Totalt i spinaten

Mine forældre er berømte, der kan jeg jo starte. De tvinger mig til at gå i deres fodspor, de tvang mig til at gå på en privat kost skole får snobet piger. Stort set er jeg alene hjemme. De er altid i udlandet. Men bag mit snobet ydre, banker et hjerte med håb og drømme om at kunne leve normalt.

2Likes
5Kommentarer
152Visninger
AA

2. Pige-fnider og føltes-samtaler

Endelig har vi fri, de længste 4 timer i mit liv. Lig så snart jeg høre hende sige fri, spurtede jeg ud af døren som om jeg skulle et eller andet vildt vigtigt. Det første jeg gør er at finde et toilet og skifte til normal stil. Den kedelige hvide bluse blev til en farvrig t-shirt, og vesten blev til et tørklæde. Også er der nederdelen og de der jeans som blev til cowboy bukser, og mine høje sko blev til converse. Jeg hiver jakken omkring mig og smutter ud på parkerings pladsen. Robert er ikke kommet i nu, jeg hiver mobilen op af lommen, det kunne jo være han havde skrevet. Med det samme hører jeg en der kommer løbende, og råber vent...Jeg vender mig forvirret om og ser det er Laura.Hun smider jakken og tasken og hiver efter vejret og hun føltes hel varm. Jeg tager hendes jakken og folder den om hende. Endelig kan hun ånde op. Er alt i orden Laura? Hun kigger op, du vil aldrig tro det begynder hun, jeg har lige hørt fra en at hun har set Michelle punktere min cykel. Jeg ved på en måde hvor hun vil hen med det. Og normalt vil jeg sige nej til at køre hende hjem, men 2 grunde for mig til at sige ja. 1. hun bor cirka 8 km fra skolen. 2. hun er min bedste veninde. Jeg kan godt se at hun ivrigt gerne ville have svar. Det i orden siger jeg og folder armende ud, hun giver mig et af de hårdeste kram men jeg ved det er ment kærligt. Vi bliver hurtigt afbrudt af Robert der sidder og venter på os. Vi skynder os at åbne bagage rummet og sætter cyklen ind. På vej for at aflevere Laura falder vi i snak om drengene fra den anden kost skole der ligger lige ved siden af! De er der kun sjællendt, men det føltes som om de er der hver dag. Bag efter begynder vi at snakke om hvem der har fleste penge fra begge skoler. For alle er rige, og jeg mener ALLE. Efter et  par minutter står vi foran Lauras hus. Vi vinker til vi ikke kan se hinanden mere. Nu er det bare hjemad. Endelig er vi hjemme og vi stirrer ud af bilen. Der hjemme er jeg næsten aldrig en snob, og jeg bliver tit ked af at tænke på min dag ved skolen. For jeg ved godt at jeg ikke høre til her. Og idag kan jeg ikke lade vær med at få tore i øjnene, så jeg skynder mig op på mit værelse uden af give Robert et eneste blik. Mit værelse ligner en balsal for prinsesser og nået. Jeg har et stort spejl, et sminkebord, en mega dobbelt seng. Den HURTIGSTE computer i byen. Stort skrivebord, en masse reoler, en stort tøjskab og alt det andet...jeg ved ikke hvorfor jeg tit klager over mit liv, jeg mener de fleste ville jo gerne være som mig men jeg ved mit hjerte banker for et normalt liv som er umuligt for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...