Old Diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2015
  • Opdateret: 11 apr. 2014
  • Status: Igang
//KUN ET KAPITEL\\ Selvom jeg egentlig er godt tilfreds med historien, vil der nok kun komme er kapitel. Jeg har nemlig ikke lysten til at skrive videre. Da Ariana fylder 21 år, modtager hun to betydningsfulde genstande: Den ene er en forlovelsesring fra hendes kæreste, Jeremy, som hun med glæde tager imod. Den anden er en dagbog, og Ariana har ingen idé om, hvor den kommer fra. Der går endnu en måned, og Ariana har stadig ikke læst i dagbogen. Hun er i gang med at finde en bog at læse, men hendes søgen bliver afbrudt, da en seddel falder ud af den ellers glemte dagbog. Eftersom der kun står en sætning på, kan hun ikke undgå at læse den. "Jeg vil altid være fan a Matt-iana" Ariana er ikke lang tid om at finde ud af, hvem dagbogen kommer fra, da hun har læst sedlen. Den er skrevet, da Ariana var seksten, da hun mødte sin første kærlighed, Matthew - dagbogens forfatter. De blev dog nødt til at skilles, da Ariana blev tvunget til at flytte fra Amerika til England. Samtidig med at bryllupsdagen nærmer sig, falder Ariana mere og mere for Matthew for hver side hun læser. Men skal hun virkelig aflyse brylluppet for Matthew? Og hvordan skulle hun nogensinde finde ham, hvis hun valgte ham?

2Likes
1Kommentarer
148Visninger

1. Kapitel 1

"En gave består ikke af, hvad der gøres eller gives, men af giverens intention,"

 

Mit blik er rettet mod sølvringen på min finger. Smilet er slet ikke stort nok til, at vise den glæde jeg føler, hver eneste gang jeg kigger på den fantastiske overraskelse. Jeg lader blikket glide en gang rundt i rummet, for at finde på noget at give mig til. Selvom huset har en god størrelse, kan jeg tydeligt dufte maden fra køkkenet nedenunder. For en gangs skyld er det ikke mig der står i køkkenet, men i stedet Jeremy der har besluttet sig for at lave et aftenmåltid. Jeg prøver forgæves at gætte, hvilken ret det er, men da det ikke lykkedes, begynder jeg i stedet at kigge nærmere på gaverne.

Smykker er helt klart en af de ting, som jeg ikke kommer til at mangle; halskæder i både guld, sølv og læder med hundrede forskellige vedhæng. Ringe i forskellige størrelser og former. Også armbånd og ure er spredt ud over gulvet, hvor jeg har lagt gaverne. På trods af de mange smykker, har folk stadig haft råd til at købe tøj og heldigvis også bøger, som ellers stod højest på min ønskeseddel. Jeg skraber bøgerne hen til mig og begynder at sortere dem efter forfatter. Efter at have været flyttet ind med Jeremy, solgte jeg de fleste af mine bøger, så nu er et fremragende tidspunkt at få lidt orden i dem.

De fleste af bøgerne ser egentlig meget gode ud, men da jeg får fat i en slidt, sort notesbog, tager den alt min opmærksomhed. Jeg lader hånden glide let henover den læderagtige forside, hvor man tydeligt kan mærke de små skrammer og mærker den med tiden har fået. Med stadig nysgerrige øjne, tager jeg fat i bogen for at åbne den, men bliver standset af en lyd.

"Vi spiser!" råber Jeremy fra køkkenet. Det er tydeligt at høre, hvor spændt han lyder, så jeg får hurtigt rejst mig op, hvorefter jeg begynder at gå ned mod køkkenet. Da jeg når den første dør, opdager jeg, at jeg stadig holder dagbogen i min hånd. Et kort fnis undslipper mig, mens jeg ryster lidt på hovedet af mig selv. Uden rigtig at tænke meget over det, ligger jeg den på den nærmeste boghylde, hvorefter jeg fortsætter nedenunder til Jeremy.

//Så, det her var første kapitel. En smule kort, men eftersom det hovedsageligt vil handle om dagbogen og Arianna, får i nok her i starten ikke det store indblik i Jeremy og Ariannas forhold. Så det her var bare en lille intro, til det jeg håber kan blive en god og spændende movella.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...