * 

Læren råbte igen af Justin. Han sukkede, og fulgte med. Jeg hørte nogen af drengene fnise af ham, og kastede et krøllet papir over til ham, lige så snart vores lære vendte sig mod tavlen. Justin tog fat i det, og foldede det ud. Jeg kunne høre ham sukke, eller bare mærke det på ham. Der stod sikkert et eller andet med at han skulle dø. Stakkels dreng... Hvorfor var det altid at klassens klogeste skulle blive set som en nørd? Uff det gav mig virkelig spat! Justin er jo en sød dreng, det ved jeg! Jeg er ikke selv klassens populæreste, men dog heller ikke den upopulære hvis man kan sige det sådan? Jeg ligger midt imellem i klassens hierarki. Justin han ligger... Ja nederst i  skolens hierarki. Det var vel ikke så svært at gætte. Inde bag den generte Justin, så ved jeg der er en super sød Justin. 

Jeg har ikke fortalt om mig selv, kun meget lidt, så hvad med at jeg gør det nu?
Okay jeg hedder Clailin, og har 3 mindre søskende. Mine forældre er okay rige, fordi de tjener godt på deres job. I min fritid har jeg et job som model, men det er der ikke rigtigt nogen der ved. Kun min familie. Jeg kommer ikke i de helt store blade, altså dem der er mest populære, så derfor er der ikke nogen fra skolen der ved det, siden de kun læser de populæreste blade. Nogle folk ville nok sige, at jeg er en møgforkælet unge, men det kan jeg med sikkerhed sige jeg ikke er. Jeg får ikke det jeg peger på, men skal gøre mig fortjent til det, ved for eksempel at hjælpe til derhjemme. Dog er det ikke altid jeg gøre det, siden jeg jo også har mit job. 

* Justins synsvinkel * 

Vi havde vores sidste time, som jeg fulgte rigtig godt med i. Det gjorde jeg jo for det meste i alle fag. Imens jeg skrev, mærkede jeg en person prikke mig på skulderen. Jeg vendte mig om, og så Samantha. Hun smilte sødt til mig, med sit kønne smil. 
"Kan jeg låne en blyant?" spurgte hun mig om. Jeg var ret nervøs, og vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg valgte bare at nikke, og vendte mig om for at rode i mit penalhus. Der var der en blyant. Jeg rakte den til hende, og hun tog hånden frem. Hun tog ikke fat i den? Mærkeligt... Måske skulle jeg slippe den i hendes hånd? Ja det var nok det jeg skulle. Jeg slap blyanten, men den ramte gulvet. 
"Kan du ikke engang finde ud af at give en blyant, uden den skal rammes ned på gulvet? Så handicappet er du vel ikke" grinte hun. De fleste grinte med. Jeg sukkede, og bøjede mig ned til blyanten, samlede den op, og lagde den i mit penalhus. 
"Måtte jeg så ikke låne den eller hvad?" hørte jeg hende sige med en flabet stemme. Jeg tog blyanten igen, og lagde den på hendes bord. 

___________________________________________________

Så er My Nerd skudt igang! :D Jeg håber i vil tage godt imod den, og fortælle jeres venner om den :) Det vil betyde virkelig meget hvis i gad at skrive jeres meninger om første kapitel hernede i kommentar :) Både ris og ros :D 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...