Tsunami

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2014
  • Opdateret: 11 apr. 2014
  • Status: Færdig
Phi Phi Island, Thailands fantastiske ferieø. Sommer, sol, varmt vejr kan ikke være bedre. Men selv det bedste sted kan også have de mørkeste hemmeligheder... Annas kæreste William er taget med sin familie til Phi Phi Island. Mens han er i Thailand, kan de kun kommunikere med mails. Mareridter kommer hver nat, om William. Kunne det være et tegn?....

2Likes
1Kommentarer
229Visninger
AA

1. ”Selvom jeg ikke er her, vil jeg altid være i dit hjerte.”

Lagnet blev trukket væk, og der lå han. Min elskede, min anden del af mig er væk. Han lå bare der, med lukkede øjne, blå negle og var helt bleg. Tårerne trillede langsomt ned, og automatisk tog jeg en hånd om min mund. Hans hud lignede voks. Et menneske uden sjæl.

 

Med et sæt rejste jeg mig op. Altting fløj rundt i hovedet på mig, jeg kiggede rundt. Gudskelov, jeg var inde på mit værelse. Endnu et marridt. Siden William tog af sted, har jeg altid haft marerider. William var min kæreste, i de sidste tre år. Før han tog af sted, lovede han mig at skrive til mig.  Jeg gik hen mod computeren. Klokken var halv fire om natten. En ny mail:

 

Hej Anna

Endelig efter mange timers flyvetur, er vi endelig kommet til Thailand, i Phi Phi Island. Her er så skønt, og også meget varmt. Naturen er lige noget for dig, med det klare blå vand, palmetræerne og stranden. Jeg savner dig allerede, og kan slet ikke tænke på at skulle være væk fra dig i tre uger!  

William

 

Et smil bredte sig om mit ansigt, og straks kom rødmen frem. Jeg begyndte straks at svarer:

 

Hej William

Hvor skønt! Det kunne jeg godt forstille mig, for her i Danmark er sommervejret først lige begyndt at komme. Jeg savner også dig, og glæder mig til du kommer hjem igen, min sukkermus! Håber du for en fantastisk ferie, og glæder mig til at høre om det. Nyd det!

Anna

 

Jeg sendte mailen, og gik i seng.

 

Det var helt mærkeligt at være i skole uden William. Han plejede at komme hen til mig, kramme mig og give mig et kys. Jeg følte mig helt tom.

 

Hver dag når jeg kom hjem, kiggede jeg på mine e-mails, ingen nye mails. Jeg lagde mig i sengen, og prøvede at få tiden til at gå, med at sove.

 

Hans hjerteslag føltes så tryg. Vi lå ved græsset, mens solen skinnede på os. Pludselig forsvandt han, og jeg lå alene igen. Solen forsvandt, og mørke skyer kom frem. En skikkelse kom hen imod mig. Jeg kneb øjnene sammen, for at se hvem det var. Det var William, men der var noget anderledes ved ham. Han så helt trist ud, og da han kom tæt på mig, kunne jeg se, at hans tøj var vådt og det var revet i stykker.  

 

Endnu et mareridt.  Computeren lyste, en ny besked. Jeg skyndte mig hen til computeren, og læste:

 

Hej Anna

De sidste par dage har vi været ude at sejle, for at se øens hemmeligheder. Jeg så også sjældne tiger, og kom til at tænke på dig, for du elsker tiger. Jeg har taget nogle billeder af dem, så du kan se dem når jeg kommer hjem. Jeg elsker dig.

William

 

Jeg fik tårer i øjnene, og begyndte at skrive videre:

 

Hej William

Det lyder spændende. Hvor snyd! Jeg glæder mig til at høre mere om din ferie. Jeg glæder mig til at se billederne. Jeg elsker også dig.

Anna

 

For første gang siden William tog af sted, havde jeg ikke et mareridt. Jeg havde en dejlig drøm. William og jeg løb rundt i markerne. Solen skinnede det var nærmest som et paradis. Vi var bare så lykkelige.

 

Bilernes motorlyde vækkede mig, og jeg gik ind il stuen, og tændte for fjernsynet. Der var nyheder, tsunami i øst-Europa. Jeg holdt vejret. Tsunamien startede i Indien, Sri Lanka, og bredte sig videre til Thailand. Da ordet Thailand kom frem, føltes det som om at mit hjerte gik i stå. Navne og billeder af de danske turister der omkom efter tsunamien, blev vist i fjernsynet. Alt blev slørret, da jeg så billedet af William.

 

7 dage efter Williams død, skulle vi til begravelsen. Alle fra klassen og vores lærer var der. Alle var ked af det. Jeg fik øje på kisten, og begyndte at tænke på min drøm. Nu forstod jeg hvorfor, jeg havde de drømme. Det var et tegn på at han skulle dø. Det gjorde helt ondt at se hans kiste.

 

Da vi kom ud, bar de hans kiste til hans gravsted. Jeg holdte en rød rose, og tænkte på de minder William og jeg havde. Da vi skulle til at begrave ham, kom en vind, blæsende mod mig. Det var som om noget talte til mig, men det var svært at høre hvad det sagde. Jeg lukkede øjnene og lyttede:

 

”Selvom jeg ikke er her, vil jeg altid være i dit hjerte.”

 

Jeg åbnede øjnene og begyndte at smile. Så lagde jeg rosen på kisten.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...